torsdag den 31. januar 2013

Træning torsdag d. 31/1 - 2013

Kl. 13.30: 3 km. opvarmning. Løb så 4 * 2 km. pause 1½ min. + 5 km. seriepause 4 min. 4,6 km. afjog.
Dagens pas blev gennemført helt efter planen. Jeg skulle holde 3.30 pace på det intensive. Jeg løb 7.00 på +/- få sek. på 2 km.erne og 17.27 på de 5 km. Løb passet alene ude ved Bygholm sø. Jeg løb omme på skovsiden, der som bekendt er noget mere kuperet end omme på den side, hvor jeg plejer at løbe. Ganske vellykket træningspas.

Kl. 21.00: 7,8 km. på 31.45 minutter. (4.04 pr. km.)
Løb en lille aftentur ud omkring sundet sammen med Bekim. jeg var en anelse ristet i stængerne, men jeg fik trods alt også 13 km. kvalitet tidligere i dag.

I alt på dagen: 28,4 km.

onsdag den 30. januar 2013

Træning onsdag d. 30/1 - 2013

Kl. 15.15: 11,5 km. på 46.30 minutter. (4.03 pr. km.)
Løb hjem fra arbejdet. Løb en tur rundt om Bygholm sø på asfaltvejen. Forhåbentlig er isen snart helt væk i skoven, så jeg kan komme ned på stierne.

Kl. 21.30: 9,6 km. på 39.45 minutter. (4.08 pr. km.)
Aftentur i byen. Jeg var ganske fint løbende. jeg havde egenttlig bare planlagt, at jeg skulle jogge helt stille og roligt i over 4.30, men benene gled ligesom bare ad sig selv, så jeg lod dem bare selv styre farten, mens jeg koblede hjernen fra og nød turen.

I alt på dagen: 21,1 km.

tirsdag den 29. januar 2013

Træning tirsdag d. 29/1 - 2013

Kl. 5.45: 7,1 km. på 29.10 minutter. (4.06 pr. km.)
Morgentur. Jeg løb til arbejde.

Kl. 21.00: 14,9 km. på 59.25 minutter. (3.59 pr. km.)
Løb Sydby-turen + sløjfen rundt om Bygholm park. Løb sammen med jeppe. Jeg var godt løbende trods en lang dag.

I alt på dagen: 22 km.

mandag den 28. januar 2013

Træning mandag d. 28/1 - 2013

Kl. 15.15: 11,5 km. på 47.05 minutter. (4.06 pr. km.)
Løb hjem fra arbejde. Løb en tur rundt om Bygholm sø.

Kl. 21.00: 9,6 km. på 40.55 minutter. (4.16 pr. km.)
Løb en tur i byen. Jeg var egentlig ganske fint løbende, men jeg valgte alligevel lidt bevidst at holde farten nede for at spare lidt på kræfterne.

I alt på dagen: 21,1 km.

søndag den 27. januar 2013

Træning søndag d. 27/1 - 2013

Kl. 7.30: 25,9 km. på 113 minutter. (4.22 pr. km.)
Langtur sammen med Kenneth Hansen (det meste af vejen). Jeg burde nok løbe lidt hurtigere på den lange tur, men føret (der er faldet lidt mere sne), vinden samt en utrolig træt Kenneth forhindrede at farten blev højere. Jeg var selv ganske fint løbende i dag. Udmærket tur.

I alt på dagen: 25,9
I alt på ugen: 152,8 km.

Evaluering af ugen:
Det var så første uge i marathontræningen. Det har været en rigtig god uge, hvor jeg både fik en fin mængde samt 3 ganske gode kvalitetspas. Generelt har jeg følt mig rigtig fint løbende hele ugen. God start på en forhåbentlig vellykket marathontræning. Motivationen er i top. Utroligt hvordan den slags kan vende på blot 14 dage.

lørdag den 26. januar 2013

Træning lørdag d. 26/1 - 2013

Kl. 11.30: 4 km. opv. Løb så 1 km. + 4 * 2 km. + 1 km. pause 2 min. 4 km. afjog.
Planen var, at jeg skulle holde 3.25-3.30 i snit på dette pas. Dette forløb ganske problemfrit og helt efter planen. Jeg løb med en fin rytme hele vejen.

