mandag den 9. april 2012

Træning mandag d. 9/4 - 2012

Kl. 12.00: 14,7 km. på 66.25 minutter. (4.31 pr. km.)
Restitutionstur i Gislev på Fyn. Følte mig ganske fint kørende. Ganske stille og rolig træningsdag.

I alt på dagen: 14,7 km.

søndag den 8. april 2012

Træning søndag d. 8/4 - 2012

Kl. 8.15: 20,4 km. på 81.15 minutter. (3.59 pr. km.)
Løb en asfalt tur. Først en omgang rundt om Bygholm sø, og så en tur ud på den lille Hatting tur. Jeg følte mig ganske fint løbende hele vejen. Lækkert at få dagens træning overstået så tidligt :-)

I alt på dagen: 20,4 km.
I alt på ugen: 121,5 km.

Evaluering af ugen:
Det har været en ganske god uge. Meget rart lige at føle god rytme efter sidste uges megen træthed. Så er det om en uge det gælder i Rotterdam. Nu gælder det bare om at få slappet godt af og få fyldt depoterne godt op, og få sovet ud. Sidstnævnte er jeg ikke den bedste til, men jeg må lige tage mig selv lidt i det nu. På tirsdag løber jeg et ganske lille intervalpas, hvor jeg lige får løsnet benene lidt op. Resten af ugens træning kommer udelukkende til at bestå af joggeture.

lørdag den 7. april 2012

Træning lørdag d. 7/4 - 2012

Kl. 10.00: 4 km. opv. 2*5000m. pause 3 min. 4 km. afjog.
Løb på banen på Århus stadion sammen med Thomas Madsen og Nina. Sidstnævnte hoppede lidt ind og ud. Jeg løb jævnt og kontrolleret. Tiderne var 17.24 og 17.26. Okay træning. Jeg synes dog det er lidt kedeligt at løbe så lange intervaller på banen, men jeg var sgu lidt nedstemt, så det blev altså banen i dag :-)

I alt på dagen: 18 km.

fredag den 6. april 2012

Træning fredag d. 6/4 - 2012

Kl. 10.15: 15 min. romaskine og styrkeøvelser.

Kl. 15.00: 11,7 km. på 49.10 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb en tur på asfaltvejen rundt om Bygholm sø med Mikael.

I alt på dagen: 11,7 km.

torsdag den 5. april 2012

Træning torsdag d. 5/4 - 2012

Kl. 17.00: 10,7 km. på 44.50 minutter. (4.11 pr. km.)
Bare en kort og rolig tur ude i Bollerskov og på Bollerstien. Jeg havde det fint i kroppen.

I alt på dagen: 10,7 km.

onsdag den 4. april 2012

Træning onsdag d. 4/4 - 2012

Kl. 13.45: 3 km. opv 2*4 km. pause 3 min. 3 km. afjog.
Jeg løb passet ude ved Bygholm sø, hvor jeg løb dem på 13.47 og 13.43 (3.26 pr. km. i snit). Løb en anelse hurtigere end planlagt. eg havde kæmpe overskud, og løb virkelig let og afslappet. Jeppe var med på cykel, og jeg løb egentlig bare og småsnakkede med ham undervejs. God rytme og godt pas. Efter træningen spiste jeg en kæmpe onsdags snegl fra Guldbageren. Jeg glemte desværre at tage et billede af den, inden jeg åd den - Undskyld kære læsere :-)

I alt på dagen: 14 km.

tirsdag den 3. april 2012

Træning tirsdag d. 3/4 - 2012

Kl. 12.00: 10,7 km. på 48.15 minutter. (4.31 pr. km.)
Joggede en stille og rolig restitutionstur ud af Bollerstien og en sløjfe i skoven. Fin tur.

Kl. 17.00:12 km. på 52.15 minuter. (4.21 pr km.)
Løb ud til mine forældre og løb så med på min fars intervaller samt opv/afj. Intervallerne var 3*1 km. i skoven med 3.50 pr. km. Løb derefter hjem alene. Jeg følte mig frisk og fint løbende i dag.

I alt på dagen: 22,7 km.

mandag den 2. april 2012

Træning mandag d. 2/4 - 2012

Kl. 10.45: 2 km. opv. 10 km. tempoløb på 35.38 minutter. (3.34 pr. km.) 4 km. afog.
Jeg løb med Thomas Madsen på 2,5 km. rundstrækningen ved Brabrandstien. Det kørte ganske glidende og tempoet føltes ganske let at holde. eg må vist konkludere, at eg er tilbage på sporet igen!

Kl. 14.00: 15 min. romaskine og styrkeøvelser.

Kl. 17.00: 8 km. på 38.20 minutter. (4.48 pr. km.)
Restitutionstur med min far - Den gamle idiot! :-)

I alt på dagen: 24 km.

søndag den 1. april 2012

Træning søndag d. 1/4 - 2012

Kl. 14.45: 14 km. på 61 minutter. (4.21 pr. km.)
Stille tur. Løb første halvdelen af turen med Laust og Mikael. Løb resten alene. Det kørte fint.

I alt på dagen: 14 km.
I alt på ugen: 107,2 km.

Evaluering af ugen:
Det eneste gode jeg har fået lavet i denne uge er restitution Det har jeg så også fået lavet i en så stor grad, at det måske lige er til den dårlige side. Det har uden tvivl været min dårligste træningsuge i utrolig lang tid. Træthed og manglende energi har fyldt de fleste af ugens dage ud, og har ødelagt mange planlagte pas. Til gengæld har jeg formået at få restitueret rigtig godt igennem, hvilket også kan være en ganske god ting her 14 dage før Rotterdam, så der er allligevel ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har aftalt med min træner, at den næste uge skal være en lille smule hårdere end ellers planlagt, da jeg ikke har lavet noget som helst der bare minder om kvalitet i denne uge. Jeg vil gerne lige ind og finde en god rytme igen og få det mentale ordentlig på plads igen, og det får jeg nok bedst på denne måde. Rent fysisk bliver det ikke noget problem, da vi ikke snakker om en voldsom forøgelse af en oprindelige plan. Der lægges bare et ekstra kvalitetspas ind i løbet af ugen.

lørdag den 31. marts 2012

Træning lørdag d. 31/3 - 2012

Kl. 11.45: 6,9 km. på 28.40 minutter. (4.09 pr. km.)

Kl. 17.00: 6,9 km. på 27.50 minutter. (4.02 pr. km.)
2 korte ture i Bygholm park. Yderligere fremgang i kroppen. Jeg er snart tilbage på sporet :-)

fredag den 30. marts 2012

Træning fredag d. 30/3 - 2012

Kl. 17.45: 12 km. på 50.25 minutter. (4.12 pr. km.)
Progressiv tur på skovstierne rundt om Bygholm sø. Jeg følte mig markant bedre tilpas i dag end jeg har gjort de sidste 4 dage. Måske er der fremgang at spore. Man kan håbe.

I alt på dagen: 12 km.

Nu vil jeg nødig gentage mig selv, men et eller andet siger mig, at jeg alligevel bliver nødt til det. Hvis folk der har læst min blog endnu ikke har opdaget det, så skal jeg da lige fortælle det igen for at slå det fast med syvtommersøm! Jeg har været meget træt og udkørt, og har derfor indtil videre skippet alt hvad der hedder kvalitet og mængde, og istedet blot løbet nogle småture for at komme ud. Det synes jeg selv har fremgået ganske klart og tydeligt af mine tidligere indlæg. Der er især en enkelt læser af denne blog (ja, man kunne egentlig ha sin tvivl om vedkommende overhovedet læser bloggen, eller om han/hun bare mangler situationsfornemmelse - Jeg lader tvivlen komme personen til gode), som åbenbart bare ikke helt har fattet min situation om, at jeg pt. har 16 dage til den store dag i Rotterdam og jeg derfor IKKE skal træne noget der ligner kvalitet før jeg er helt ovenpå. Så nej, jeg skal selvfølgelig ikke løbe intervaller eller lang tur i morgen! For at undgå at udstille personen nævner jeg ingen navne. Jeg er i øvrigt utrolig irriteret og frustreret over min situation lige nu, da mit hovede er ved at eksplodere med tanker og nervøsitet ang. om jeg nu når at komme ordentlig ovenpå igen. Jeg føler i øvrigt med min stakkels kæreste, da jeg må være en djævel uden lige at bo under samme tag med i disse dage, da mit humør er ganske påvirket af det, og der skal meget lidt til at gøre mig irriteret. Indtil videre har jeg været noget bedre til at holde hovedet koldt, men nu er der bare så fandens kort tid til, og det betyder ubeskrivelig mege for mig, at jeg får en succes oplevelse og et tilfredsstillende løb i Rotterdam.

Nu fik jeg så lavet et ganske fint lille FAQ indlæg, som måske kan spare mig for alt for mange spørgsmål, hvilket jeg nemlig ikke rigtig har det store behov for at fp særlig mange af pt.

torsdag den 29. marts 2012

træning torsdag d. 29/3 - 2012

Kl. 17.00: 11 km. på 53.20 minutter. (4.51 pr. km.)
Restitutionstur igen igen. Løb halvdelen af turen med min far i 5.00-5.15 pr. km. Umiddelbart havde jeg det lidt bedre i dag end jeg har haft de  seneste dage, men slet ikke godt nok til at løbe Danisco cup i dag.  Jeg er egentlig ikke syg, men jeg er bare sløv og min vurdering er, at mit imunforsvar er en anelse svækket for tiden. Som nogle kloge mennesker siger, så kan man her 3 uger inden Rotterdam ikke nå at hente mere, men til gengæld kan man nå at tabe en hel masse. Derfor handler det ganske enkelt om at lytte til fornuften og ikke til benene og hjertet, som ellers begge skriger efter at komme ud og brænde nogle kilometer og kvalitet af. Jeg må bare tage en dag ad gangen nu.

I alt på dagen: 11 km.

onsdag den 28. marts 2012

Træning onsdag d. 28/3 - 2012

Kl. 16.00: 12,3 km. på 58.30 minutter. (4.45 pr. km.)
Restitutionstur i skoven omkring Bygholm sø. Jeg har ikke været på toppen i dag. Det var egentlig planen, at jeg ville løbe Danisco cup i Århus i morgen som træningsløb i pace 3.30. Hvis jeg ikke føler mig bedre tilpas i morgen, løber jeg ikke.

Kl. 18.00: 3,5 km. roligt med Anna og Safira (barnevogn) omkring 6.50 pr. km. pace.

I alt på dagen: 12,3 km.

tirsdag den 27. marts 2012

Træning tirsdag d. 27/3 - 2012

Kl. 10.15: 10,1 km. på 44.45 minutter. (4.26 pr. km.)
Ganske rolig tur. Løb med Jeppe de første 2 km. men han havde vist ikke helt forstået, at jeg var træt og skulle løbe en langsom restitutionstur, så jeg stoppede op og lod ham løbe et godt stykke inden jeg fortsatte, da jeg ikke gad, at han konstant lå 5-10 m. foran mig.

Kl. 19.30: 12 km. på 55.50 minutter. (4.39 pr. km.)
Restitutionstur på skovstierne rundt om Bygholm sø. En ganske jammerlig tur af slagsen. Jeg var mildest talt tømt for energi inden turen, og det blev da også en temmelig tung og træls tur, hvor jeg hele vejen bare løb og glædede mig til at komme hjem og slappe af...

I alt på dagen: 22,1 km.

mandag den 26. marts 2012

Træning mandag d. 26/3 - 2012

Kl. 11.30: 8,2 km. på 34.40 minutter. (4.14 pr. km.)
Stille tur ud for enden af Bollerstien og retur.

Kl. 19.15: 13,8 km. på 59.05 minutter. (4.17 pr. km.)
En stille tur i Bollerskov med Jeppe og Bekim. Jeg var lidt træt.. I øvrigt fedt, at man nu kan løbe i skoven om aftenen

I alt på dagen: 22 km.

søndag den 25. marts 2012

Konkurrence søndag d. 25/3 - 2012

Kl. 14.15: 4 km. opv. Løb så DM 10 km. på 33.22 minutter. (3.20 pr. km.) 3 km. afjog.
Stabil indsats uden at være super godt eller helt ude i skiven. Jeg er dog nok en anelse skuffet over, at min tid ikke blev bedre. Men det kan bare ikke nytte noget at lade sig påvirke af det nu. Jeg havde inden jeg stillede op, gjort det klart overfor mig selv, at det ikke var sikkert at jeg var i stand til at banke en hurtig 10er af nu, hvor jeg træner målrettet marathontræning, så jeg kan egentlig ikke tillade mig at være skuffet. Jeg følte aldrig helt, at jeg fik det til at køre 100%. Jeg burde være i form til sub. 33 nu - Helt klart. Men videre i teksten...

I alt på dagen: 17 km.
I alt på ugen: 110,8 km.

Evaluering af ugen:
En udmærket uge, hvor træningen bare har kørt fint som i de sidste mange uger. Jeg er måske en lille smule skuffet over løbet søndag, men når det så er sagt, så har jeg hele tiden stået fst på, at Rotterdam har mit fulde fokus og alt andet var bare forberedelse. Men derfor havde jeg alligevel sat næsen op efter lidt hurtigere i dag. Men sådan er det. Min optimisme omkring Rotterdam er uændret. Der skal mere til end sådan et løb i dag til at slå mig ud :-)

lørdag den 24. marts 2012

Træning lørdag d. 24/3 - 2012

Kl. 10.15: 10,1 km. på 39.15 minutter. (3.53 pr. km.)
Løb en lille tur med Jeppe ud af Bollerstien og i skoven. Lad os se, hvad benene er til i morgen. Jeg skal gøre mit bedste for at vise god niveau. Jeg tager allerede til Sjælland i dag, for at undgå en lang bustur i morgen formiddag. Det mener jeg ikke er særlig optimalt.

I alt på dagen: 10,1 km.

fredag den 23. marts 2012

Træning fredag d. 23/3 - 2012

Kl. 11.30: 20 min. romaskine og styrkeøvelser.

Kl. 16.15: 13,5 km. på 59.40 minutter. (4.25 pr. km.)
Restitutionstur. Løb 5 km. undervejs sammen med min far. På søndag løber jeg DM 10 km. Et løb der for manges vedkommende er et af forårets største mål. Men for mit vedkommende er det jo som bekendt Rotterdam marathon om 3 uger og 2 dage, som mit fulde fokus ligger på. Det skal dog ikke forhindre mig i at stille til start på søndag med en ambition om at sparke røv. Jeg har overhovedet ikke trænet til DM 10 km. Men jeg har jo efterhånden konstateret at min form pt. er ganske god for tiden, så når jeg stiller til start på søndag, er det da også med et mål om, at jeg kan løbe op med de hurtigste tider jeg har løbet på distancen til dato. Jeg har dog allerede sagt til mig selv, at marathontræningen muligvis kan sidde i benene og tage den sidste skarphed på dagen fordi jeg heller ikke som sådan har trappet ordentlig ned til løbet. Derfor ved jeg også, at hvis jeg skulle få et dårligt løb, er det vigtigt, at jeg ikke lader mig påvirke af det. Det er der ganske enkelt ikke plads til nu. Det er den 15. april jeg skal være skarp, og alt andet er i virkeligheden bare forberedelse.

I alt på dagen: 13,5 km.

torsdag den 22. marts 2012

Træning torsdag d. 22/3 - 2012

Kl. 12.00: 15,8 km. på 65.10 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen i lækkert forårsvejr.

                                                        Dagens dessert :-)

I alt på dagen: 15,8 km.

onsdag den 21. marts 2012

Træning onsdag d. 21/3 - 2012

Kl. 16.00: 6 km. opv. 6*1 km. pause 1½ min. 6 km. afjog.
Tider: 3.14, 3.12, 3.11, 3.09, 3.10, 3.06. Det er meget længe siden, jeg har løbet den type intervaller, så jeg troede egentlig, at jeg vil få det meget svært ved at løbe under 3.15 i snit, men det gik overraskende godt, og jeg synes faktisk, at det føltes ganske fint at løbe i dette tempo i dag. Egentlig meget rart at få et kortere intervalpas ind i programmet for en gangs skyld.

I alt på dagen: 18 km.

tirsdag den 20. marts 2012

Træning tirsdag d. 20/3 - 2012

Kl. 10.30: 16,2 km. på 73.25 minutter. (4.32 pr. km.) + 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Bare en ganske stille og rolig tur på skovstierne omkring Bygholm sø og ude ved Kørup. Der er altså stadig en lille smule i hasen der ikke helt vil forsvinde. Det er ikke meget, men jeg valgte alligevel lige at få det behandlet en ekstra gang i dag.

I alt på dagen: 16,2 km.

mandag den 19. marts 2012

Træning mandag d. 19/3 - 2012

Kl. 11.15: 10,1 km. på 46.00 minutter. (4.33 pr. km.)
Restitutionstur.

Kl. 16.30: 10,1 km. på 43.15 minutter. (4.17 pr. km.)
Restitutionstur som i formiddags. Rolig dag!

I alt på dagen: 20,2 km.

søndag den 18. marts 2012

Træning søndag d. 18/3 - 2012

Kl. 10.00: Løb først 10 km. på 42.20 minutter. (4.14 pr. km.) Løb så TextMinded Aarhus Run halvmarathon (21,1 km.) i tiden 1:15:54 (3.36 pr. km.) - Blev nr. 3...
Som sidste weekend valgte jeg at gøre min søndagslangtur lidt mere indholdelsesrig ved at løbe den på denne måde. Min forhåndsplan for løbet fik jeg gennemført stort set til fulde. Jeg snakkede med Ulrik Ross fra Århus 1900 på startstregen, som havde samme planer omkring løbet som mig selv, så vi aftalte at slå følgeskab. Lige bortset fra den første km. som (grundet Ulriks fejlvurdering af fart) blev løbet for hurtigt, løb vi fuldstændig jævnt og med fuld kontrol hele vejen. Hvis man ser på mine 5 km. splits, kan man også se, at det kun er en tidsforskel på 5 sek. fra den hurtigste til den langsommeste omgang. Jeg følte mig virkelig stærk og godt tilpas undervejs. Jeg løb med den følelse, at jeg kunne ha fortsat ihvert fald ud til 30 km. i dette tempo. Rigtig fedt for selvtilliden, og i øvrigt perfekt marathontræning!

Kl. 14.00: 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.

I alt på dagen: 31,1 km.
I alt på ugen: 154,8 km.

Evaluering af ugen:
Som nogen sikkert har læst, så har jeg i løbet af ugen døjet lidt med min knæhase, som har gjort mig lidt nervøs for, om jeg muligvis var ved at få en overbelastningsskade. Heldigvis har jeg fået styr på det ganske hurtigt, og sørget for at få det behandlet i tide, hvilket har resulteret i, at det i skrivende stund stort set er ikke eksisterende. Jeg har dog stadig fået trænet ganske udmærket i ugens løb på trods af ømheden. Så fik jeg jo også lige afsluttet ugen rigtig godt med et rigtig fint træningsløb. Næste uge står den på nedsat mængde som for 4 uger siden for lige at få en smule mere friskhed ind i kroppen. Det falder tilfældigvis rigtig godt sammen med næste søndags DM 10 km. som jeg ikke som sådan har fokus på. Men nu ved jeg jo, at jeg er ganske godt kørende for tiden, så det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg vil forsøge at sparke lidt røv på søndag og se, om jeg ikke lige kan banke en hurtig 10er af med 3 uger til Rotterdam. Der vil så sikkert være flere holdninger om, at det hverken vil gøre til eller fra den 15. april, om jeg løber en god tid på søndag, men det vil være rigtig godt for min selvtillid, som dog allerede er ganske god lige pt :-)

lørdag den 17. marts 2012

Træning lørdag d. 17/3 - 2012

Kl. 8.30: 8,6 km. på 36.30 minutter. (4.15 pr. km.)
Let og kort morgentur i Gislev på Fyn. Havde det fint i hasen.

Kl. 17.45: 10,7 km. på 44.40 minutter. (4.10 pr. km.)
Løb en tur med Mikael i Århus. I morgen løber jeg halvmarathon til TextMinded Aarhus Run. Jeg løber løbet som jeg gjorde sidste søndag. Det bliver et rent træningsløb, som skal løbes i forbindelse med en lang tur, så jeg løber først 10 km. og derefter løbes løbet en anelse hurtigere end marathonpace. Så det bliver nok noget nær de 1.16 jeg løber.

I alt på dagen: 19,3 km.

fredag den 16. marts 2012

Træning fredag d. 16/3 - 2012

Kl. 17.00: 14,7 km. på 57.35 minutter. (3.55 pr. km.)
Løb en progressiv tur på Fyn i lettere kuperet terræn. Jeg var okay løbende og hasen havde det udmærket.

I alt på dagen: 14,7 km.

torsdag den 15. marts 2012

Træning torsdag d. 15/3 - 2012

Kl. 12.45: 21,1 km. på 92.20 minutter. (4.23 pr. km.)
En let tur 2 gange rundt om Bygholm sø på skovstierne. Min hase har det meget bedre i dag end de sidste 2 dage. Jeg fik en masse behandling af min far i går aftes. Både ultralyd, massage og shockwave. Derudover skal jeg de næste 2-3 dage spise 4 200 mg. gigtpiller pr. dag. Og så taper jeg området ind i noget elastisk sportstape. Jeg er snart helt fit for fight.

Kl 20.30: 15 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Jeg var nede og få lidt behandling igen her til aften. Stort set samme tur som i går. Han scannede hasen, og det ser ud til, at der er en smule irritation ved hasen. Men det er ikke noget alvorligt. Det skal bare lige ha et par dage.

I alt på dagen: 21,1 km.

onsdag den 14. marts 2012

Træning onsdag d. 14/3 - 2012

Kl. 16.15: 3,3 km. opv. 5*2 km. pause 2 min. 5,3 km. afjog.
Tider: 6.56, 6.47, 6.50, 6.45, 6.46. Det var egentlig meningen, at jeg skulle ha løbet 7 gentagelser, men grundet smerterne i min knæhase besluttede jeg inden jeg startede, at jeg ikke skulle løbe dem alle sammen. De 5 stk. jeg fik løbet, blev løbet i det planlagte pace. Min knæhase havde det i øvrigt okay under  intervallerne. Det bliver noget mindre ømt, når det lige bliver varmt. Til gengæld bliver det ret ømt så snart det bliver koldt igen. Jeg skal ned i Sundhedshuset og ha noget behandling af min far i aften.

I alt på dagen: 18,6 km.

tirsdag den 13. marts 2012

Træning tirsdag d. 13/3 - 2012

Kl. 10.15: 12,5 km. på 57.25 minutter. (4.36 pr. km.)
Restitutionstur på skovstierne rundt om Bygholm sø. Jeg har fået ondt i min knæhase, så jeg tager en helt rolig dag med rolige kilometer.

Kl. 16.00: 63 minutters jog (ca. 13,5 km.)
Løb med Jeppe og Mads Vittrup op på Dagnæs stadion, og joggede rundt på græsset mens de løb intervaller. Hasen gør stadig lidt ondt. Jeg tror ikke det er noget alvorligt. Det skal nok bare løbes væk. Hvis det ikke er blevet værre i morgen, regner jeg med at gennemfører mit planlagte interval pas.

I alt på dagen: 26 km.

mandag den 12. marts 2012

Træning mandag d. 12/3 - 2012

Kl. 11.30: 8,2 km. på 34.20 minutter. (4.11 pr. km.) + 15 min. romaskine og styrkeøvelser.
Løb en lille tur ud for enden af Bollerstien og retur.

Kl. 17.00: 15,8 km. på 63.30 minutter. (4.01 pr. km.)
Klokkedalsturen med Jeppe. ganske god tur. Ny uge - Friske ben!!

I alt på dagen: 24 km.

søndag den 11. marts 2012

Træning søndag d. 11/3 - 2012

Kl. 9.45: Løb først 14 km. på 60.15 minutter. (4.18 pr. km.) Løb så Danisco cup 10 km. tempotur på 35.05 minutter. (3.30 pr. km.) 6,5 km. afjog.
Dagens lange pas blev gennemført helt som planlagt. Løb først en tur med Nina Thysk ude på Brabrand stien. Løb derefter Danisco cuppen, hvor planen som bekendt bare var at holde omkring 3.30 pr. km. jævnt over hele løbet. Det lykkedes helt efter bogen, selvom der var en del vind på første halvdel af turen. Men jeg havde stadig fint med overskud undervejs. Løb løbet i selvskab med Søren Rasmussen (løber dog under dæknavn :-) ), som havde samme planer omkring løbet som mig selv, så vi løb bare og småsludrede lidt undervejs. Løb derefter 6,5 km. med ham. Et rigtig godt træningspas, hvor jeg både fik en masse kilometer i bogen, samt løbet en rigtig fin tempotur med god rytme og kontrol.



I alt på dagen: 30,5 km.
I alt på ugen: 155 km.

Evaluering af ugen.
Der er egentlig ikke det vilde nye at tilføje. Træningen glider stadig i den helt rigtige retning, så jeg skal bare holde dampen oppe i 5 uger endnu. Jeg kunne som tidligere nævnt godt savne en smule modgang, så der kan komme lidt flere nerver på op til løbet.

lørdag den 10. marts 2012

Træning lørdag d. 10/3 - 2012

Kl. 11.45: 4 km. opv. 3*2 km. pause 2-2½ min. 4 km. afjog.
Løb nogle lette intervaller på Brabrand stien i Århus med Mikael i 3.35 pace. (tider: 7.11, 7.10, 7.10) Jeg guidede, så jeg skulle jo bare holde hans tempo. Det føltes let og ubesværet.

Kl. 18.00: 8,2 km. på 32.00 minutter. (3.54 pr. km.)
En lille tur i Århus. Jeg var ganske frisk. I morgen løber jeg Danisco cup som en del af en længere tur, så planen er blot at løbe den på omkring 35 minutter +/- 30 sek.

I alt på dagen: 22,2 km.

fredag den 9. marts 2012

Træning fredag d. 9/3 - 2012

Kl. 16.15: 15,8 km. på 64.10 minutter. (4.04 pr. km.) + 15 min. romaskine og styrkeøvelser.
Løb Klokkedalsturen med Jeppe inden jeg tog ned og lavede styrke i Sundhedshuset. Fin træning i dag.

torsdag den 8. marts 2012

Træning torsdag d. 8/3 - 2012

Kl. 14.15: 21,1 km. på 88.55 minutter. (4.13 pr. km.)
Løb 2 gange rundt om Bygholm sø på skovstierne tur/retur. God tur i lækkert vejr, hvor jeg følte mig ganske fint løbende, da jeg endelig fik mig slæbt afsted. Jeg var 3-4 timer om at komme afsted grundet dovenskab fordi, jeg har fri om torsdagen. Derfor valgte jeg at tage alle dagens kilometer på et pas istedet for 2 som egentlig var planen.

I alt på dagen: 21,1 km.

onsdag den 7. marts 2012

Træning onsdag d. 7/3 - 2012

Kl. 17.00: 3 km. opv. Løb så 7,4 km. + 5 km. tempoløb. pause 5 min. 4,3 km. afjog.
Trænede ude ved Bygholm sø. Det første tempoløb var hele vejen rundt om søen, som jeg løb på 25.40 minutter. (3.28 pr. km.) Løb det næste tempoløb om til 5 km. mærket på 17.17 minutter. (3.27 pr. km.). På trods af regn og kold vind endte det med at gå rigtig godt, og jeg ku gennemføre passet med overraskende godt overskud. Jeg håber virkelig, at jeg er istand til at holde dampen oppe hele vejen frem til Rotterdam og viser mit niveau når det virkelig gælder, og ikke kun til træning. Det bekymre mig faktisk lidt, at jeg endnu ikke rigtig har haft kriser undervejs i min marathon forberedelse. Jeg går hele tiden og frygter lidt, at en eller anden krise dukker op.

I alt på dagen: 19,7 km.

tirsdag den 6. marts 2012

Træning tirsdag d. 6/3 - 2012

Kl. 10.30: 12,5 km. på 54.55 minutter. (4.24 pr. km.)
Stille tur på skovstierne omkring Bygholm sø.

Kl. 17.15: 12,5 km. på 52.15 minutter. (4.11 pr. km.) + 15 min. romaskine og styrkeøvelser.
Tur sammen med Jeppe. Samme tur som i formiddags. Det kørte ganske fint.

I alt på dagen: 25 km.

mandag den 5. marts 2012

Træning mandag d. 5/3 - 2012

Kl. 11.45: 12,5 km. på 52.25 minutter. (4.12 pr. km.)
En tur på skovstierne rundt om Bygholm sø. Jeg følte mig godt kørende. Fin tur.

Kl. 16.30: 8,2 km. på 33.55 minutter. (4.08 pr. km.)
En kort tur på Bollerstien med Jeppe. Bare endnu en træningsdag i den uendelige stræben efter anderkendelse og succes. Indimellem spekulerer jeg faktisk lidt over, hvorfor jeg i det hele taget løber, og bruger så meget tid og energi på det. Det føles til tider en anelse meningsløs. Men jeg kan ganske enkelt bare ikke lad vær!

I alt på dagen: 20,7 km.

søndag den 4. marts 2012

Træning søndag d. 4/3 - 2012

Kl. 8.30: 30,3 km. på 2.03.15 timer. (4.04 pr. km.)
Løb en god lang tur 2½ gange rundt om Byghom sø på vejen + en tur ud gennem Hatting. En rigtig fin tur, hvor jeg følte mig ganske fint løbende. Rart at få sådan en tur overstået så tidligt på dagen.

Kl. 14.15: 15 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Træning i Sundhedshuset med efterfølgende afslapning i varmevands bassinet. Lækkert!

I alt på dagen: 30,3 km.
I alt på ugen: 144,6 km.

