tirsdag den 31. januar 2012

Træning tirsdag d. 31/1 - 2012

Kl. 10.00: 15,7 km. på 71.00 minutter. (4.31 pr. km.)
Rolig tur rundt om Bygholm sø på skovstierne samt en sløjfe ud omkring Kørup. Løb sammen med Jeppe i det flotte snedækkede vintervejr. Fin tur.

Kl. 16.15: 14,4 km. på 62.30 minutter. (4.20 pr. km.)
Stille tur i Bollerskov med Jeppe. Jeg er begyndt at fokusere mere på at få slappet godt af på mine mellemdage, så jeg kan være ordentlig frisk til de dage, hvor jeg skal løbe kvalitet. Så nytter det jo ikke, at man kører sig selv ned, så man ikke får ordentlig udbytte af de hårde træningsdage, så her på mellemdagene handler det blot om at få en masse kilometer på kontoen uden at overanstrenge sig for meget. Det der så godt kan være lidt et problem er så bare, at når man træner med andre (som jeg ofte gør), skal der ligesom være enighed om tempoet, hvilket der ikke altid helt er :-) Men i denne periode, hvor vi stort set kun løber på snedækkede stier i skoven, sætter underlaget jo sine naturlige begrænsninger for tempoet.

I alt på dagen: 30,1 km.

mandag den 30. januar 2012

Træning mandag d. 30/1 - 2012

Kl. 11.30: 14,4 km. på 64.05 minutter. (4.27 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov med Jeppe på snedækkede stier. Fin tur. Jeg havde det helt fint i benene, men gårsdagens løb endte jo også med at blive et godt træningsløb på 85 % så jeg skulle jo helst heller ikke være træt i dag.

Kl. 19.45: 10,7 km. på 51.10 minutter. (4.47 pr. km.) + 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Joggede en ganske rolig tur ud i Bollerskov inden jeg tog ned for at lave styrke i Sundhedshuset. Det fede ved snevejr er, at man også kan løbe i skoven, når der er mærkt. Så slipper man for alle de skodture i byen. Fedt!

I alt på dagen: 25,1 km.

søndag den 29. januar 2012

Konkurrence søndag d. 29/1 - 2012

Kl. 14.00: 5,5 km. opv. Løb så Vintertunnering 15 km. på 52.30 minutter. (3.30 pr. km.) 1 km. afjog.
Med forhold der bød på sne, glat føre og hård vind var der ikke lagt op til hurtige tider, så jeg besluttede mig for at se om jeg ikke kunne løbe et jævnt løb med 3.30 i snit. Dette lykkedes fuldstændig perfekt. Jeg havde nogle fuldstændig jævne mellemtider undervejs, og løb med en rigtig god rytme hele vejen gennem løbet Jeg er ganske godt tilfreds med dagens race, som i virkeligheden bare var en del af marathontræningen. Jeg vil mene, at min form pt er til en tid lidt under de 51 minutter under optimale forhold.

I alt på dagen: 21,5 km.
I alt på ugen: 142 km.

lørdag den 28. januar 2012

Træning lørdag d. 28/1 - 2012

Kl. 12.15: ca. 11 km. på 47.10 minutter. (4.17 pr. km.)
Løb en tur i det nordjyske ødeland, bare ud og hjem af den samme vej. Er på besøg hos en af mine gamle venner, som er flyttet til en lille by lidt udenfor Ålborg, så det passer jo perfekt i forhold til i morgen, hvor der står Vintertunnering 15 km. i Ålborg på programmet. Jeg har ikke de vilde forventninger til løbet. Tager det lidt som det kommer.

I alt på dagen: 11 km.

fredag den 27. januar 2012

Træning fredag d. 27/1 - 2012

Kl. 14.45: 16,4 km. på 69.45 minutter. (4.15 pr. km.) + 15 minutters romaskine.
Løb Klokkedalsturen stille og roligt med Jeppe. Der var faldet et tyndt lag sne, som vi løb på stort set hele vejen. Lige med undtagelse af de få steder, hvor der var saltet. men da rigtig meget af ruten er på stier, løb vi en del på sneen. Jeg var fint løbende.