I alt på dagen: 18 km.

fredag den 25. januar 2013

Træning fredag d. 25/1 - 2013

Kl. 11.45: 14,4 km. på 62.35 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb en rolig tur i Bollerskov. Fredag vil typisk fungere som min ugentlige restitutionsdag, hvor mængden og farten holdes nede. Med mindre jeg løber et eller andet hårdt kvalitetspas, så skal jeg helst ligge på minimum 20 km. om dagen alle andre ugens dage. Sådan en restitutionsdag skal bestemt ikke undervurderes. Jeg er bare ikke verdens bedste til den slags :-)

I alt på dagen: 14,4 km.

torsdag den 24. januar 2013

Træning torsdag d. 24/1 - 2013

Kl. 8.30: 8,8 km. på 37.40 minutter. (4.17 pr. km.)
Bollerstien tur/retur.

Kl. 12.30: 18 km. inkl. 3*10 min. med 5 min. jogpause.
Løb dette pas sammen med jeppe og Niels Peter Nielsen. Sidstnævnte fik mig lokket med på dette pas, som stod i hans program. Det forløb rigtig godt. Vi løb lige under 3.30 i snit på den hurtige del og 4.10-4.20 på jogdelen. Fedt pas, hvor jeg følte mig rigtig godt løbende. Vi løb i øvrigt Hattingturen, hvorefter jeg løb til arbejde.

I alt på dagen: 26,8 km.

onsdag den 23. januar 2013

Træning onsdag d. 23/1 - 2013

Kl. 7.15: 7,6 km. på 31.40 minutter. (4.10 pr. km.)
En kort morgentur i byen. Jeg var frisk.

Kl. 15.15: 4 km.opv. 8*1 km. pause 1½ min. 4 km. afjog.
Tider: 3.23, 3.26, 3.23, 3.22, 3.20, 3.22, 3.17, 3.19. Nu trænes der jo som bekendt til marathon, og derfor er det ikke farten, men mængde, rytme og udholdenhed, som er de vigtigste elementer i træningen, og derfor løb jeg ikke hurtigere på dagens intervaller. Jeg løb ret let og afslappt i dag med en rigtig god rytme og med en følelse af overskud. Det skulle jeg dog også helst gøre i dette tempo.

I alt på dagen: 23,6 km.

tirsdag den 22. januar 2013

Træning tirsdag d. 22/1 - 2013

Kl. 14.15: 12,2 km. på 49.20 minutter. (4.03 pr. km.)
Løb hjem fra job. Løb en tur rundt om Bygholm sø på asfaltvejen.

Kl. 20.30: 9,7 km. på 39.05 minutter. (4.02 pr. km.)
Aftentur med Kenneth Hansen. Vi løb en lidt afkortet udgave af Sydby-turen. Jeg var ganske fint løbende på begge ture i dag.

I alt på dagen: 21,9 km.

mandag den 21. januar 2013

Træning mandag d. 21/1 - 2013

Kl. 15.30: 14,4 km. på 61.45 minutter. (4.17 pr. km.)
Løb en tur i Bollerskov - den store runde. Det var egentlig meningen, at jeg vil ha løbet 2 runder i skoven, men jeg frøs lidt i den hårde og kolde modvind, som jeg havde flere steder på turen (ja, selv vikinger kan fryse:-) ), så de sidste km. udskydes til i aften.

Kl. 21.00: 7,8 km. på 32.30 minutter. (4.10 pr. km.)
En kort tur ud omkring sundet.

I alt på dagen: 22,2 km.

søndag den 20. januar 2013

Træning søndag d. 20/1 - 2013

Kl. 11.00: 4 km. opv. 10 km. på 34.36 minutter. (3.28 pr. km.) til 1. runde af Dupond løbende. 2 km. afjog.
Efter 4 uger, hvor jeg stort set intet kval har lavet udendørs havde jeg ingen anelse om, hvad jeg kunne løbe i dag. Men jeg synes faktisk det gik godt i dag. jeg følte mig stærk og godt løbende. Der lå sne flere steder på ruten, men grundlæggende var forholdene okay i dag. Det var dog  et godt stykke under frysepunktet. Men super lækkert vejr at løbe i. Et rigtig fint træningsløb.

