mandag den 30. maj 2022

Træning mandag d. 30/5 - 2022

Kl. 11.30: 21,3 km. på 92.20 minutter. (4.20 pr. km.)
Løb turen rundt om byen, som jeg har løbet flere gange de seneste 14 dage. I dag slog jeg dog lige en ekstra sløjfe ud omkring Stensballe. Fin tur.

I alt på dagen: 21,3 km.

søndag den 29. maj 2022

Træning søndag d. 29/5 - 2022

Kl. 9.00: 21,2 km. på 82.55 minutter. (3.54 pr. km.)
Jeg øb en tur sammen med Kenni, som gerne ville løbe en 21 km. tur i 4.00 forud for Århus city halv om 14 dage. Turen blev løbet en anelse progressiv. Jeg var ganske fint løbende.

I alt på dagen: 21,2 km.
I alt på ugen: 110,4 km.

Evaluering af ugen:
Alt i alt en ok uge, hvor træningsmængden dog stadig har været en anelse reduceret som følge af CPH marathon for 14 dage siden.

lørdag den 28. maj 2022

Træning lørdag d. 28/5 - 2022

Kl. 8.00: 13,2 km. på 60.55 minutter. (4.37 pr. km.) Joggede en stille og rolig morgentur sammen med Kenni.

I alt på dagen: 13,2 km.

fredag den 27. maj 2022

torsdag den 26. maj 2022

Træning torsdag d. 26/5 - 2022

Kl. 10.30: 4 km. opv. Løb så Eventyrløbet 10 km. på 36.07 minutter. (3.37 pr. km.) 3 km. afjog.
Jeg tog i dag til Odense for at hente Safira. I den forbindelse slog jeg 2 fluer med et smæk og valgte samtidig at stille op i Årets Eventyrløb. Jeg endte på en samlet 9. plads i en ikke særlig tilfredsstillende tid. Ruten er ret kuperet og så foregår halvdelen af ruten på løst grus. Jeg tabte både en del tid og placeringer, når der blev løbet på grusstykkerne. Til gengæld fik jeg hentet en masse ind igen på de stykker på ruten med asfalt. Jeg tænker ikke, at CPH marathon er helt ude af systemet. Jeg havde i hvert fald ingen power hverken på bakkerne eller på det bløde underlag. Min gode dieselmotor reddede mig heldigvis på de sidste 3,5 km. som foregik på Langsøstien, som er asfalt. Men hvor end alting er, så blev det da en fin tempotur.

I alt på dagen: 17 km.

onsdag den 25. maj 2022

Træning onsdag d. 25/5 - 2022

Kl. 8.00: 15 km. på 64.15 minutter. (4.17 pr. km.)
Morgentur sammen med Kenni. Vi løb en tur rundt om byen via Bygholm park, bag om det gamle fængsel, ud ad stierne langs Nørrestrand og hjem ad Strandpromenaden.

I alt på dagen: 15 km.

tirsdag den 24. maj 2022

Træning tirsdag d. 24/5 - 2022

Kl. 8.45: 12 km. på 55.25 minutter. (4.37 pr. km.)
Joggetur i Boller skov.

I alt på dagen: 12 km.

mandag den 23. maj 2022

Træning mandag d. 23/5 - 2022

Kl. 18.00: 16 km. på 68.45 minutter. (4.18 pr. 'm.)
Løb den samme tur som i fredags, byen rundt. Benene føltes ganske gode. Motivationen inden turen var ikke så stor, men det endte med at blive en fin tur.

I alt på dagen: 16 km.

Træning søndag d. 22/5 - 2022

Kl. 14.00: 12,8 km. på 58.40 minutter. (4.35 pr. km.)
Joggede en tur i Boller skov med Martin Kjær.

I alt på dagen: 12,8 km.
I alt på ugen: 74,4 km.

Evaluering af ugen:
Ugens træning har gennemgående været rolig som følge af sidste søndags marathonløb.

lørdag den 21. maj 2022

Træning lørdag d. 21/5 - 2022

Kl. 16.00: 10 km. på 47.05 minutter. (4.42 pr. km.)

I alt på dagen: 10 km.

Træning fredag d. 20/5 - 2022

Kl. 16.00: 16 km. på 71.50 minutter. (4.29 pr. km.)
Joggede en tur der første mig ned gennem Bygholm park, hvorfra turen gik nord om byen ad stierne langs Nørresstrand, hvorfra turen gik hjem ad Strandpromenaden. Fin tur. Benene er ved at være okay.

I alt på dagen: 16 km.

fredag den 20. maj 2022

Træning torsdag d. 19/5 - 2022

Kl. 19.45: 10,6 km. på 50.45 minutter. (4.47 pr. km.)
Joggede en stille og rolig tur sammen med Kenni. Benene har det efterhånden bedre.

I alt på dagen: 10,6 km.

onsdag den 18. maj 2022

Træning onsdag d. 18/5 - 2022

Kl. 15.15: 10 km. på 50.15 minutter. (5.02 pr. km.)
Joggede en tur med babyjogger. Jeg havde en længere pause ved Boller slotspark efter 4 km. Jeg er stadig forholdsvis brugt i kroppen efter søndagens marathonløb.