I alt på dagen: 16,4 km.

torsdag den 26. januar 2012

Træning torsdag d. 26/1 - 2012

Kl. 10.15: 12 km. på 51.40 minutter. (4.18  pr. km.)
Løb en tur med Jeppe på skovstierne omkring Bygholm sø. Jeg var fint løbende.

Kl. 15.30: 12 km. på 51.20 minutter. (4.17 pr. km.)
Løb med Jeppe og Bekim Christensen. Den samme tur som i formiddags. Jeg var stadig fint løbende. Det er sgu fedt, at det er så koldt for tiden. Så længe sneen bare holder sig væk.

I alt på dagen: 24 km.

onsdag den 25. januar 2012

Træning onsdag d. 25/1 - 2012

Kl. 14.00: 4 km. opv. 8*1 km. pause 90 sek. 4 km. afjog.
I programmet stod der, at jeg skulle løbe intervallerne med 3.23 i snit. Det lykkedes dog ikke helt. Jeg følte mig virkelig godt løbende i dag, så jeg kom altså til at løbe dem lidt hurtigere. Dog stadig med masser af overskud hele vejen. Jeg løb intervallerne ude ved mit sædvanlige sted ved Bygholm sø. Der var modvind på hver anden interval.Tider: 3.13, 3.21, 3.15, 3.20, 3.16, 3.17, 3.15, 3.13

I alt på dagen: 16 km.

tirsdag den 24. januar 2012

Træning tirsdag d. 24/1 - 2012

Kl. 10.15: 12 km. på 52.25 minutter. (4.22 pr. km.)
En rolig tur omkring Bygholm sø på skovstierne. Vejret var lækkert. Koldt og frostklart.

Kl. 16.00: 10,7 km. på 43.45 minutter. (4.05 pr. km.) + 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Jeg løb en lille tur med Jeppe ud i bollerskov inden jeg tog ned og lavede styrke i sundhedshuset. Jeg følte mig ganske godt kørende i dag.

I alt på dagen: 22,7 km.

mandag den 23. januar 2012

Træning mandag d. 23/1 - 2012

Kl. 12.45: 21 km. på 82.45 minutter. (3.56 pr. km.) inkl. 3600m. på 12.00 minutter. (3.20 pr. km.)
Jeg løb en tur på knap en times tid inden jeg skulle mødes med mit idrætshold på Dagnæs stadion for at lave en coopertest. Jeg havde besluttet mig inden testen for at løbe den med 3.20 pr. km. da jeg ikke rigtig mener, at sæson og forhold tillod at gå ud og løbe en max test. Vi løb på den utrolig elendige grusbane, som også i dag flød med isvandpytter i inderbanen, som man skulle løbe udenom. På trods af det følte jeg mig rigtig godt løbende, og min plan om at holde 3.20 pr. km. gik helt efter bogen, så det var ganske fint.

Kl. 18.00: 9,4 km. på 38.45 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb en lille tur ud omkring Torsted med Jeppe. Jeg var ganske letløbende. Jeg nyder at det er blivet lidt koldere. Så længe det holder tørt og ikke blæser, så er det rigtig fedt at træne i.

I alt på dagen: 30,4 km.

søndag den 22. januar 2012

Træning søndag d. 22/1 - 2012

Kl. 12.00: 23,4 km. på 103.30 minutter. (4.25 pr. km.)
En tur 2 gange rundt om Bygholm sø på skovstierne + en sløjfe ud omkring Kørup. Løb den første time af turen med Jeppe inden han drejede fra efter første omgang. En udmærket tur i roligt tempo.

I alt på dagen: 23,4 km.
I alt på ugen: 142,3 km.