I alt på dagen: 16 km.
I alt på ugen: 105,8 km.

Evaluering af ugen:
Jeg føler at efterveerene af sygdomsperioden er helt ude af kroppen nu. Jeg har haft en ganske fin træningsuge, hvor jeg har følt mig ganske fint løbende. Dog har jeg alligevel valgt at holde mængden lidt nede, da dette er min sidste uge inden marathontræningen starter, hvor jeg nok skal komme til at løbe en ordentlig røvfuld kilometer. Som sidste år løber jeg Rotterdam marathon som ligger d. 14. april. Dvs. om præcis 12 uger.

lørdag den 19. januar 2013

Træning lørdag d. 19/1 - 2013

Kl. 10.30: 10,7 km. på 44.20 minutter. (4.09 pr. km.)
Tur på Bollerstien og i Bollerskov. Let progressiv fart.

Kl. 16.30: 9,6 km. på 38.20 minutter. (4.00 pr. km.)
Progrevssiv tur i byen. Jeg følte mig fint løbende på begge ture i dag.

I alt på dagen: 20,3 km.

fredag den 18. januar 2013

Træning fredag d. 18/1 - 2013

Kl. 16.30: 3 km. opv. 15*1 min. pause 45 sek. 3 km. afjog.
Intervalpas på bånd. Løb de første 13 stk. med 20 km/t. og de sidste 2 med 21 km/t. Jeg burde nok ha løbet lidt flere med 21 km/t. men jeg turde ikke sætte tempoet op for tidligt med fare for ikke at kunne gennemfører det. Jeg var markant bedre løbende end i mandags, hvor jeg løb lignende pas - dog kun 12 gentagelser og med længere pause. Fint pas i dag.

I alt på dagen: 11 km.

torsdag den 17. januar 2013

Træning torsdag d. 17/1 - 2013

Kl. 12.30: 10,7 km. på 45.20 minutter. (4.14 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov.

Kl. 21.00: 7,8 km. på 31.40 minutter. (4.04 pr. km.)
Løb en lille tur ud omkring sundet i progressiv fart sammen med Bekim.

I alt på dagen: 18,5 km.

onsdag den 16. januar 2013

Træning onsdag d. 16/1 - 2013

Kl. 15.45: 14,4 km. på 59.35 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb en tur i Bollerskov. Føret var faktisk ganske okay. På Bollerstien er sneen fast stampet og i skoven kan man løbe i hjulsporene. Jeg var ganske godt løbende i dag.

I alt på dagen: 14,4 km.

tirsdag den 15. januar 2013

Træning tirsdag d. 15/1 - 2013

Kl. 9.15: 6 km. på 28.10 minutter. (4.42 pr. km.)
Kort tur i Bygholm park. Der var ekstrem meget sne dernede, så derfor var tempoet så langsomt.

Kl. 16.15: 9,6 km. på 39.10 minutter. (4.05 pr. km.)
Løb en tur i byen. Cykelstierne var nogenlunde at løbe på. men der lå stadig en del sne flere steder. Denne tur har nok i virkeligheden været den tur siden før nytår, hvor jeg har følt mig klart bedst løbende. Jeg håber på, at det er gode tegn i forhold til både at få energien og motivationen tilbage.

I alt på dagen: 15,6 km.

mandag den 14. januar 2013

Træning mandag d. 14/1 - 2013

Kl. 17.00: 3 km. opv. 12*1 minut. pause 1 min. 3 km. afjog.
Løb et lille intervalpas på bånd. Løb med 20 km/t. Hvis man kigger på min træning de seneste 2 dage, vil der nok være nogle folk i min inderkreds, som vil mene, at jeg i den grad modsiger mig selv, da jeg op til flere gange det seneste år har "kæftet op" om, at jeg ihvert fald ikke skal løbe på bånd :-) Det skal jeg som udgangspunkt stadigvæk heller ikke. Ihvert fald ikke i de målrettede træningsperioder, men nu her, hvor min motivation halter og det bare handler om at få lavet en lille smule, så er mine principper altså lidt løsere end de plejer at være. Fra på mandag skulle jeg gerne være top motiveret og klar til en helt ny træningsperiode, samt i øvrigt et helt nyt kapitel i mit liv generelt. Men da denne blog udelukkende er en træningsblog, så vil jeg spare folk for yderligere detaljer om sidstnævnte. Jeg kan bedst lide at holde tingene i mit liv adskilt fra hinanden.