Evaluering af ugen:
Ugen er gået godt. Det fortsætter bare med at køre rigtig godt med træning. Hvis jeg fortsætter i samme glidebane uden kriser, tror jeg selv på et rigtig godt resultat i Rotterdam. Motivationen og selvtilliden er ihvert fald i top. Jeg er selvfølgelig klar over, at alt kan ske på marathondistancen. men med 6 uger til løbet, føler jeg ikke, at det ku gå meget bedre end det gør lige nu.

lørdag den 3. marts 2012

Træning lørdag d. 3/3 - 2012

Kl. 10.00: 4 km. opv. Løb så 7 * 1,5 km. pause 1 min. 3,5 km. afjog.
Trænede med AGF gruppen på Brabrandstien i Århus. Det kørte helt efter bogen i dag, og jeg løb ret præcis og meget jævnt i det tempo, som stod i planen. Det gik glidende og jeg havde masser af overskud og en fin rytme. Tider: 5.08, 5.08, 5.07, 5.06, 5.06, 5.06, 5.04. Godt pas! Det er faktisk en lille smule ærgeligt, at jeg ikke lige har mulighed for at løbe en hurtig halvmarathon inden Rotterdam. Jeg er ret overbevist om, at jeg pt er istand til at banke en sub 1.12 tid af. Tempoet omkring de 3.25 pr. km. føltes ihvert fald rigtig godt for mig at løbe i for tiden.

I alt på dagen: 18 km.

fredag den 2. marts 2012

Træning fredag d. 2/3 - 2012

Kl. 16.30: 15,5 km. på 65.45 minutter. (4.14 pr. km.)
En stille tur med Flemming og Mikael på Brabrandstien i Århus.

I alt på dagen: 15,5 km.

torsdag den 1. marts 2012

Træning torsdag d. 1/3 - 2012

Kl. 10.00: 10,1 km. på 42.00 minutter. (4.10 pr. km.)
En lille tur med Jeppe ud af Bollerstien og en lille sløjfe i skoven. Jeg var en anelse tung i stængerne efter gårsdagens træning, men var ellers udmærket løbende.

Kl. 16.30: 7,7 km. på 32.10 minutter. (4.11 pr. km.) + 15 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Jeg cyklede ud til Bygholm sø og løb en tur rundt på skovstierne. Cyklede derefter direkte ned i SUndhedshuset for at lave styrke. Ganske fin træning.

I alt på dagen: 17,8 km.

onsdag den 29. februar 2012

Træning onsdag d. 29/2 - 2012

Kl. 16.00: 3 km. opv Løb så 4 * 3 km. pause 2 min. 3 km. afjog.
På trods af, at jeg følte mig en anelse flad inden træningen, gik det ganske godt. Jeg skulle løbe "intervallerne" med 3.26 i snit, hvilket jeg helt præcis gjorde. Dog en anelse mere progressivt end planlagt. Tider: 10.37, 10.20, 10.18, 9.57. Jeg løb i øvrigt på en halv kuperet strækning på sydsiden af Bygholm sø. Fint pas.

I alt på dagen: 18 km.

tirsdag den 28. februar 2012

Træning tirsdag d. 28/2 - 2012

Kl. 10.00: 12,5 km. på 52.35 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb en tur med jeppe på Klokkedalsturen.Var okay løbende.

Kl. 17.30: 12,5 km. på 55.50 minutter. (4.28 pr. km.)
Samme tur som tidligere. Jeg joggede bare helt stille og roligt, da det var, hvad jeg lige følte mest for. Fin tur.

I alt på dagen: 25 km.

mandag den 27. februar 2012

Træning mandag d. 27/2 - 2012

Kl. 11.45: 10 km. på 41.00 minutter. (4.06 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe. Jeg følte mig fint løbende. Jeg kunne godt mærke en lille smule i mine lægge efter gårsdagens løb, men det skulle da også være mærkeligt andet. Jeg løb jo trods alt op til mit bedste nogensinde på distancen.

Kl. 17.00: 10 km. på 41.00 minutter. (4.06 pr. km.)
Samme tur som tidligere på samme tid. Jeg følte mig stadig fint løbende.

I alt på dagen: 20 km.

søndag den 26. februar 2012

Konkurrence søndag d. 26/2 - 2012

Kl. 10.30: 3 km. opv. Løb så 3. runde af Danisco cup 10 km. på 33.05-33.10(??) (3.19 pr. km.) 3 km. afjog.
Jeg skal starte med at fortælle, at det lykkedes for mig at løbe forkert på den  sidste km. med en 9 km. tid på 29.49.!!! Jeg havde et fantastisk løb, hvor jeg bare følte, at det kørte ekstremt godt hele vejen. Jeg lå i en gruppe på 4-5 mand, som jeg fik løsrevet mig fra lidt efter 5 km. som i øvrigt blev passeret i 16.37. Derefter løb jeg alene resten af vejen og følte mig virkelig stærk. Desværre kom jeg til at dreje fra et forkert sted op mod målområdet, så jeg desværre ikke fik tiden noteret. Jeg gad ikke rigtig at løbe over målmåtten og få en hel forkert tid registreret, men jeg valgte at fortsætte i løb til, jeg havde nået de 10 km. Men der er ingen tvivl om, at jeg godt ku ha holdt under 3.20 på den sidste km. Selvfølgelig er det utrolig ærgeligt, at jeg ikke fik tiden på papiret, når den nu var så god, men omvendt, så var formålet med dagens løb også at teste formen af, for at se, hvor jeg står pt. Jeg er ganske godt tilfreds med min præstation, som vidner om, at jeg er der, hvor jeg skal være lige nu :-) Så jeg gider ikke at lade mig slå ud af mit lille "stunt".

I alt på dagen: 16 km.
I alt på ugen: 110,2 km.

lørdag den 25. februar 2012

Træning lørdag d. 25/2 - 2012

Kl. 10.00: 10,7 km. på 42.20 minutter. (3.57 pr. km.)
En lille tur med Jeppe i Bollerskov. Jeg følte mig frisk og ganske fint løbende. I morgen løber jeg 10 km. til 3. runde af Danisco cuppen, som er en hurtig rute omkring Brabrand sø. Jeg løber den som en lille test her midt i min marathontræning. Jeg har ikke rigtig nogen anelse om, hvad jeg kan på distancen pt. Udholdenheden og min form til de lange distancer føles ganske god for tiden, men jeg har stort set ikke løbet noget som helst under 3.20 fart, siden jeg startede marathontræningen. Men nu må vi se, hvordan det går.

I alt på dagen: 10,7 km.

fredag den 24. februar 2012

Træning fredag d. 24/2 - 2012

Kl. 16.30: 12 km. på 52.45 minutter. (4.24 pr. km.)
Stille og rolig tur med Jeppe på stierne rundt Bygholm sø. Ikke så meget at sige om det.

I alt på dagen: 12 km.

torsdag den 23. februar 2012

Træning torsdag d. 23/2 - 2012

Kl. 9.00: 10,7 km. på 48.30 minutter. (4.32 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov

Kl. 16.53: 10,7 km. på 45.25 minutter. (4.15 pr. km.) + 15 min. romaskine og styrkeøvelser.
Løb den samme tur som i morges. Jeg skulle egentlig ha løbet sammen med min far kl. 17.00, men jeg kom desværre hen til vores mødested kl. 17.02 !!!!! Ja, han er en ret utålmodig mand, som det ses!!

I alt på dagen: 21,4 km.

onsdag den 22. februar 2012

Træning onsdag d. 22/2 - 2012

Kl. 15.45: 4,7 km. opv. 7*2 km. pause 1½ minit. 2,7 km. afjog.
Det gik helt efter planen i dag. Jeg skulle holde 3.30 i snit på intervallerne, hvilket lykkedes ganske præcist. Tiderne var 7.01, 7.03, 6.55, 7.03, 6.55, 7.02, 6.53. Tiderne er måske en anelse ujævne, men det skyldes dagens rutevalg. De blev løbet på den anden side af Bygholm sø, hvor det er noget mere kuperet, men til gengæld mere læ for den hårde vind der også var. Så den ene vej var noget langsom fordi det gik mest opad den vej. Jeg løb sammen med Jeppe hele vejen, samt Mikael, Laust og Bekim på dele af de 4-5 første intervaller. Et ganske fint og vellykket pas. 14 km. kvalitet på en dag er godkendt :-)

I alt på dagen: 21,4 km.

tirsdag den 21. februar 2012

Træning tirsdag d. 21/2 - 2012

Kl. 10.00: 12 km. på 52.50 minutter. (4.24 pr. km.)
Stille og rolig tur på skovstierne rundt om Bygholm sø. Fysisk havde jeg det fint, men jeg må indrømme, at jeg er slået noget ud pga. tabet af min gamle hund. Så kan det godt ske, at der skulle sidde nogle læsere derude og tænke: "Tag dig sammen, det er sgu da bare en f****** hund" Og ja, det kan godt ske. men jeg var meget tæt på den hund, og har altid holdt utrolig meget af den. Den var jo en del af familien i mange år, så det var et meget stort tab. Og jeg kan mærke, at det kommer til at påvirke mit humør i lang tid fremover, men jeg skal spare læserne af denne blog for mere "piveri" over det fra nu af... Jeg håber ikke det kommer til at påvirke den mentale del af min træning, men jeg skal ikke udelukke, at det vil ske.
                                        Chang: Elsket og savnet. R.I.P

Kl. 16.45: 6 km. på 23.45 minutter. (3.58 pr. km.) + 15 min. romaskine og styrkeøvelser.
Løb en lille tur i byen som opvarmning til mit styrkeprogram. Jeg var fint kørende. Jeg har i øvrigt restitutionsuge mht. mængde i denne uge. Planen er, at jeg blot skal løbe 100-110 km. i denne uge. Jeg har dog stadig 2 kval. pas. Det ene er dog en 10 km. konkurrence på søndag i Århus. Jeg deltager i 3. runde af Danisco cuppen, som er en flad 10er rundt om Brabrand sø. Hvis der ikke er for meget vind er det en ganske hurtig rute, så der regner jeg med at brænde mig godt og grundig ud, for at teste hvor jeg står pt. I næste uge går jeg op på de sædvanlige 140-150 km. igen.

I alt på dagen: 18 km.

mandag den 20. februar 2012

Træning mandag d. 20/2 - 2012

Kl. 11.45: 10,7 km. på 43.55 minutter. (4.06 pr. km.)
En lille tur med Jeppe ude i Bollerskov. Jeg skulle egentlig ha løbet en lille tur samt lave styrke her til aften, men min gamle schæferhund på næsten 14 år blev aflivet i dag, så jeg orkede ikke rigtig at lave noget....

