tirsdag den 21. februar 2012

Træning tirsdag d. 21/2 - 2012

Kl. 10.00: 12 km. på 52.50 minutter. (4.24 pr. km.)
Stille og rolig tur på skovstierne rundt om Bygholm sø. Fysisk havde jeg det fint, men jeg må indrømme, at jeg er slået noget ud pga. tabet af min gamle hund. Så kan det godt ske, at der skulle sidde nogle læsere derude og tænke: "Tag dig sammen, det er sgu da bare en f****** hund" Og ja, det kan godt ske. men jeg var meget tæt på den hund, og har altid holdt utrolig meget af den. Den var jo en del af familien i mange år, så det var et meget stort tab. Og jeg kan mærke, at det kommer til at påvirke mit humør i lang tid fremover, men jeg skal spare læserne af denne blog for mere "piveri" over det fra nu af... Jeg håber ikke det kommer til at påvirke den mentale del af min træning, men jeg skal ikke udelukke, at det vil ske.
                                        Chang: Elsket og savnet. R.I.P

Kl. 16.45: 6 km. på 23.45 minutter. (3.58 pr. km.) + 15 min. romaskine og styrkeøvelser.
Løb en lille tur i byen som opvarmning til mit styrkeprogram. Jeg var fint kørende. Jeg har i øvrigt restitutionsuge mht. mængde i denne uge. Planen er, at jeg blot skal løbe 100-110 km. i denne uge. Jeg har dog stadig 2 kval. pas. Det ene er dog en 10 km. konkurrence på søndag i Århus. Jeg deltager i 3. runde af Danisco cuppen, som er en flad 10er rundt om Brabrand sø. Hvis der ikke er for meget vind er det en ganske hurtig rute, så der regner jeg med at brænde mig godt og grundig ud, for at teste hvor jeg står pt. I næste uge går jeg op på de sædvanlige 140-150 km. igen.

I alt på dagen: 18 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar