søndag den 30. september 2012

Trænings søndag d. 30/9 - 2012

Kl. 7.45: 23,5 km. på 105.55 minutter. (4.30 pr. km.)
Løb en halvlang tur sammen med Bekim, Rieper og Phillip. Vi løb en ganske kuperet tur gennem Klokkedal (2 gange), op over Purhøj, hvr Bekim og jeg indlagde en bakkesprint (som jeg dog tabte) samt ud igennem Bjerre skov. Super hyggelig tur fra morgenstunden.

I alt på dagen: 23,5 km.
I alt på ugen: 158,7 km.

Evaluering af ugen: 
Ugens træning har overordnet kørt helt efter planen. Især lørdagens tempotræningspas gik rigtig godt. Jeg har lige fået mit træningsprogram, som strækker sig frem til Vejle Ådal halvmarathon d. 21/10, hvor det er planen, at jeg vil satse hele butikken og gå efter en solid PR. Derefter regner jeg med at træne videre og forsøge at løbe rigtig stærkt til Nytårsløbet i Herning d. 31/12. Efter nytår er det planen er begynde marathontræningen. Jeg regner stærkt med, at jeg igen i år 2013 vælger Rotterdam marathon, som jeg også løb i år.

lørdag den 29. september 2012

Træning lørdag d. 29/9 - 2012

Kl. 11.30: 3 km. opv. 7,4 km. + 5 km. tempoløb pause 4 min. 4,2 km. afjog.
Tiderne på de 2 temporyk var hhv. 25.36 (3.27 pr. km.) og 16.47 (3.21 pr. km.). Jeg løb passet ude ved Bygholm sø sammen med Jeppe. Jeg følte mig virkelig godt løbende i dag, og jeg var istand til at øge en anelse på de sidste km. af begge ryk. Jeg var flyvende i dag!

I alt på dagen. 19,6 km.

fredag den 28. september 2012

Træning fredag d. 28/9 - 2012

Kl. 9.00: 18,3 km. på 82.40 minutter. (4.31 pr. km.)
Restitutionstur. Løb op omkring Klokkedal og en lille sløjfe i Boller skov. En dejlig afslapningstur i lækkert vejr.

I alt på dagen: 18,3 km.

Jeg har på opfordring gjort nogle tal op for mine 1000 dages træning i træk.
Samlede kilometermængde i alt: 17601 km.
Snit pr. dag: 17,6 km.
Antal træningspas i alt: 1402 pas.
Snit pr. træningspas: 12,55 km.
Snit pr. uge: 123,2 km.
Gennemsnitsfarten over de 1000 dage har dog været noget mere omstændigt at regne ud, da jeg kun kan se mit snit pr. år. Men da det også varierer lidt, hvor meget jeg har løbet pr. år, bliver det meget svært at gøre helt præcist op. Men med lidt kig på de forskellige data ark, samt lidt regnen frem og tilbage, er jeg kommet frem til, at det samlede snit ligger på 4.06-4.07 pr. km. på de 17601 km. på 1000 dage.

torsdag den 27. september 2012

Træning torsdag d. 27/9 - 2012

Kl. 7.30: 10,7 km. på 47.05 minutter. (4.24 pr. km.)

Kl. 16.15: 10,7 km. på 45.55 minutter. (4.17 pr. km.)

I alt på dagen: 21,4 km.

onsdag den 26. september 2012

Træning onsdag d. 26/9 - 2012

Kl. 8.30: 8,8 km. på 37.40 minutter. (4.17 pr. km.)
Bollerstien tur/retur.

Kl. 16.00: 4 km. opv. 8*1 km. pause 2 min. 4 km. afjog.
Tider: 3.21, 3.25(!!), 3.14, 3.18, 3.16, 3.18, 3.15, 3.17. Planen var, at jeg skulle løbe intervallerne i 3.15-3.20 pr. km. (altså 10 km. pace). Jeg var ikke specielt godt løbende i dag. På de første 2 havde jeg ingen fartfornemmelse. Heldigvis fik jeg lidt mere styr på det efter de 2 første intervaller, og det endte trods alt med, at gå ganske udmærket uden, at det på nogen måde var specielt godt.

I alt på dagen: 24,8 km.