I morgen starter jeg marathontræningen op frem mod Rotterdam marathon d. 15. april. Træningen frem mod løbet kommer til at bestå af en samlet uge mængde på 140-150 km. om ugen. Der bliver 2 kvalitetspas + en lang tur. I atarten af perioden bliver det nok typisk 1000 og 2000m. intervaller. der kommer til at være på kval. dagene. Det bliver med en del gentagelser og kort pause. Senere bliver intervallerne længere (3-5 km.). Den lange tur kommer her i starten blot til at være en lang tur i alm. tur tempo. Senere bliver det med noget indlagt fart. Jeg løber nok nogle konkurrencer i denne periode, men det kommer til at være marathon der er i fokus, så de konkurrencer bliver mest af alt løbet som nogle testløb. jeg vil på nuværende tidspunkt ikke offentliggøre min tids målsætning, da jeg gerne lige vil ordentlig igang med træningen og se, hvordan min form reagerer på træningen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med træningen og håber det giver et godt resultat i Rotterdam.

lørdag den 21. januar 2012

Træning lørdag d. 21/1 - 2012

Kl. 10.00: 50 min. spinning, 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Træning i Sundhedshuset med min gamle far som spinninginstruktør. Så bliver der satme gået til den. Han kan bare vente sig, til han ikke er løbeskadet længere. Så skal jeg trække ham igennem nogle lede intervaller :-)

Kl. 15.15: 12 km. på 53.20 minutter. (4.27 pr. km.)
Restitutionstur på skovstierne rundt om Bygholm sø i regn, slud og hagl. Bare stille og roligt.

I alt på dagen: 12 km.

fredag den 20. januar 2012

Træning fredag d. 20/1 - 2012

Kl. 15.30: 3,3 km. opv. 25*400m. pause 40 sek. 3,3 km. afjog.
Løb mit traditionelle "fødselsdagspas", som i al sin enkelthed går ud på, at jeg hvert år på min fødselsdag skal løbe det antal 400m. intervaller, der svare til min alder. En tradition, som jeg startede for nogle år siden. Jeg løb intervallerne alene på Dagnæs stadion. De lokalt kendte ved, at det er en elendig grusbane, som grundet den meget regn og slud var ganske mudret at løbe på. På trods af det, gik det nu meget godt, og jeg løb uden problemer i det tempo, som jeg på forhånd havde planlagt - nemlig 10 km. tempo. Jeg løb med 3.16 i snit uden på noget tidspunkt at være presset. Fint pas.

I alt på dagen: 16,6 km.

torsdag den 19. januar 2012

Træning torsdag d. 19/1 - 2012

Kl. 9.00: 10,7 km. på 43.45 minutter. (4.05 pr. km.)
Tur med Jeppe i Bollerskov. Jeg var fint løbende.

Kl. 15.30: 12 km. på 50.15 minutter. (4.11 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe omkring Bygholm sø på skovstierne i regnvejr. En ganske god tur. Jeg frøs dog en del de første 2-3 km. fordi jeg havde stået og ventet på Jeppe i 6-7 minutter. Han kom for sent, fordi han skulle ha signal til sit GPS ur......!! Derfor gider jeg ikke løbe med de skide ure. Der er ikk noget værre end, når man skal vente på, at folk får signal til deres lorte ure.

I alt på dagen: 22,7 km.

onsdag den 18. januar 2012

Træning onsdag d. 18/1 - 2012

Kl. 9.15: 15,2 km. på 68.40 minutter. (4.22 pr. km.)
Jeg løb en rolig tur på skovstierne rundt omkring Bygholm sø og ud omkring Kørup. Jeg følte mig ganske frisk og letløbende. For en sjælden gangs skyld løb jeg med Ipod :) Det er egentlig ikke noget jeg normalt gør, men jeg fik lige lyst til det i dag. Så jeg løb altså rundt ude i skoven og lignede en ægte motionist... Hmm... Jeg havde i øvrigt fået fri fra mine morgentimer i dag, så det udnyttede jeg selvfølgelig til at få løbet dagens første pas. Nu er jeg jo inde i en perriode, hvor jeg ikke rigtig gider at løbe inden kl. 8, fordi mit skoleskema ser ud som det gør.

Kl. 20.45: 7 km. på 28.00 minutter. (4.00 pr. km.) + 20 min. romaskine og styrkeøvelser.
Træning i Sundhedshuset efter lukketid. Det er sgu ret fedt at ha en far, som ejer et træningscenter, så man bare kan tage derned, når der ikke er andre dernede. Så jeg fyrede op for Metallica på anlægget, og gik ellers bare igang med at træne og koblede hjernen fra.

