søndag den 5. februar 2012

Træning søndag d. 5/2 - 2012

Kl. 10.30: 27 km. på 116.50 minutter. (4.20 pr. km.)
Løb først 2 runder omkring Bygholm sø med Mikael. Løb derefter en runde i byen alene. Fin tur i det kolde vejr. Jeg følte mig ganske udmærket løbende. Jeg har  dog stadig rigtig ondt i min hånd, men jeg kan godt løbe med det, selvom det dunker en del. Mit armtræk er dog en anelse anderledes end det plejer at være. Jeg har bundet det i forbinding hvilket hjælper lidt på smerterne.

I alt på dagen: 27 km.
I alt på ugen: 146,6 km.

Evaluering af ugens træning:
Det var så 2. uge i marathontræningen der blev afsluttet med en fin tur. Jeg synes generelt at træningen kører ganske godt. Jeg får løbet nogle gode kvalitetspas, og får slappet godt af med rolige kilometer på mellemdagene. Jeg har intet problem med at ligge på de + 140 pr. uge, når det bliver løbet på denne måde. Efter jeg for alvor er begyndt at tænke over - og udføre det i praksis, at løbe roligt på mellemdagene, har jeg oplevet en øget friskhed, samt en evne til at yde mere på de dage, hvor der bliver løbet intervaller og tempoløb. Hvis jeg fortsat kan finde ud af dét i fremtiden, så tror jeg på, at træningen frem til Rotterdam marathon kommer til at køre rigtig godt. Lige nu er jeg ihvert fald optimistisk. men der kan jo ske så meget. Nu sidder jeg f.eks. med en forstuet hånd, som jeg stadig har ganske svært ved at bruge. Jeg forventer dog ikke, at det kommer til at påvirke min træning. Jeg må dog nok indstille mig på, at jeg ikke kan bruge romaskinen ihvert fald de næste 14 dage. Jeg forventer ikke, at der går så lang tid før hånden er 100% hel igen, hvis jeg bare undgår for meget belastning for den.

1 kommentar:

  1. Langsommere løb på mellemdagene er helt sikkert vejen til hurtigere tider på løbsdag, Jonas :-)

    SvarSlet