I alt på dagen: 10 km.

Træning søndag d. 13/1 - 2013

Kl. 13.30: 10 km. på 39.20 minutter. (3.56 pr. km.)
Løb en lille tur på løbebånd. Jeg gad ikke træne mere i dag.

I alt på dagen: 10 km.
I alt på ugen: 112 km.

Evaluering af ugen:
Jeg føler mig ikke særlig godt løbende pt. Motivationen halter også en del. Men sådan er det jo. Man kan jo ikke føle sig på toppen hele tiden. Men sådan nogle dage med sygdom påvirker åbenbart ens form et stykke tid. Jeg har en uge endnu, hvor træningen bare er lystbetonet. På næste mandag starter træningen nemlig frem imod Rotterdam marathon. Så håber jeg bare, at min motivation stille og roligt vænner tilbage, men indtil da tager jeg bare en dag ad gangen, og løber hvad jeg lige gider.

Træning lørdag d. 12/1 - 2013

Kl. 12.30: ca. 11,5 km. på 48.30 minutter. (4.13 pr. km.)
Løb en lille tur på kryds og tværs i Odense.

I alt på dagen: 11,5 km.

fredag den 11. januar 2013

Træning fredag d. 11/1 - 2013

Kl. 11.15: 12 km. på 49.50 minutter. (4.09 pr. km.)
Jeg løb rundt om Bygholm sø på asfaltvejen sammen med Jeppe. Jeg forsøgte mig lige med lidt tempoløb, men opgav ret hurtigt, fordi jeg overhovedet ikke kunne få gang i stængerne. Jeg er godt nok ikke i særlig god form pt.

I alt på dagen: 12 km.

torsdag den 10. januar 2013

Træning torsdag d. 10/1 - 2013

Kl. 8.30: 10,7 km. på 50.25 minutter. (4.43 pr. km.)
Restitutionstur. Jeg var kvæstet.

Kl. 20.30: 12,9 km. på 54.50 minutter. (4.15 pr. km.)
Sydby-turen med Bekim. Udmærket lille tur, men jeg har nu følt mig bedre løbende, end jeg var i dag.

I alt på dagen: 23,6 km.

onsdag den 9. januar 2013

Træning onsdag d. 9/1 - 2013

Kl. 7.15: 7,6 km. på 32.40 minutter. (4.18 pr. km.)
Rolig morgentur i byen.

Kl. 15.15: 4 km. opv. 4 * 1 km. pause 2 min. 4 km. afjog.
Løb et lille intervalpas ude ved Bygholm sø. Det blev godt nok lidt et jammerligt pas. Efter sygdom og sparsom kvalitet i træningen den seneste tid, mister man åbenbart noget fart. Jeg vil undlade at nævne tiderne på dagens intervaller, da jeg ikke synes det er værd at nævne her. Så det må forblive en stor hemmelighed :-)

I alt på dagen: 19,6 km.

tirsdag den 8. januar 2013

Træning tirsdag d. 8/1 - 2013

Kl. 10.00: 15,2 km. på 60.35 minutter. (3.59 pr. km.)
Løb Hatting turen sammen med Jeppe. Jeg var ikke speciel godt løbende, men det var nu meget fint lige at få en tur i under 4.00 pr. km. selvom jeg blev nødt til at tage lette træningssko på for, at ku gøre det ;-)

I alt på dagen: 15,2 km.

mandag den 7. januar 2013

Træning mandag d. 7/1 - 2013

K. 7.15: 12,3 km. på 53.25 minutter. (4.21 pr. km.)
Tyrstedturen.

Kl. 18.00: 7,8 km. på 31.55 minutter. (4.06 pr. km.)
Kort tur ud omkring sundet. Ny uge. Friske ben. Nu skal vi ind i de normale træningsrytmer igen.