I alt på dagen: 22,7 km.

tirsdag den 17. januar 2012

Træning tirsdag d. 17/1 - 2012

Kl. 10.30: 4 km. opv. 4*1 km. pause 2½ min. 4 km. afjog.
Tider: 3.13, 3.14, 3.11, 3.09. Jeg løb alene ude ved Bygholm sø. Følte mig ganske fint kørende.

Kl. 16.00: 10,7 km. på 45.20 minutter. (4.14 pr. km.)
En rolig tur i Bollerskov med Jeppe.

I alt på dagen: 22,7 km.

mandag den 16. januar 2012

Træning mandag d. 16/1 - 2012

Kl. 11.30: 14,4 km. på 59.35 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe i Bollerskov. Jeg fik lige presset en tur ind i en mellemtime.

Kl. 18.00: 7,8 km. på 31.55 minutter. (4.06 pr. km.)
Løb en lille tur i byen med Jeppe.

I alt på dagen: 22,2 km.

søndag den 15. januar 2012

Træning søndag d. 15/1 - 2012

Kl. 7.30: 11 km. på 49.30 minutter. (4.30 pr. km.)
Løb en rolig morgentur i Odense sammen med Patrik Larsen. En løber som tidligere har løbet for Odense atletik, men som desværre har haft nogle længere skades perioder, som har gjort, at han midlertidigt har droppet at løbe på højt plan. Han var ellers en rigtig god ungdomsløber for ca. 4 år siden. Jeg har sidenhen fundet ud af, at vi er grandfætre. Verden er lille :-)

Kl. 17.30: 8 km. på 31.30 minutter. (3.56 pr. km.) + 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Træning nede i Sundhedshuset. Jeg løb en tur på bånden inden jeg lavede styrke. Jeg følte mig rigtig godt kørende i dag. Både i morges og her til aften.

I alt på dagen: 19 km.
I alt på ugen: 120,9 km.

lørdag den 14. januar 2012

Træning lørdag d. 14/1 - 2012

Kl. 10.30: 4,8 km. opv. 6 * 925m. cross/skovintervaller pause 3 min. 4 km. afjog.
Jeg er i Odense i denne weekend, så jeg trænede sammen med Odense atletik. Det var et rigtig godt pas, hvor jeg fik givet den gas på en god skovrute. Tiderne var 3.12, 3.12, 3.11, 3.10, 3.09. Man løber ganske naturligt lidt langsommere end på flad asfalt, men der var rigtig god intensitet, så det var ganske fint. Godt pas.

I alt på dagen: 14,3 km.-

fredag den 13. januar 2012

Træning fredag d. 13/1 - 2012

Kl. 15.30: 12 km. på 48.55 minutter. (4.05 pr. km.)
Tur omkring Bygholm sø på de kuperede skovstier. Jeg løb med Jeppe. Jeg var godt løbende!

I alt på dagen: 12 km.

torsdag den 12. januar 2012

Træning torsdag d. 12/1 - 2012

Kl. 14.15: 15,2 km. på 68.00 minutter. (4.28 pr. km.)
Løb en tur ud omkring Hatting med Mikael. Det blæste ad helved til i dag, og vi havde ekstrem meget modvind på første halvdel af turen hvor farten nok var omkring de 4.50 pr. km. I medvinden på anden halvdel af turen løb vi så 4.10 fart. Måske heller ikke det smarteste at vælge en så åben rute, når det blæste så meget. Men det var nu en okay tur alligevel.

Kl. 21.00: 5 km. på 18.45 minutter. (3.45 pr. km.) + 20 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Løbeturen var på løbebånd. Jeg tog en tur ned i Sundhedshuset efter lukketid og trænede lidt. Det fede ved at træne på dette tidspunkt er, at man har rummet for sig selv, og derfor har mulighed for at fyre noget fedt musik på anlægget, og så bare skrue op. Fin lille aftentræning, hvor jeg fik givet den lidt gas på romaskinen. Jeg fik ikke nær så ondt i røven i dag. Jeg har fundet ud af, at jeg skal ha 3 små stykker gulvtæppe liggende ovenpå hinanden til at sidde på. Det fungerede rigtig godt, så det må jeg gøre fremover.