I alt på dagen: 10,7 km.

søndag den 19. februar 2012

Træning søndag d. 19/2 - 2012

Kl. 10.45: 21,1 km. på 93.10 minutter. (4.25 pr. km.)
Joggede en stille og rolig tur i det Midtfynske landskab gennem en masse småbyer, eller rettere forbi nogle spredte huse og gårde :-) Fin tur. Jeg havde det okay i benene efter gårsdagens pas.

I alt på dagen: 21,1 km.
I alt på ugen: 157,3 km.

Evaluering af ugen:
Der er egentlig ikke så meget at sige. Ugen er forløbet helt planmæssigt, og det kører stadig rigtig fint med træningen. Jeg har dog løbet lidt for mange km. på asfalt grundet is i skoven. Dette kan godt mærkes i benene, men fra i morgen begynder jeg at løbe mine ture i skoven igen, så mon ikke det nok skal gå.

lørdag den 18. februar 2012

Træning lørdag d. 18/2 - 2012

Kl. 9.00: Løb først 17 km. på 71.00 minutter. (4.11 pr. km.) Løb så 10*1000m. pause 1 min. 3 km. afjog.
Det var noget af en omgang i dag. Egentlig var planen at jeg skulle løbe en lang tur på 35 km. Men jeg fik så lov af min træner (Flemming) til at korte 5 km. af dagens pas, for at deltage i klubtræningen, og på den måde få noget kvalitet ind i den lange tur. Min plan var at løbe intervallerne med 3.30 i snit. Det blev med 3.29 i snit, så det var ret godt ramt. De første 17 km. blev løbet med Flemming rundt om Brabrand sø i et let progressivt tempo. Ideen var, at jeg skulle løbe kvalitetsdelen af træningen sidst på turen for at mærke mere udmattelse. En super fed måde at gøre det på, og det blev et rigtig fedt træningspas. De nøjagbtige tider på hvert enkelt interval var: 3.31, 3.28, 3.33, 3.30, 3.30, 3.28, 3.24, 3.28, 3.29, 3.24. Jeg følte mig rigtig fint løbende i dag, men jeg var godt udmattet efter træningen.

I alt på dagen: 30 km.

fredag den 17. februar 2012

Træning fredag d. 17/2 - 2012

Kl. 14.15: 13 km. på 53.55 minutter. (4.09 pr. km.)
Løb den korte Hatting tur med let progressiv fart. Jeg følte mig noget træt på første halvdel af turen, men efterhånden som turen skred frem, og jeg fik sat farten lidt op på anden halvdel, var jeg noget bedre løbende. Jeg glæder mig i øvrigt til at komme ind på mine grusstier i skoven igen. Jeg sys det er ret hårdt for mine ben at løbe så meget på asfalt, som jeg har gjort de seneste dage. Jeg regner med, at mine stier er 100% fri for is på mandag.

I alt på dagen: 13 km.

torsdag den 16. februar 2012

Træning torsdag d. 16/2 - 2012

Kl. 11.00: 8,8 km. på 36.35 minutter. (4.09 pr. km.)
Kort tur med jeppe ud for enden af Bollerstien og retur.

Kl. 17.15: 8,8 km. på 36.20 minutter. (4.08 pr. km.) + 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Løb samme tur som i formiddags. Atter med Jeppe. Cyklede direkte ned i Sundhedshuset og lavede styrke efterfølgende. Jeg har ingen problemer med at ro med min hånd. Den er dog stadig ikke 100% i orden, men nu er kun meget begrænsede bevægelser, jeg ikke kan lave med den.

I alt på dagen: 17,6 km.

onsdag den 15. februar 2012

Træning onsdag d. 15/2 - 2012

Kl. 15.30: 2,7 km. opv. Løb så 7,4 km. + 5 km. tempoløb. pause 4 min. 4,1 km. afjog.
Løb passet ude ved Bygholm sø. Det første tempoløb var hele vejen rundt om Bygholm sø, som jeg løb i 26.06 min. (3.32 pr. km.) mens jeg bare løb om til 5 km. mærket på andet ryk. De 5 km. blev løbet i 17.20 min. (3.28 pr. km.). Jeg fik løbet i det pace, som jeg på forhånd havde planlagt, og det kørte ganske okay. På afjogningen følte jeg mig dog en anelse tømt for sukker, men ellers følte jeg mig ganske fint løbende hele vejen. Jeg trænede sammen med Jeppe og Bekim, som var med på detførste halvdel af det første ryk, hvorefter de tabte 15 sek. til mig til sidst. Andet ryk var det kun Jeppe og jeg der løb, og der løb Jeppe i et højere tempo end mig fra start. Fint pas.

I alt på dagen: 19,2 km.

tirsdag den 14. februar 2012

Træning tirsdag d. 14/2 - 2012

Kl. 11.30: 12 km. på 56.25 minutter. (4.42 pr. km.)
Restitutionsjoggetur på skovstierne rundt om Bygholm sø. Jeg ville lige teste stiernes tilstand efter nogle dage med tøvejr. Der lå desværre en del is derinde, og det var lidt glat og skummelt at løbe på, så jeg tror det meste træning bliver henlagt til asfalten de kommende 4-5 dage, desværre.

Kl. 16.30: 13 km. på 52.35 minutter. (4.03 pr. km.)
Løb den korte Hatting tur sammen med Jeppe. Det er efterhånden meget længe siden jeg sidst har løbet denne tur. Jeg følte mig noget træt inden turen, men da jeg lige fik gang i kroppen, havde jeg det fint nok.

I alt på dagen: 25 km.

mandag den 13. februar 2012

Træning mandag d. 13/2 - 2012

Kl. 9.15: 10,7 km. på 45.35 minutter. (4.16 pr. km.)
Tur i Bollerskov med Jeppe. Var fint løbende.

Kl. 12.15: 5,5 km. på bånd (3.57 pr. km.) + 10 minutters romaskine + styrkeøvelser.
Jeg ville lige teste min hånmd om den var klar til at påbegynde romaskinen igen. Det gik okay. Jeg skånede dden dog lidt og roede kun halvdelen af den tid jeg plejer.

Kl. 16.00: 15,2 km. på 62.35 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb en asfalt tur ud gennem Hatting med Jeppe. Jeg var stadig fint løbende.

I alt på dagen: 31,4 km.

søndag den 12. februar 2012

Træning søndag d. 12/2 - 2012

Kl. 10.30: 30 km. på 2.10.40 timer. (4.21 pr. km.)
Løb en god lang asfalt tur 2½ gange rundt om Bygholm sø og en tur ud gennem Hatting. En rigtig god tur. Løb i et ganske roligt tempo. Dog let progressivt hele vejen.

I alt på dagen: 30 km.
I alt på ugen: 146,7 km.

Evaluering af ugen:
Endnu en god uge veloverstået. Jeg synes træningen går rigtig godt for tiden. Jeg får løbet nogle rigtig gode kvalitetspas, og føler mig også frisk på mine mellemdage. Min restitutionsevne er rigtig god for tiden, og jeg føler formen er opadgående. Jeg er faktisk begyndt at frygte, at jeg måske topper for tidligt. Det har nemlig overrasket mig noget, at jeg allerede nu føler mig så godt kørende. Men det kan jo være, at jeg bliver endnu bedre. Det kan man da kun håbe.

lørdag den 11. februar 2012

Træning lørdag d. 11/2 - 2012

Kl. 10.00: 4 km. opv. 6-4-2 km. pause 2-3 min. 2,5 km. afjog.
Trænede i Århus med AGF gruppen. Det gik rigtig fint i dag. Jeg løb 20.53 (3.29 i snit) på de 6 km. 13.57 (3.29 i snit) på de 4 km. 6.32 (3.16 i snit) på de 2 km. Endnu et vellykket pas, hvor det bare spillede hele vejen.

I alt på dagen: 18,5 km.

fredag den 10. februar 2012

Træning fredag d. 10/2 - 2012

Kl. 14.30: 12 km. på 50.50 minutter. (4.14 pr. km.)
Tur omkring Bygholm sø på stierne med jeppe. Der er ikke særlig meget sne tilbage inde på de stier. God tur i dag, hvor jeg følte mig dejlig letløbende. I morgen skal den ha gas i Århus med en god gang lange intervaller.

I alt på dagen: 12 km.

torsdag den 9. februar 2012

Træning torsdag d. 9/2 - 2012

Kl. 10.30: 14,4 km. på 67.10 minutter. (4.40 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov. Ren afslapning og chilleragtigt :-) Torsdag vil komme til at fungere som min restitutionsdag, hvor jeg skal løbe meget langsomt, og eneste formål er restitution. Det er  vigtigt at man overholder disse dage, og ikke bar kører hårdt på, hvilket faktisk godt kan være svært, hvis man er inde i en god "utrættelig" rytme, som jeg er i øjeblikket. Denne rytme skulle jo gerne vare ved, og derfor handler det jo om at man hele tiden tænker 4-5 dage frem i ens plan, så man får grebet tingene an på en fornuftig måde. Jeg har i øvrigt også helt fri fra skole om torsdagen, så nu står resten af dagen på INGENTING !! Det kan jeg vist lige overkomme :-)

I alt på dagen: 14,4 km.

onsdag den 8. februar 2012

Træning onsdag d. 8/2 - 2012

Kl. 16.00: 5 km. opv. 7*1,5 km. pause 1½ min. 3,5 km. afjog.
Løb passet ude ved Bygholm sø sammen med Bekim Christensen, som var med på de 3 første og de 2 sidste. Jeg skulle holde 3.25-3.30 i snit, hvilket gik fint. Jeg løb 3.23 i snit på det hele. Kom dog til at løbe en anelse for hurtigt på de 2 sidste, men jeg løb stadig med en rigtig fin rytme og godt med overskud. Endnu et vellykket pas. Tider: 5.12, 5.05, 5.09, 5.04, 5.05, 4.59, 5.01.

I alt på dagen: 19 km.

tirsdag den 7. februar 2012

Træning tirsdag d. 7/2 - 2012

Kl. 9.30: 12 km. på 52.50 minutter. (4.24 pr. km.)
Tur omkring Bygholm sø på skovstierne med Jeppe. Nok det koldeste vejr jeg har løbet i indtil videre i år. men det er stadig fedt :-)

Kl. 17.00: 14,4 km. på 62.45 minutter. (4.21 pr. km.)
Tur i Bollerskov. For en gangs skyld løb jeg alene. Det er faktisk lidt en sjældenhed i denne tid. men det er nu også meget hyggeligt af og til. Følte mig ganske fint kørende på begge ture i dag.