I alt på dagen: 20,1 km.

søndag den 6. januar 2013

Træning søndag d. 6/1 - 2013

Kl. 15.30: 10,7 km. på 44.15 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb en lille tur ud ad Bollerstien og løb den korte runde i Bollerskov. Jeg gad ikke træne mere i dag!

I alt på dagen: 10,7 km.
I alt på ugen: 61,5 km. (!!)

Evaluering af ugen:
Man kan ret hurtigt konkluderer, at det har været en ganske elendig uge. Som tidligere nævnt, blev jeg jo ramt af sygdom natten optil mit nytårsløb, som jeg ellers havde set rigtig meget frem til at skulle løbe. Efterfølgende havde jeg nogle dage, hvor energien bare ikke var til at løbe det store. I skrivende stund er min motivation rigtig dårlig, og det eneste rent træningsmæssigt, som jeg fokuserer på lige nu er, at jeg bare skal få løbet en lille smule hver dag. Omvendt så er det egentlig ikke nogen katestrofe, at det sker netop nu, at jeg ikke rigtig har lyst til at træne. De første 3 uger af året var nemlig alligevel tænkt som en "hvile periode", hvor kroppen lige skal ha en slapper, inden den specifikke marathontræning frem mod Rotterdam marathon starter. Jeg havde dog forestillet mig, at jeg trods alt skulle træne lidt mere i denne hvile periode. Jeg fungerer ganske enkelt bedst både fysisk og mentalt, hvis min træningsmængde stort set konstant er forholdsvis høj. Desuden kan jeg sagtens restituerer min krop selvom min ugemængden ligger over 100 km. Det kommer jo an på, hvordan de enkelte elementer i træningen er.

lørdag den 5. januar 2013

Træning lørdag d. 5/1 - 2013

Kl. 15.00: 17,5 km. på 72.20 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb Kenneth Hansen-turen sammen med Kenneth Hansen. Vi løb progresssivt. Ikke fordi jeg havde lyst, men fordi det stod i hans træningsprogram :-) Da vi begyndte at løbe omkring de 3.50 pr. km. begyndte jeg sgu at føle mig en anelse presset. Jeg skal vidst lige bruge nogle dage på at ryste maskinen ordentlig igang igen. Men det var nu en meget fin tur, selvom jeg var en anelse ynkelig undervejs.

I alt på dagen: 17,5 km.

fredag den 4. januar 2013

Træning fredag d. 4/1 - 2013

Kl. 18.15: 9,6 km. på 43.45 minutter. (4.33 pr. km.)
Løb en stille tur. Startede ud i 5.00 og endte i 4.00 pr. km. Jeg var for første gang siden før mit lille sygdomsforløb fint løbende i dag, så jeg regner med at optrappe min træning lidt igen nu :-)

I alt på dagen: 9,6 km.

torsdag den 3. januar 2013

Træning torsdag d. 3/1 - 2013

Kl. 15.45: 8,6 km. på 39.30 minutter. (4.36 pr. km.)
Stille tur i Bygholm park. Jeg er stadig ikke på toppen endnu. Jeg regner med at træne på lavblus ugen ud.

I alt på dgen: 8,6 km.

onsdag den 2. januar 2013

Træning onsdag d. 2/1 - 2013

Kl. 17.45: 7,8 km. på 33.20 minutter. (4.16 pr. km.)
En kort tur ud omkring Sundet. Jeg er stadig ikke helt på toppen, men det er heldigvis bedre ned de seneste par dage. Jeg har ikke været syg siden 1997, og så skal det selvfølgelig lige falde, så det både ødelægger mit planlagte nytårsløb og min nytårsaften. Typiak!

I alt på dagen: 7,8 km.

tirsdag den 1. januar 2013

Træning tirsdag d. 1/1 - 2013

Kl. 20.45: 3,1 km. på 14.55 minutter. (4.49 pr. km.)
Jeg har haft det elendigt hele dagen, så denne tur blev udelukkende løbet forr ikke at få en fridag. Det var forfærdeligt hele vejen!

I alt på dagen: 3,1 km.