Så rundede jeg min dag nr. 1000 i træk med løb!
Dette har skabt en længere debat inde på Facebook, om hvorvidt det "giver mening". Nu vil jeg forsøge at skære ud i pap, hvorfor det giver mening for mig.

Vi kan jo starte helt fra bunden og konkluderer, at hele livet i princippet er meningsløst, hvis man ikke selv kan få øje på meningen med det. Sådan er det også med alle andre ting i livet - herunder også løb :-)

Jeg har fået kommentarer som: "Hvad er effekten lige af, at lade vær med at holde fridage?", Bliver du bedre af at lade vær med at holde fri?" eller "Det giver jo ingen mening, at løbe hver dag" osv osv.

Der er 2 gode grunde til, at jeg løber.
1: Fordi jeg elsker det. Jeg nyder hvert eneste træningspas. Det giver mig et kæmpe mentalt kick at træne. Jo mere jeg træner, jo større er mit "kick". Jeg er afhændig af løb. Det giver mig en enorm selvtilfredshed.
2: Jeg ser naturligvis også løb som en sport, hvor jeg naturligvis også er interesseret i at forbedre mig.
Men grund nr. 1 overskygger selvfølgelig grund nr. 2. Det vigtigste er selvfølgelig, at jeg elsker den daglige træning. For gjorde jeg ikke det, så kunne det jo heller ikke lade sig gøre, at drive det til noget som helst i længden. Så gad jeg ihvert fald ikke at bruge tid på det.

Selvfølgelig har jeg ambitioner om at blive bedre. Men nu er det bare sådan, at jeg for lang tid siden har erkendt, at mit talent ikke rækker til hverken at blive DKs eller verdensmester. Selvfølgelig kan jeg fortsat sagtens forbedre mig på alle distancer. men jeg kommer aldrig til at kunne drive det til mere end, at jeg kan tage ud og vinde en masse lokale motionsløb rundt omkring i landet, da jeg jo heller ikke er en snegl - Med mindre man møder mig i et spurt opgør :-)

Det jeg i al sin enkelthed prøver at fortælle er, at det for MIG giver ganske god mening at løbe hver eneste dag. For mig handler lige netop dette projekt mere om selv tilfredsstillelse, end det handler om en træningsmæssig effekt af det. Derfor giver det mening for mig.

tirsdag den 25. september 2012

Træning tirsdag d. 25/9 - 2012

Kl. 8.30: 12,6 km. på 55.15 minutter. (4.23 pr. km.)
Stille tur i Boller skov.

Kl. 16.00: 12,6 km. på 52.00 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb atter i Boller skov. Løb sammen med Jeppe.

I alt på dagen. 25,2 km.

mandag den 24. september 2012

Træning mandag d. 24/9 - 2012

Kl. 7.30: 10,7 km. på 48.40 minutter. (4.33 pr. km.)
Restitutionstur på Bollerstien og Boller skov.

Kl. 15.30: 15,2 km. på 63.25 minutter. (4.10 pr. km.)
Løb Hatting turen med Jeppe. Det regnede og blæste ret meget på turen, så vi var godt gennemblødt efterfølgende (og undervejs). Vi gjorde det heller ikke nemmere for os selv ved at løbe en af de mest åbne og vindfølsomme ruter vi har. Jeg følte mig i øvrigt udmærket løbende.

I alt på dagen: 25,9 km.

søndag den 23. september 2012

Træning søndag d. 23/9 - 2012

Kl. 10.00: 1 km. opv. Løb så 15 km. på 52.45 minutter. (3.31 pr. km.) 6 km. afjog.
Som nævnt i går, så skulle jeg i dag løbe som hare ved Odense marathon. jeg skulle hjælpe Simon Foss og Chris Fischer, som begge gik efter en tid solidt under de 2.30. Det gik ganske fint med at holde et stabilt tempo. Dog mister jeg dog lidt fartfornemmelsen på nogle nedløb, men jeg får heldigvis forholdsvis hurtigt justeret tempoet tilbage, hvor det skulle være. Jeg fik afleveret de 2 perfekt ved 15 km. Desværre begynder de at få kriser efterfølgende (Simon ved 21 km. og Chris lidt efter 30 km.), og der er desværre ingen af dem, som nåede deres mål.

I alt på dagen: 22 km.
I alt på ugen: 147,6 km.