I alt på dagen: 26,4 km.

mandag den 6. februar 2012

Træning mandag d. 6/2 - 2012

Kl. 11.30: 14,4 km. på 61.40 minutter. (4.17 pr. km.)
Tur i Bollerskov med Jeppe. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg løber uden forbinding på hånden, så gør det mindre ondt, end når jeg har forbindingen på. Så jeg skal bare sørge for at tage forbindingen af, når jeg træner fra nu af.

Kl. 16.30: 12 km. på 51.15 minutter. (4.16 pr. km.)
Tur med Jeppe på skovstierne rundt om Bygholm sø. En god tur i de (ifølge Jeppe :-) ) meget ekstreme vejrforhold, hvor det er umuligt at træne optimalt :-) Jeg må dog erkende, at jeg elsker at træne i kulde, og indtil videre, har jeg ikke oplevet dårlig træning. Så længe føret er som nu, kan jeg sagtens træne i det.

I alt på dagen: 26,4 km.

søndag den 5. februar 2012

Træning søndag d. 5/2 - 2012

Kl. 10.30: 27 km. på 116.50 minutter. (4.20 pr. km.)
Løb først 2 runder omkring Bygholm sø med Mikael. Løb derefter en runde i byen alene. Fin tur i det kolde vejr. Jeg følte mig ganske udmærket løbende. Jeg har  dog stadig rigtig ondt i min hånd, men jeg kan godt løbe med det, selvom det dunker en del. Mit armtræk er dog en anelse anderledes end det plejer at være. Jeg har bundet det i forbinding hvilket hjælper lidt på smerterne.

I alt på dagen: 27 km.
I alt på ugen: 146,6 km.

Evaluering af ugens træning:
Det var så 2. uge i marathontræningen der blev afsluttet med en fin tur. Jeg synes generelt at træningen kører ganske godt. Jeg får løbet nogle gode kvalitetspas, og får slappet godt af med rolige kilometer på mellemdagene. Jeg har intet problem med at ligge på de + 140 pr. uge, når det bliver løbet på denne måde. Efter jeg for alvor er begyndt at tænke over - og udføre det i praksis, at løbe roligt på mellemdagene, har jeg oplevet en øget friskhed, samt en evne til at yde mere på de dage, hvor der bliver løbet intervaller og tempoløb. Hvis jeg fortsat kan finde ud af dét i fremtiden, så tror jeg på, at træningen frem til Rotterdam marathon kommer til at køre rigtig godt. Lige nu er jeg ihvert fald optimistisk. men der kan jo ske så meget. Nu sidder jeg f.eks. med en forstuet hånd, som jeg stadig har ganske svært ved at bruge. Jeg forventer dog ikke, at det kommer til at påvirke min træning. Jeg må dog nok indstille mig på, at jeg ikke kan bruge romaskinen ihvert fald de næste 14 dage. Jeg forventer ikke, at der går så lang tid før hånden er 100% hel igen, hvis jeg bare undgår for meget belastning for den.

lørdag den 4. februar 2012

Træning lørdag d. 4/2 - 2012

Kl. 10.00: 3,5 km. opv. Løb så 4-3-3-2 km. pause 3 min. 2,5 km. .afjog.
Jeg trænede i Århus sammen med AGF drengene ude på Brabrand stien. Det var pisse koldt - Nok omkring minus 8 grader. Men på trods af det gik det mega godt, og jeg følte mig super godt løbende og skarp. Tider: 13.56, 10.04, 10.15, 6.33. Lidt hurtigere end planlagt, men sådan er det jo, når man ligger i en gruppe.

Kl. 14.00: Lidt over 1 time på skøjter i skøjtehallen i Århus.
Jeg er ganske skarp til at stå på skøjter. Desværre var der bare en eller anden klaphat, som pludselig synes, at han skulle køre den modsatte vej rundt end alle andre. Det resulterede i, at jeg i MEGET høj fart smadrede direkte ind i ham og lavede et (ret fedt) styrt, med et 3 dobbelt rullefald, som i sig selv ikke gjorde ondt. Desværre kom jeg bare til at sætte af med mit håndled, da jeg landede, hvilket har resulteret i en forstuet hånd, som jeg stort set ikke kan bruge. Jeg satser dog ikke på, at det kommer til at ødelægge min træning, men nu må vi se, hvordan den har det i morgen på min lange tur.

I alt på dagen: 18 km.

fredag den 3. februar 2012

Træning fredag d. 3/2 - 2012

Kl. 14.45: 12 km. på 51.25 minutter. (4.17 pr. km.)
Tur omkring Bygholm sø med jeppe. Jeg var fint løbende.

I alt på dagen: 12 km.

torsdag den 2. februar 2012

Træning torsdag d. 2/2 - 2012

Kl. 7.45: 14,4 km. på 66.45 minutter. (4.38 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov i sne og kulde. Lækker tur i det fredsfyldte landskab, hvor jeg på Bollerstien og i Bollerskov ikke mødte andre end "Pose-manden" på min vej.

I alt på dagen: 14,4 km.

onsdag den 1. februar 2012

Træning onsdag d. 1/2 - 2012

Kl. 8.00: Diverse cirkeltræningsøvelser i idrætstimerne.
Der blev desuden også lavet en "Bib test" som jeg dog sad over af hensyn til eftermiddagens intervalpas. Der er ingen grund til at ødelægge sig selv med sådan noget pjat, ved at løbe sig ud på sådan en test med en masse vendinger inde i en hal. Det er jo trods alt marathon der er i fokus nu. Så må man være fornuftig at lade vær med at lave en masse dumme ting, for derefter at få en evt. skade eller træthed.

Kl. 14.00: 5 km. opv. 5*2 km. pause 2 min. 5 km. afjog.
Det gik ganske efter planen i dag, hvor der i mit program stod, at jeg skulle holde et tempo på lige under 3.30 på dagens intervaller. Dette gik helt fint med et snit på 3.27 pr. km. Tider: 7.05, 6.52, 6.55, 6.48, 6.53. På den første skulle jeg dog lige ramme det korrekte tempo, hvilket også ses på det første interval. Jeg følte mig rigtig godt løbende, og havde godt med overskud. Jeg løb ude ved Bygholm sø, hvor der heldigvis er ryddet for sne på den side af søen, hvor jeg altid løber mine intervaller, så det var helt perfekt. Den kolde luft generer mig i øvrigt heller ikke det store. Det er da ihvert fald bedre end hedebølgehelvedet.

I alt på dagen: 20 km.

tirsdag den 31. januar 2012

Træning tirsdag d. 31/1 - 2012

Kl. 10.00: 15,7 km. på 71.00 minutter. (4.31 pr. km.)
Rolig tur rundt om Bygholm sø på skovstierne samt en sløjfe ud omkring Kørup. Løb sammen med Jeppe i det flotte snedækkede vintervejr. Fin tur.

Kl. 16.15: 14,4 km. på 62.30 minutter. (4.20 pr. km.)
Stille tur i Bollerskov med Jeppe. Jeg er begyndt at fokusere mere på at få slappet godt af på mine mellemdage, så jeg kan være ordentlig frisk til de dage, hvor jeg skal løbe kvalitet. Så nytter det jo ikke, at man kører sig selv ned, så man ikke får ordentlig udbytte af de hårde træningsdage, så her på mellemdagene handler det blot om at få en masse kilometer på kontoen uden at overanstrenge sig for meget. Det der så godt kan være lidt et problem er så bare, at når man træner med andre (som jeg ofte gør), skal der ligesom være enighed om tempoet, hvilket der ikke altid helt er :-) Men i denne periode, hvor vi stort set kun løber på snedækkede stier i skoven, sætter underlaget jo sine naturlige begrænsninger for tempoet.

I alt på dagen: 30,1 km.

mandag den 30. januar 2012

Træning mandag d. 30/1 - 2012

Kl. 11.30: 14,4 km. på 64.05 minutter. (4.27 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov med Jeppe på snedækkede stier. Fin tur. Jeg havde det helt fint i benene, men gårsdagens løb endte jo også med at blive et godt træningsløb på 85 % så jeg skulle jo helst heller ikke være træt i dag.

Kl. 19.45: 10,7 km. på 51.10 minutter. (4.47 pr. km.) + 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Joggede en ganske rolig tur ud i Bollerskov inden jeg tog ned for at lave styrke i Sundhedshuset. Det fede ved snevejr er, at man også kan løbe i skoven, når der er mærkt. Så slipper man for alle de skodture i byen. Fedt!

I alt på dagen: 25,1 km.

søndag den 29. januar 2012

Konkurrence søndag d. 29/1 - 2012

Kl. 14.00: 5,5 km. opv. Løb så Vintertunnering 15 km. på 52.30 minutter. (3.30 pr. km.) 1 km. afjog.
Med forhold der bød på sne, glat føre og hård vind var der ikke lagt op til hurtige tider, så jeg besluttede mig for at se om jeg ikke kunne løbe et jævnt løb med 3.30 i snit. Dette lykkedes fuldstændig perfekt. Jeg havde nogle fuldstændig jævne mellemtider undervejs, og løb med en rigtig god rytme hele vejen gennem løbet Jeg er ganske godt tilfreds med dagens race, som i virkeligheden bare var en del af marathontræningen. Jeg vil mene, at min form pt er til en tid lidt under de 51 minutter under optimale forhold.

I alt på dagen: 21,5 km.
I alt på ugen: 142 km.

lørdag den 28. januar 2012

Træning lørdag d. 28/1 - 2012

Kl. 12.15: ca. 11 km. på 47.10 minutter. (4.17 pr. km.)
Løb en tur i det nordjyske ødeland, bare ud og hjem af den samme vej. Er på besøg hos en af mine gamle venner, som er flyttet til en lille by lidt udenfor Ålborg, så det passer jo perfekt i forhold til i morgen, hvor der står Vintertunnering 15 km. i Ålborg på programmet. Jeg har ikke de vilde forventninger til løbet. Tager det lidt som det kommer.