I alt på dagen: 10 km.

Træning tirsdag d. 17/5 - 2022

Kl. 16.45: 10 km. på 51.15 minutter. (5.07 pr. km.)
Restitutionstur.

I alt på dagen: 10 km.

tirsdag den 17. maj 2022

Træning mandag d. 16/5 - 2022

Kl. 17.00: 5 km. på 26.20 minutter. (5.16 pr. km.)
Joggede en tur på Bollerstien sammen med min far. Jeg var sgu pænt smadret i mine lår efter i går. Faktisk også mere smadret end jeg plejer. Eneste forklaring jeg selv kan tilskynde dette er, at der var en del brostens stykker på ruten i går, som nok har været ekstra hårde for benene.

I alt på dagen: 5 km.

Træning søndag d. 15/5 - 2022

Kl. 9.30: Løb Copenhagen marathon i tiden 2.42.42 (3.51 pr. km.)
Som nævnt i mit indlæg fra sidste søndag, ville jeg løbe dagens marathon trods dårlig optakt grundet skader og sygdom. Derfor var forventningerne til dagens løb også sat derefter. Mht. sluttid, så havde jeg sat en tid på sub 2.45 som et acceptabelt mål for dagens race. Derudover havde jeg en plan om at bruge løbet til at få testet nogle ting af mht. energi indtag med henblik på at kunne få gavn af dette ved fremtidens ultraløb. Jeg har altid tidligere kun drukket vand og energidrik ved de opstillede depoter, når jeg har løbet marathon. Jeg havde i dag medbragt 4 geler i lommerne på mine shorts. Jeg kom afsted i et tempo som lå lige omkring de 3.50. Først efter små 10 km. fandt jeg ind i en gruppe, som jeg valgte at slå følgeskab med. Vi lå ret stabilt og holdt farten på lige over 3.50. Jeg var selv en af dem i gruppen der tog klart flest føringer. Lige før halvmarathon mærket gav et par løbere i gruppen udtryk for, at tempoet var for hurtigt, hvilket gjorde at gruppen blev splittet. Jeg havde gode ben og valgte derfor at fortsætte i samme tempo. Jeg splittede halvmarathon mærket i 1.21.04, hvilket er 34 sek. hurtigere end 2. halvdel, hvilket jeg selv mener er et ret jævnt løb. Da vores gruppe blev splittet, fandt jeg aldrig rigtig ind i nogen ny gruppe. Til gengæld lå jeg og tog en hel del placeringer resten af løbet. Jeg følte mig både fysisk og mentalt stærk hele vejen. Jeg fik taget 3 gels undervejs. Den første ved 12 km, nr. 2 ved 26 km, mens jeg tog den 3. ved 36 km. Det fungerede rigtig godt og jeg følte min energi balance var god hele vejen. Alt i alt et rigtig tilfredsstillende resultat. Sluttiden er jeg også ganske fint tilfreds med.

I alt på dagen: 42,2 km.
I alt på ugen: 104,5 km.

Evaluering af ugen: Alt i alt er ugen blevet brugt på nedtrapning frem mod søndagens marathonløb.

lørdag den 14. maj 2022

Træn8ng lørdag d. 14/5 - 2022

Kl. 10.30: 6,6 km. på 32.50 minutter. (4.58 pr. km.)
Joggede en kort tur. Første halvdel i lige over 5.30 med Safira, hvor vi løb ned i byen efter en cykel til hende. Hjemturen blev løbet i 4.20 med hende cyklende ved siden af. Helt rolig dag 8nden CPH marathon i morgen.

I alt på dagen: 6,6 km.

fredag den 13. maj 2022

torsdag den 12. maj 2022

Træning torsdag d. 12/5 - 2022

Kl. 11.00: 10 km. på 39.45 minutter. (3.58 pr. km.)
Løb en lille tur med Steffen i Odense.

I alt på dagen: 10 km.

onsdag den 11. maj 2022

tirsdag den 10. maj 2022

Træning tirsdag d. 10/5 - 2022

Kl. 16.00: 10 km. på 44.25 minutter. (4.26 pr. km.) En lille tur i Odense med Steffen.

I alt på dagen: 10 km.

Træning mandag d. 9/5 - 2022

Kl. 15.30: 14,7 km. på 61.50 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb en tur sammen med Martin Kjær. Vi løb "Stenderup turen" med start og slut fra Martin.

I alt på dagen: 14,7 km.

mandag den 9. maj 2022

Træning søndag d. 8/5 - 2022

Kl. 19.15: 17 km. på 72.20 minutter. (4.15 pr. km.)
Jeg løb en transport tur hjem ude fra Søvind. Jeg løb på stien langs fjorden. En rigtig fin tur. Vi havde været til konfirmation i Hou. På køreturen hjem blev jeg sat af i Søvind, så jeg kunne få klaret dagens løbetur. Jeg var ok løbende.

I alt på dagen: 17 km.
I alt på ugen: 140,7 km.

Evaluering af ugen:
En ok uge med en ok mængde og en generel god følelse under mine træningsture. Lørdagens pas skal nok fremhæves som ugens nøglepas. Jeg skal for øvrigt lige nævne, at jeg løber CPH marathon om en uge. Optakten til dette løb har langt fra været optimal. Jeg har jo både døjet med sygdom og en overbelastnings skade, så løbet bliver løbet uden de store forventninger. Jeg har tænkt mig at bruge løbet til at få øvet nogle ting i forhold til energi indtag.

lørdag den 7. maj 2022

Træning lørdag d. 7/5 - 2022

Kl. 18.00: 21,2 km. på 79.25 minutter. (3.45 pr. km.)
Jeg løb en let progressiv tur på landevejene syd for byen. En super god tur, hvor de første 10 km. gik i 38,00 min, mens de næste 10 km. gik i 36.45 min. Jeg følte mig rigtig godt løbende hele vejen.

I alt på dagen: 21,2 km.

Træning fredag d. 6/5 - 2022

Kl. 15.30: 19,3 km. på 87.50 minutter. (4.33 pr. km.)
Jeg joggede ned til Banegården, hvor jeg mødtes med Mikael, hvorfra vi sammen joggede en tur i Bygholm park, søen og Bryrupbanestien. Joggede derefter hjem alene.

I alt på dagen: 19,3 km.

torsdag den 5. maj 2022

Træning torsdag d. 5/5 - 2022

Kl. 6.45: 10 km. på 45.25 minutter. (4.32 pr. km.)
Transport tur hjem fra nattevagt.

Kl. 14.30: 10 km. på 45.20 minutter. (4.32 pr. km.)
Joggede en transport tur op til arbejdet.

I alt på dagen: 20 km.

onsdag den 4. maj 2022

Træning onsdag d. 4/5 - 2022

Kl. 16.00: 21,2 km. på 85.50 minutter. (4.03 pr. km.)
Løb en tur sammen med Kenni. Planen var egentlig, at turen skulle ha været løbet i 4.12-4.15, da Kenni gerne ville løbe i sit marathontempo. Det endte dog med at blive noget hurtigere.

I alt på dagen: 21,2 km.

tirsdag den 3. maj 2022

Træning tirsdag d. 3/5 - 2022

Kl. 8.30: 10 km. på 45.35 minutter. (4.33 pr. km.)

Kl. 17.00: 10 km. på 41.50 minutter. (4.11 pr. km.)

I alt på dagen: 20 km.

mandag den 2. maj 2022

Træning mandag d. 2/5 - 2022

Kl. 8.30: 12 km. på 53.35 minutter. (4.28 pr. km.)
Tur i Boller skov.

Kl. 14.00: 10 km. på 41.25 minutter. (4.08 pr. km.)
Endnu en tur i Boller skov. Benene havde det fint efter gårsdagens løb. Min ankel havde det mod forventning også fint.

I alt på dagen: 22 km.

søndag den 1. maj 2022

Træning søndag d. 1/5 - 2022

Kl. 10.15: 3 km. opv. Løb så 10 km. til Lund-run på 35.37 minutter. (3.34 pr. km.) 3 km. afjog.
Jeg deltog i dag i et lille lokalt løb i Lund lige udenfor Horsens. Målet var naturligvis at vinde, selvom man selvfølgelig aldrig helt ved, hvem der dukker op. Jeg havde spottet en lokal løber, som jeg vurderede til at være den største konkurrent. Ruten var ret teknisk svær med mange sving, blødt underlag og en del højdemeter, dvs. en rute der ikke lå særlig godt til en teknisk dårlig dieselmotor som mig :-) Strategien blev derfor at lægge mig bag den lokale løber, Johnny og se hvad han ville gøre. Jeg vidste udmærket, at jeg især ville få udfordringer med de mange sving samt de ret stejle nedløb. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da jeg regnede med/håbede på, at min fysik og på papiret lidt højere niveau end Johnny kunne redde den hjem, ved at køre ham træt på stigningerne. Taktikken lykkedes for mig, da jeg på en hård bakke fik ham rystet af efter godt 7,5 km. Jeg var 18 sek. foran i mål. Jeg er ganske fint tilfreds med dagens løb. Jeg fik den sejr, som jeg kom efter. Tiden er også ok på denne rute, som ikke er hurtig. Derudover har min træning kun bestået af rolige ture det sidste lange stykke tid. Et rigtig hyggelig velorganiseret lille løb, hvor jeg i 1. præmie vandt et Festina ur. God dag på kontoret.

I alt på dagen: 16 km.
I alt på ugen: 121,5 km.

Evaluering af ugen:
Jeg kæmper stadig lidt med min ankel, hvilket har gjort, at mængden blev mindre end ønsket. Jeg fik til gengæld sluttet ugen af med et rigtig fint tempopas og en sejr i et lokalt løb.