Evaluering af ugen:
Jeg føler efterhånden, at jeg er ved at finde ind i en rigtig god træningsrytme igen. Samme gode rytme, som jeg løb med i sommers. Dog føler jeg mig ikke super hurtig pt. Jeg er dog ret sikker på, at jeg lige nu er i ganske god halvmarathonform, men kommer ved ned under de 10 km. kommer jeg til kort. Men lige for tiden er min motivation på at løbe lange løb også meget større, end min lyst er til at løbe kort.

lørdag den 22. september 2012

Træning lørdag d. 22/9 - 2012

Kl. 9.00: 14,5 km. på 59.30 minutter. (4.06 pr. km.)
Løb "Bekim Christensen-turen" sammen med Bekim. jeg var ganske fint løbende.

Kl. 17.30: 7,8 km. på 32.35 minutter. (4.11 pr. km.)
En lille tur nede i Bygholm park.

I morgen skal jeg være hare til H. C. Andersen marathon i Odense. Jeg regner med at løbe de første 15-20 km. hviorefter jeg bare skal udgå.

I alt på dagen: 23,3 km.

fredag den 21. september 2012

Trning fredag d. 21/9 - 2012

Kl. 14.30: 4 km. opv. Løb så 3-2-1 km. pause 2½ min. 4,5 km. afjog.
Jeg løb passet ved Åbrinken i Århus. Jeg løb  i halvmarathontempo. Løb jævnt og kontrolleret. Det regnede en hel del under dagens pas. Tider: 10.11, 6.45, 3.17. Jeg var ganske fint løbende.

I alt på dagen: 14,5 km.

torsdag den 20. september 2012

Træning torsdag d. 20/9 - 2012

Kl. 7.30: 10,7 km. på 43.35 minutter. (4.04 pr. km.)
Løb min sædvanlige tur ud i Bollerskov. Jeg var overraskende frisk og godt løbende til morgen.

Kl. 14.00: 12,5 km. på 52.40 minutter. (4.13 pr. km.)
Løb en tur rundt om Bygholm sø med en lettere afdanket Mikael Krarup, som kun har løbet 2 gange, siden han kom hjem fra de paraolympiske lege, hvor han i øvrigt gjorde det ganske godt. Bl.a. med en flot PR på 5000m. på 16:11,47.

I alt på dagen: 23,2 km.

onsdag den 19. september 2012

Træning onsdag d. 19/9 - 2012

Kl. 7.15: 10,7 km. på 47.00 minutter. (4.24 pr. km.)

Kl. 17.45: 10,7 km. på 42.40 minutter. (3.59 pr. km.)
2 almindelige ture. Jeg havde gode ben. Mærker intet til gårsdagens løb. men det ville også ha undret mig, hvis jeg ku det.

I alt på dagen: 21,4 km.

tirsdag den 18. september 2012

Træning tirsdag d. 18/9 - 2012

Kl. 8.15: 8,8 km. på 35.55 minutter. (4.05 pr. km.)
Lille tur ud for enden ad Bollerstien og retur.

Kl. 18.00: 4 km. opv. Løb så 5000m. på 16.12. 5 km. afjog.
Jeg deltog i et lille 5000m. stævne, som var arrangeret på Århus stadion. Da jeg stort set ikke har løbet på bane de sidste mange måneder, samt slet ikke løbet i pigsko de sidste 2½ måneder, havde jeg ikke rigtig nogen anelse om, hvad jeg kunne forvente af dagens løb. Brian Lindberg ville holde 3.10-3.12, så det var jo oplagt for mig at gå med i det tempo. Men da starten gik følte jeg mig ganske frisk, og det var som om, at jeg ikke rigtig troede på, at Brian holdt det tempo, som han havde sagt. Jeg følte, at det gik for langsomt. Så efter første omgang gik jeg forbi og rykkede op til Aladdin, som var gået i front (han endte med ca. 15:25). Dette skulle jeg således aldrig ha gjort. For efter at ha ligget med Aladdin i lidt over en omgang sætter hamn farten en smule op, og jeg begynder at falde i tempo. Resten ad vejen til mål bliver en lidt træls kamp, hvor jeg ikke følte, at det kørte som det skulle. Jeg kunne ikke finde rytmen. Brian Lindberg og et par stykker mere går fordi mig ved 3000m. og jeg kunne ikke gå med dem. Jeg skulle bare ha blevet ved Brian i starten, for det viste sig, at de havde holdt det aftalte tempo. Næste gang jeg skal løbe en 5000m. bliver jeg nødt til at ha trænet lidt mere målrettet frem imod den inden jeg stiller op.