I alt på dagen: 11 km.

fredag den 27. januar 2012

Træning fredag d. 27/1 - 2012

Kl. 14.45: 16,4 km. på 69.45 minutter. (4.15 pr. km.) + 15 minutters romaskine.
Løb Klokkedalsturen stille og roligt med Jeppe. Der var faldet et tyndt lag sne, som vi løb på stort set hele vejen. Lige med undtagelse af de få steder, hvor der var saltet. men da rigtig meget af ruten er på stier, løb vi en del på sneen. Jeg var fint løbende.

I alt på dagen: 16,4 km.

torsdag den 26. januar 2012

Træning torsdag d. 26/1 - 2012

Kl. 10.15: 12 km. på 51.40 minutter. (4.18  pr. km.)
Løb en tur med Jeppe på skovstierne omkring Bygholm sø. Jeg var fint løbende.

Kl. 15.30: 12 km. på 51.20 minutter. (4.17 pr. km.)
Løb med Jeppe og Bekim Christensen. Den samme tur som i formiddags. Jeg var stadig fint løbende. Det er sgu fedt, at det er så koldt for tiden. Så længe sneen bare holder sig væk.

I alt på dagen: 24 km.

onsdag den 25. januar 2012

Træning onsdag d. 25/1 - 2012

Kl. 14.00: 4 km. opv. 8*1 km. pause 90 sek. 4 km. afjog.
I programmet stod der, at jeg skulle løbe intervallerne med 3.23 i snit. Det lykkedes dog ikke helt. Jeg følte mig virkelig godt løbende i dag, så jeg kom altså til at løbe dem lidt hurtigere. Dog stadig med masser af overskud hele vejen. Jeg løb intervallerne ude ved mit sædvanlige sted ved Bygholm sø. Der var modvind på hver anden interval.Tider: 3.13, 3.21, 3.15, 3.20, 3.16, 3.17, 3.15, 3.13

I alt på dagen: 16 km.

tirsdag den 24. januar 2012

Træning tirsdag d. 24/1 - 2012

Kl. 10.15: 12 km. på 52.25 minutter. (4.22 pr. km.)
En rolig tur omkring Bygholm sø på skovstierne. Vejret var lækkert. Koldt og frostklart.

Kl. 16.00: 10,7 km. på 43.45 minutter. (4.05 pr. km.) + 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Jeg løb en lille tur med Jeppe ud i bollerskov inden jeg tog ned og lavede styrke i sundhedshuset. Jeg følte mig ganske godt kørende i dag.

I alt på dagen: 22,7 km.

mandag den 23. januar 2012

Træning mandag d. 23/1 - 2012

Kl. 12.45: 21 km. på 82.45 minutter. (3.56 pr. km.) inkl. 3600m. på 12.00 minutter. (3.20 pr. km.)
Jeg løb en tur på knap en times tid inden jeg skulle mødes med mit idrætshold på Dagnæs stadion for at lave en coopertest. Jeg havde besluttet mig inden testen for at løbe den med 3.20 pr. km. da jeg ikke rigtig mener, at sæson og forhold tillod at gå ud og løbe en max test. Vi løb på den utrolig elendige grusbane, som også i dag flød med isvandpytter i inderbanen, som man skulle løbe udenom. På trods af det følte jeg mig rigtig godt løbende, og min plan om at holde 3.20 pr. km. gik helt efter bogen, så det var ganske fint.

Kl. 18.00: 9,4 km. på 38.45 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb en lille tur ud omkring Torsted med Jeppe. Jeg var ganske letløbende. Jeg nyder at det er blivet lidt koldere. Så længe det holder tørt og ikke blæser, så er det rigtig fedt at træne i.

I alt på dagen: 30,4 km.

søndag den 22. januar 2012

Træning søndag d. 22/1 - 2012

Kl. 12.00: 23,4 km. på 103.30 minutter. (4.25 pr. km.)
En tur 2 gange rundt om Bygholm sø på skovstierne + en sløjfe ud omkring Kørup. Løb den første time af turen med Jeppe inden han drejede fra efter første omgang. En udmærket tur i roligt tempo.

I alt på dagen: 23,4 km.
I alt på ugen: 142,3 km.

I morgen starter jeg marathontræningen op frem mod Rotterdam marathon d. 15. april. Træningen frem mod løbet kommer til at bestå af en samlet uge mængde på 140-150 km. om ugen. Der bliver 2 kvalitetspas + en lang tur. I atarten af perioden bliver det nok typisk 1000 og 2000m. intervaller. der kommer til at være på kval. dagene. Det bliver med en del gentagelser og kort pause. Senere bliver intervallerne længere (3-5 km.). Den lange tur kommer her i starten blot til at være en lang tur i alm. tur tempo. Senere bliver det med noget indlagt fart. Jeg løber nok nogle konkurrencer i denne periode, men det kommer til at være marathon der er i fokus, så de konkurrencer bliver mest af alt løbet som nogle testløb. jeg vil på nuværende tidspunkt ikke offentliggøre min tids målsætning, da jeg gerne lige vil ordentlig igang med træningen og se, hvordan min form reagerer på træningen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med træningen og håber det giver et godt resultat i Rotterdam.

lørdag den 21. januar 2012

Træning lørdag d. 21/1 - 2012

Kl. 10.00: 50 min. spinning, 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Træning i Sundhedshuset med min gamle far som spinninginstruktør. Så bliver der satme gået til den. Han kan bare vente sig, til han ikke er løbeskadet længere. Så skal jeg trække ham igennem nogle lede intervaller :-)

Kl. 15.15: 12 km. på 53.20 minutter. (4.27 pr. km.)
Restitutionstur på skovstierne rundt om Bygholm sø i regn, slud og hagl. Bare stille og roligt.

I alt på dagen: 12 km.

fredag den 20. januar 2012

Træning fredag d. 20/1 - 2012

Kl. 15.30: 3,3 km. opv. 25*400m. pause 40 sek. 3,3 km. afjog.
Løb mit traditionelle "fødselsdagspas", som i al sin enkelthed går ud på, at jeg hvert år på min fødselsdag skal løbe det antal 400m. intervaller, der svare til min alder. En tradition, som jeg startede for nogle år siden. Jeg løb intervallerne alene på Dagnæs stadion. De lokalt kendte ved, at det er en elendig grusbane, som grundet den meget regn og slud var ganske mudret at løbe på. På trods af det, gik det nu meget godt, og jeg løb uden problemer i det tempo, som jeg på forhånd havde planlagt - nemlig 10 km. tempo. Jeg løb med 3.16 i snit uden på noget tidspunkt at være presset. Fint pas.

I alt på dagen: 16,6 km.

torsdag den 19. januar 2012

Træning torsdag d. 19/1 - 2012

Kl. 9.00: 10,7 km. på 43.45 minutter. (4.05 pr. km.)
Tur med Jeppe i Bollerskov. Jeg var fint løbende.

Kl. 15.30: 12 km. på 50.15 minutter. (4.11 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe omkring Bygholm sø på skovstierne i regnvejr. En ganske god tur. Jeg frøs dog en del de første 2-3 km. fordi jeg havde stået og ventet på Jeppe i 6-7 minutter. Han kom for sent, fordi han skulle ha signal til sit GPS ur......!! Derfor gider jeg ikke løbe med de skide ure. Der er ikk noget værre end, når man skal vente på, at folk får signal til deres lorte ure.

I alt på dagen: 22,7 km.

onsdag den 18. januar 2012

Træning onsdag d. 18/1 - 2012

Kl. 9.15: 15,2 km. på 68.40 minutter. (4.22 pr. km.)
Jeg løb en rolig tur på skovstierne rundt omkring Bygholm sø og ud omkring Kørup. Jeg følte mig ganske frisk og letløbende. For en sjælden gangs skyld løb jeg med Ipod :) Det er egentlig ikke noget jeg normalt gør, men jeg fik lige lyst til det i dag. Så jeg løb altså rundt ude i skoven og lignede en ægte motionist... Hmm... Jeg havde i øvrigt fået fri fra mine morgentimer i dag, så det udnyttede jeg selvfølgelig til at få løbet dagens første pas. Nu er jeg jo inde i en perriode, hvor jeg ikke rigtig gider at løbe inden kl. 8, fordi mit skoleskema ser ud som det gør.

Kl. 20.45: 7 km. på 28.00 minutter. (4.00 pr. km.) + 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Træning i Sundhedshuset efter lukketid. Det er sgu ret fedt at ha en far, som ejer et træningscenter, så man bare kan tage derned, når der ikke er andre dernede. Så jeg fyrede op for Metallica på anlægget, og gik ellers bare igang med at træne og koblede hjernen fra.

I alt på dagen: 22,7 km.

tirsdag den 17. januar 2012

Træning tirsdag d. 17/1 - 2012

Kl. 10.30: 4 km. opv. 4*1 km. pause 2½ min. 4 km. afjog.
Tider: 3.13, 3.14, 3.11, 3.09. Jeg løb alene ude ved Bygholm sø. Følte mig ganske fint kørende.

Kl. 16.00: 10,7 km. på 45.20 minutter. (4.14 pr. km.)
En rolig tur i Bollerskov med Jeppe.

I alt på dagen: 22,7 km.

mandag den 16. januar 2012

Træning mandag d. 16/1 - 2012

Kl. 11.30: 14,4 km. på 59.35 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe i Bollerskov. Jeg fik lige presset en tur ind i en mellemtime.

Kl. 18.00: 7,8 km. på 31.55 minutter. (4.06 pr. km.)
Løb en lille tur i byen med Jeppe.

I alt på dagen: 22,2 km.

søndag den 15. januar 2012

Træning søndag d. 15/1 - 2012

Kl. 7.30: 11 km. på 49.30 minutter. (4.30 pr. km.)
Løb en rolig morgentur i Odense sammen med Patrik Larsen. En løber som tidligere har løbet for Odense atletik, men som desværre har haft nogle længere skades perioder, som har gjort, at han midlertidigt har droppet at løbe på højt plan. Han var ellers en rigtig god ungdomsløber for ca. 4 år siden. Jeg har sidenhen fundet ud af, at vi er grandfætre. Verden er lille :-)

Kl. 17.30: 8 km. på 31.30 minutter. (3.56 pr. km.) + 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Træning nede i Sundhedshuset. Jeg løb en tur på bånden inden jeg lavede styrke. Jeg følte mig rigtig godt kørende i dag. Både i morges og her til aften.

I alt på dagen: 19 km.
I alt på ugen: 120,9 km.

lørdag den 14. januar 2012

Træning lørdag d. 14/1 - 2012

Kl. 10.30: 4,8 km. opv. 6 * 925m. cross/skovintervaller pause 3 min. 4 km. afjog.
Jeg er i Odense i denne weekend, så jeg trænede sammen med Odense atletik. Det var et rigtig godt pas, hvor jeg fik givet den gas på en god skovrute. Tiderne var 3.12, 3.12, 3.11, 3.10, 3.09. Man løber ganske naturligt lidt langsommere end på flad asfalt, men der var rigtig god intensitet, så det var ganske fint. Godt pas.

I alt på dagen: 14,3 km.-

fredag den 13. januar 2012

Træning fredag d. 13/1 - 2012

Kl. 15.30: 12 km. på 48.55 minutter. (4.05 pr. km.)
Tur omkring Bygholm sø på de kuperede skovstier. Jeg løb med Jeppe. Jeg var godt løbende!

I alt på dagen: 12 km.

torsdag den 12. januar 2012

Træning torsdag d. 12/1 - 2012

Kl. 14.15: 15,2 km. på 68.00 minutter. (4.28 pr. km.)
Løb en tur ud omkring Hatting med Mikael. Det blæste ad helved til i dag, og vi havde ekstrem meget modvind på første halvdel af turen hvor farten nok var omkring de 4.50 pr. km. I medvinden på anden halvdel af turen løb vi så 4.10 fart. Måske heller ikke det smarteste at vælge en så åben rute, når det blæste så meget. Men det var nu en okay tur alligevel.

Kl. 21.00: 5 km. på 18.45 minutter. (3.45 pr. km.) + 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Løbeturen var på løbebånd. Jeg tog en tur ned i Sundhedshuset efter lukketid og trænede lidt. Det fede ved at træne på dette tidspunkt er, at man har rummet for sig selv, og derfor har mulighed for at fyre noget fedt musik på anlægget, og så bare skrue op. Fin lille aftentræning, hvor jeg fik givet den lidt gas på romaskinen. Jeg fik ikke nær så ondt i røven i dag. Jeg har fundet ud af, at jeg skal ha 3 små stykker gulvtæppe liggende ovenpå hinanden til at sidde på. Det fungerede rigtig godt, så det må jeg gøre fremover.

I alt på dagen: 20,2 km.

onsdag den 11. januar 2012

Træning onsdag d. 11/1 - 2012

Kl. 13.45: 12,4 km. på 51.50 minutter. (4.11 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe rundt om Bygholm på de kuperede skovstier. Jeg var egentlig fint løbende, men jeg magtede dog ikke helt, at Jeppe begyndte at løbe progressivt sidst på turen. Det er jo ikke os alle, der har lagt stille i 4 dage, og har dårlig samvittighed over manglende træning :-)

Kl. 18.00: 6,6 km. på 28.55 minutter. (4.23 pr. km.) + det løse.
Joggede en tur op til Dagnæs stadion hvor jeg havde en aftale med nogen fra hjemmeværnet, som skulle lave noget løbetræning. Det jeg løb med dem vil jeg dog ikke skrive ind, da jeg ikke rigtig synes det tæller som træning. Vi snakker 6-7 min. pr. km. og endnu langsommere.

I alt på dagen: 19 km.

tirsdag den 10. januar 2012

Træning tirsdag d. 10/1 - 2012

Kl. 10.15: 4 km. opv. 4*1 km. pause 2½ min. 4 km. afjog.
Tiderne var 3.16, 3.13, 3.13 3.07. Jeg løb intervallerne ude ved Bygholm sø. Jeg ku godt mærke, at det er halvanden uge siden jeg sidst har løbet fart, men det gik nu okay alligevel.

Kl. 17.15: 7,8 km. på 32.30 minutter. (4.10 pr. km.) + 30 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Jeg løb en lille tur med Jeppe i byen inden jeg cyklede ned i Sundhedshuset og havede lidt styrke. Man  får i øvrigt en mega øm røv af at sidde på sådan en romaskine. Fy for helved!

I alt på dagen: 19,8 km.

mandag den 9. januar 2012

Træning mandag d. 9/1 - 2012

Kl. 16.15: 16,5 km. på 69.20 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb Giro d`Italia ruten rundt i byen. Jeg var ikke særlig opsat inden turen, men var nu ganske okay løbende, da jeg fik slæbt mig ud.

I alt på dagen: 16,5 km.

søndag den 8. januar 2012

Træning søndag d. 8/1 - 2012

Kl. 10.00: 17,9 km. på 80.15 minutter. (4.29 pr. km.)
Løb en rolig restitutionstur i skoven med Bekim, Rieper og Phillip. Jeg Kan godt mærke, at jeg ikke har løbet noget fart siden nytårsløbet. Jeg har de sidste 3 dage følt mig utrolig frisk på mine ture, så det er vist snart på tide at komme ud og gi den lidt gas igen.

I alt på dagen: 17,9 km.

lørdag den 7. januar 2012

Træning lørdag d. 7/1 - 2012

Kl. 16.00: 10,7 km. på 45.00 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb en lille tur ud for enden af Bollerstien med en halvsyg Jeppe. Jeg tog dog lige en ekstra lille sløjfe i skoven imens han klarede sine latrinære behov i skovbunden :-) Det var egentlig min plan, at jeg ville ha løbet intervaller i dag, men det gad jeg ganske enkelt ikke rigtig da det så kom til stykket. I denne tid befinder jeg mig i en 3 ugers "pause" periode, hvor træningen er en smule lystbetonet inden marathontræningen begynder, og når man er i en sådan periode, så er min holdning, at gider man ikke løbe det man har planlagt, så skal man lade vær. Det er vigtigt, at man ikke er brændt ud, når en ny træningsperiode begynder. Jeg følte mig dog ganske godt løbende i dag.

I alt på dagen: 10,7 km.

fredag den 6. januar 2012

Træning fredag d. 6/1 - 2012

Kl. 15.00: 7,3 km. på 27.50 minutter. (3.49 pr. km.)
Løb bare en kort tur på en lidt impulsiv lavet rute (grundet oversvømmelse nede i Bygholm park). Jeg er lidt foran i min ugemængdeplan om blot at holde mig på de 100 km. så det blev en ganske sparsom kilometer dag i dag. Jeg var fint løbende.

I alt på dagen: 7,3 km.

torsdag den 5. januar 2012

Træning torsdag d. 5/1 - 2012

Kl. 8.15: 7,8 km. på 33.25 minutter. (4.17 pr. km.) + 30 minutters romaskine samt alm. styrkeøvelser.
Tog direkte ned i Sundhedshuset og lavede styrke efter løbeturen. Styrketræning bliver aldrig nogensinde min bedste ven, men jeg må jo bare bide i det sure æble! Ynk.

Kl. 15.00: 14,4 km. på 60.40 minutter. (4.14 pr. km.)
En rolig tur ude i Bollerskov sammen med Jeppe. En regnfuld én af slagsen. Jeg har i øvrigt besluttet mig for at løbe Rotterdam marathon (15. april). Hotellet er allerede bestilt. Jeg påbegynder marathontræningen om 2½ uger, og indtil da skal jeg stille og roligt øge mængden. Mere om den specifikke træning senere.

I alt på dagen: 22,2 km.

onsdag den 4. januar 2012

Træning onsdag d. 4/1 - 2012

Kl. 9.30: 8,8 km. på 37.15 minutter. (4.14 pr. km.)
Stille tur ud for enden af Bollerstien med Jeppe.

Kl. 15.15: 12 km. på 53.45 minutter. (4.29 pr. km.)
Joggede en stille og rolig tur rundt om Bygholm sø på de kuperede skovstier. Jeg havde friske ben.

I alt på dagen: 20,8 km.

tirsdag den 3. januar 2012

Træning tirsdag d. 3/1 - 2012

Kl. 17.15: 12 km. på 46.00 minutter. (3.50 pr. km.)
Jeg magtede ikke lige at løbe udenfor i dag, så jeg tog en tur ned i Sundhedshuset og løb en tur på løbebånd. Jeg lavede lidt fartleg, så jeg skiftede op og ned fra 15 til 18 km/t. Jeg følte mig super frisk og godt løbende i dag.

I alt på dagen: 12 km.

mandag den 2. januar 2012

Træning mandag d. 2/1 - 2012

Kl. 10.00: 20 minutters romaskine + styrkeøvelser.

Kl. 14.00: 10,7 km. på 46.35 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb en stille tur ude i skoven. Hele denne uge bliver ganske rolig med max 1 kvalitetspas sidst på ugen. Ellers skal der bare restitueres. Det er i øvrigt planen at begynde at se om jeg kan få lavet noget alternativ træning iform af roning og spinning. Styrketræning på maskiner hænger mig ret meget ud af halsen, og derfor forsøger jeg at finde alle mulige alternativer, for at undgå dette, men alligevel få noget mere styrke ind i træningen.

I alt på dagen: 10,7 km.

søndag den 1. januar 2012

Træning søndag d. 1/1 - 2012

Kl. 15.15: 8,2 km. på 35.55 minutter. (4.23 pr. km.)
Joggede en stille og rolig tur med Mikael og jeppe. Jeg var noget kvæstet. Nok en kombination af gårsdagens løb, samt en god (men ikke særlig appelsinfri) nytårsaften.

I alt på dagen: 8,2 km.
I alt på ugen: 101,6 km.
I alt i 2011: 6365 km.
Snit pr. uge: 122,4 km.
Ingen fridage.

Evaluering af året 2011
Det har været en udmærket sæson. Jeg har dog ikke haft den helt store fremgang - sat de store PR tider. Men jeg har lært en del om mig selv, og hvad jeg skal gøre for at blive en bedre løber. Men trods den manglende fremgang i denne sæson har jeg dog stadig haft nogle fede og gode konkurrencer, som jeg har været rigtig godt tilfreds med. Jeg sys især, at jeg har haft nogle gede halvmarathonløb. Nytårsløbet fra i går gør også, at jeg går ind i 2012 med troen på en rigtig god sæson. Fokus bliver først og fremmest at lave en rigtig god marathondebut den 15. april (enten i Paris eller i Rotterdam). Hvad der så skal ske efterfølgende er endnu ikke planlagt.