I alt på dagen: 22,8 km.

mandag den 17. september 2012

Træning mandag d. 17/9 - 2012

Kl. 7.30: 10,7 km. på 47.05 minutter. (4.24 pr. km.)
Stille morgentur.

Kl. 16.45: 10,7 km. på 42.25 minutter. (3.58 pr. km.)
Jeg løb den samme tur, som jeg også løb i morges. En tur, som jeg efterhånden har løbet til bevidstløshed. Man løber ud ad Bollerstien, løber en sløjfe i Bollerskov på 1,9 km. hvorefter man løber hjem samme vej ad Bollerstien. Dette kunne om nogen godt lyde ganske ensformet, men da jeg (som mange i min omgangskreds ved) er en mand med en ubeskrivelig kærlighed for rutiner, traditioner og konservatisme, så kan en ting aldrig nogensinde blive gjort for tit. Hvorfor dog gøre noget nyt? :-)

I alt på dagen. 21,4 km.

søndag den 16. september 2012

Træning søndag d. 16/9 - 2012

Kl. 11.00: 14 km. på 54.30 minutter. (3.54 pr. km.)
Løb en tur omkring Bygholm sø og i Bygholm park med Jacob Marcussen.

Kl. 15.00: 7 km. på 28.45 minutter. (4.06 pr. km.)
Kort tur, hvor jeg endte ude hos mine forældre, hvor jeg spiste 3 hjemmebagte boller og 8 kanelsnegle, som netop var udkommet af min kære mors ovn :-)

I alt på dagen: 21 km.
I alt på ugen: 151,4 km.

Evaluering af ugen:
Efter sidste uge med skavanker af den ene eller anden art, er jeg nu tilbage på sporet. Jeg har øget til den mængde, som jeg har ligget på gennem hele sommeren, og jeg føler stille og roligt, at jeg er ved at indfinde mig min gode træningsrytme igen.

lørdag den 15. september 2012

Træning lørdag d. 15/9 - 2012

Kl. 10.00: 4 km. opv. 2+2+1 km. pause 2-3 min. 5 km. afjog.
Tider: 6.39, 6.45, 3.10. Jeg trænede sammen med klubben ved Åbrinken. Udmærket lille pas.

I alt på dagen. 14 km.

fredag den 14. september 2012

Træning fredag d. 14/9 - 2012

Kl. 8.45: 14,4 km. på 62.02 minutter. (4.19 pr. km.)
Tur ude i Bollerskov. Jeg var ganske fint løbende.

Kl. 16.30: 10,4 km. på 42.10 minutter. (4.03 pr. km.)
Progressiv tur i Bygholm park.

I alt på dagen: 24,8 km.

torsdag den 13. september 2012

Træning torsdag d. 13/9 - 2012

Kl.7.15: 10,7 km. på 44.30 minutter. (4.09 pr. km.)

Kl. 15.15: 10,7 km. på 42.05 minutter. (3.56 pr. km.)
Jeg følte mig letløbende på begge turene.

I alt på dagen: 21,4 km.

onsdag den 12. september 2012

Træning onsdag d. 12/9 - 2012

Kl. 7.30: 9,2 km. på 39.45 minutter. (4.19 pr. km.)
Stille morgen tur ud for enden ad Bollerstien samt et lille smut ud på den lille halvø der ligger derude. I forhold til i går, så havde mine lår det betydelig bedre i dag.

Kl. 15.30: 3 km. opv. 3 * 2 km. pause 2½ min. 5 km. afjog.
Løb intervallerne alene ude ved Bygholm sø. Med den tilstand mine ben har været i de seneste dage, var jeg lidt bekymret for, om jeg skulle "falde igennem" på dagens pas. Men det endte med at gå ganske som planlagt, så det var jo bare super. Jeg følte mig ganske udmærket løbende. Tider: 6.36, 6.35, 6.29.

I alt på dagen: 23,2 km.

tirsdag den 11. september 2012

Træning tirsdag d. 11/9 - 2012

Kl. 8.45: 10,7 km. på 51.00 minutter. (4.46 pr. km.)
Restitutionstur. Stadig mega ømme lår. De føltes næsten som efter en marathon.

Kl. 16.30: 10,7 km. på 46.30 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb en rolig tur i Bollerskov - som i formiddags. Mine lår er stadig rigtig ømme. Det skulle efter sigende være kommet af det utrolig ujævne løb vi havde i søndags, hvor vi lavede utrolig mange temposkift. Det undre mig dog, at det er så markant, som det er.

I alt på dagen: 21,4 km.

mandag den 10. september 2012

Træning mandag d. 10/9 - 2012

Kl. 8.30: 11,2 km. på 50.30 minutter. (4.31 pr. km.)
Restitutonstur i Bygholm park.

Kl. 17.30: 14,4 km. på 61.50 minutter. (4.18 pr. km.)
Løb en tur ude i Bollerskov med Jeppe. Mine lår var ganske ømme på begge ture, hvilket faktisk undre mig lidt. Jeg løb godt nok konkurrence i går, men der løb vi jo ikke hurtigt. Det kan selvfølgelig være underlaget som bestod af fliser og brostn meget ad vejen, som har sat sig lidt i stængerne.

I alt på dagen: 25,6 km.

søndag den 9. september 2012

Træning søndag d. 9/9 - 2012

Kl. 12.40: 4 km. opv. Løb så Eventløbet her i Horsens, 10,4 km. på 35.49 minutter. (3.27 pr. km.) 5 km. afjog.
Jeg blev nr. 2, få sek. efter Chris Fischer fra Viborg (PR: 1:09:59 på halvmarathon og 2:30 på marathon.). Dagens løb er nok det mest taktiske motionsløb jeg til dato har løbet. Jeg kendte min plads fra start, da jeg udmærket godt vidste, at jeg ingen chance ville ha for at slå Chris. Det resultterede i, at vi kom til at ligge og lurerpasse utrolig meget. Chris ville ikke trække, da han ville vinde ved at lave så lidt som muligt for det. Det resulterede¨jo så i, at jeg selv måtte ligge og trække 80% ad vejen. Vores fart undervejs varierede derfor mellem 3.15 til 3.40 pr. km. da jeg flere gange forsøgte at få ham til at gå frem og trække. Men uanset hvor meget jeg satte farten ned, så gad han ikke at gå frem. Da der så var under 200m. tilbage af løbet åbnede han op i den afslutning, som jeg egentlig hele løbet bare lå og ventede på, at han skulle lave. Undervejs i løbet havde jeg et fint overskud, og jeg kunne SAGTENS ha løbet en hurtigere tid til dagens løb, hvis vi havde ligget og løbet tempoløb istedet for taktik. Det var faktisk et rigtig fedt løb i dag, hvor jeg også fik øvet en masse temposkift. Tillykke med sejren Chris!

I alt på dagen: 19,4 km.
I alt på ugen: 101,2 km.

Evaluering af ugen:
Det har været en meget rolig uge, hvor jeg har forsøgt at komme mine små skavanker til livs. Min ankel har det heldigvis meget bedre. Det er meget begrænset, hvad jeg mærker til det længere. Derfor er det bare planen, at jeg skruer træningen op på det normale igen fra i morgen.

lørdag den 8. september 2012

Træning lørdag d. 8/9 - 2012

Kl. 17.15: 13 km. på 53.10 minutter. (4.05 pr. km.)
Hjemme igen fra London. Løb en masse sløjfer rundt i Bygholm park. Klar fremgang med min ankel. Jeg kunne stort set intet mærke på dagens tur. Fedt!

I alt på dagen: 13 km.

fredag den 7. september 2012

Træning fredag d. 7/9 - 2012

Kl. 11.00: 10 km. på 43.10 minutter. (4.19 pr. km.)
Løb en stille og rolig tur langs Temsen. Dagens eneste tur. Jeg må hellere passe lidt på den ankel, som stadig irriterer mig noget.

I alt på dagen: 10 km.

torsdag den 6. september 2012

Træning torsdag d. 6/9 - 2012

Kl. 7.30: 6 km. på 27.10 minutter. (4.32 pr. km.)
Kort morgen joggetur med Kai-Ove langs Themsen.

Kl. 15.00: 12 km. på 50 minutter. (4.10 pr. km.) Løb endnu en tur langs Themsen. Jeg har stadig ondt i min ankel. Især sidst på turen til eftermiddag begyndte den for alvor at stramme op. Det er i øvrigt også noget hævet. Jeg skal ha noget behandling så snart jeg kommer til DK igen.

I alt på dagen: 18 km.

onsdag den 5. september 2012

Træning onsdag d. 5/9 - 2012

Kl. 7.00: 6 km. på 27.35 minutter. (4.36 pr. km.)
Meget kort morgenrestitutionstur med Kai-Ove (Mikaels far) i London. Det blev ikke til mere træning i dag. Men jeg har stadig ondt i min ankel, så det er nok i virkeligheden ganske fint.

I alt på dagen: 6 km.

tirsdag den 4. september 2012

Træning tirsdag d. 4/9 - 2012

Kl. 8.30: 14,4 km. på 62.50 minutter. (4.22 pr. km.)
En stille og rolig tur i Bollerskov. jeg havde desværre ret ondt i min ankel. Jeg tager til London i dag, hvor jeg tager 4 helt rolige dage. Så håber jeg, at mine skavanker går i sig selv igen.

I alt på dagen: 14,4 km.

mandag den 3. september 2012

Træning mandag d. 3/9 - 2012

Kl. 7.15: 14,4 km. på 65.40 minutter. (4.34 pr. km.)
Morgen restitutionstur i Bollerskov.

Kl. 17.45: 6 km. på 26.30 minutter. (4.25 pr. km.)
Kort restitutionstur i Bygholm park. Ud over, at jeg har haft lidt smerter ved min hofte, så har jeg også i løbet af dagen i dag mærket lidt smerter ved min ankel. Jeg håber det er noget forbigående, som kommer til mig. Jeg gider fandme ikke at være skadet efter en så god træningsperiode.

I alt på dagen. 20,4 km.

søndag den 2. september 2012

Træning søndag d. 2/9 - 2012

Kl. 15.15: 5 km. opv. Løb så Odense cityløbet 10 km. (10,15km???) på 34.13 minutter. 3 km. afjog.
Jeg stillede i dag til start i dette løb mest af alt for at forsøge om jeg kunne uddnytte de gode takter jeg har haft i længere tid, og løbe en hurtig 10er. Dette projekt skulle vise sig at blive lidt mere problematisk end først antaget. Ruten var for det første ikke særlig hurtig - en del skarpesving. Derudover løb man på en 5 km. rundstrækning, dvs. at man på anden runde skulle zigzagge forbi en helveds masse motionister, som fyldte hele ruten ved at løbe 5 ved siden ad hinanden med musik i ørene, så de intet kunne høre omkring sig. Det viste sig også efter løbet, at ruten angiveligt har været omkring 150m. for lang, hvilket ikke er acceptabelt, når der bliver annonceret om en DAF opmålt rute. Men jeg fik da en lille trøstepræmie med hjem iform af et gavekort på 400 kr. til InterSport fordi, at jeg samtidig blev nr. 3 i løbet.

I alt på dagen: 18 km.
I alt på ugen: 151,5 km.

Evaluering af ugen:
Ugens træning er kørt ganske fint. Jeg sys desværre bare, at jeg de seneste dage er begyndt at døje lidt med min gamle hofteskade, som satte mig utrolig langt tilbage for 3 år siden. jeg håber virkelig ikke, at det skal til at generer mig igen, da det var et værre helvede at slippe helt af med i sin tid. Jeg regner med at tage en forholdsvis rolig uge i næste uge, da jeg skal til London fra tirsdag til lørdag og derved ikke helt ved, hvor meget jeg gider at træne derovre. I øvrigt tror jeg også, at det efterhånden er tiltrængt med en rolig uge, da jeg netop har afsluttet min 11. uge i træk med over 140 km. Så håber jeg samtidig, at mine begyndende smerter måske vil gå i sig selv igen.

lørdag den 1. september 2012

Træning lørdag d. 1/9 - 2012

Kl. 8.00: 14,7 km. på 65.20 minutter. (4.27 pr. km.)
Morgenrestitutionstur.

Kl. 17.30: 8,6 km. på 34.30 minutter. (4.01 pr. km.)
Løb en kort tur. Jeg løb begge turene hos svigerfamilien i Gislev på Fyn.

I alt på dagen: 23,3 km.