I alt på dagen: 20,2 km.

onsdag den 11. januar 2012

Træning onsdag d. 11/1 - 2012

Kl. 13.45: 12,4 km. på 51.50 minutter. (4.11 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe rundt om Bygholm på de kuperede skovstier. Jeg var egentlig fint løbende, men jeg magtede dog ikke helt, at Jeppe begyndte at løbe progressivt sidst på turen. Det er jo ikke os alle, der har lagt stille i 4 dage, og har dårlig samvittighed over manglende træning :-)

Kl. 18.00: 6,6 km. på 28.55 minutter. (4.23 pr. km.) + det løse.
Joggede en tur op til Dagnæs stadion hvor jeg havde en aftale med nogen fra hjemmeværnet, som skulle lave noget løbetræning. Det jeg løb med dem vil jeg dog ikke skrive ind, da jeg ikke rigtig synes det tæller som træning. Vi snakker 6-7 min. pr. km. og endnu langsommere.

I alt på dagen: 19 km.

tirsdag den 10. januar 2012

Træning tirsdag d. 10/1 - 2012

Kl. 10.15: 4 km. opv. 4*1 km. pause 2½ min. 4 km. afjog.
Tiderne var 3.16, 3.13, 3.13 3.07. Jeg løb intervallerne ude ved Bygholm sø. Jeg ku godt mærke, at det er halvanden uge siden jeg sidst har løbet fart, men det gik nu okay alligevel.

Kl. 17.15: 7,8 km. på 32.30 minutter. (4.10 pr. km.) + 30 minutters romaskine og styrkeøvelser.
Jeg løb en lille tur med Jeppe i byen inden jeg cyklede ned i Sundhedshuset og havede lidt styrke. Man  får i øvrigt en mega øm røv af at sidde på sådan en romaskine. Fy for helved!

I alt på dagen: 19,8 km.

mandag den 9. januar 2012

Træning mandag d. 9/1 - 2012

Kl. 16.15: 16,5 km. på 69.20 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb Giro d`Italia ruten rundt i byen. Jeg var ikke særlig opsat inden turen, men var nu ganske okay løbende, da jeg fik slæbt mig ud.

I alt på dagen: 16,5 km.

søndag den 8. januar 2012

Træning søndag d. 8/1 - 2012

Kl. 10.00: 17,9 km. på 80.15 minutter. (4.29 pr. km.)
Løb en rolig restitutionstur i skoven med Bekim, Rieper og Phillip. Jeg Kan godt mærke, at jeg ikke har løbet noget fart siden nytårsløbet. Jeg har de sidste 3 dage følt mig utrolig frisk på mine ture, så det er vist snart på tide at komme ud og gi den lidt gas igen.

I alt på dagen: 17,9 km.

lørdag den 7. januar 2012

Træning lørdag d. 7/1 - 2012

Kl. 16.00: 10,7 km. på 45.00 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb en lille tur ud for enden af Bollerstien med en halvsyg Jeppe. Jeg tog dog lige en ekstra lille sløjfe i skoven imens han klarede sine latrinære behov i skovbunden :-) Det var egentlig min plan, at jeg ville ha løbet intervaller i dag, men det gad jeg ganske enkelt ikke rigtig da det så kom til stykket. I denne tid befinder jeg mig i en 3 ugers "pause" periode, hvor træningen er en smule lystbetonet inden marathontræningen begynder, og når man er i en sådan periode, så er min holdning, at gider man ikke løbe det man har planlagt, så skal man lade vær. Det er vigtigt, at man ikke er brændt ud, når en ny træningsperiode begynder. Jeg følte mig dog ganske godt løbende i dag.

I alt på dagen: 10,7 km.

fredag den 6. januar 2012

Træning fredag d. 6/1 - 2012

Kl. 15.00: 7,3 km. på 27.50 minutter. (3.49 pr. km.)
Løb bare en kort tur på en lidt impulsiv lavet rute (grundet oversvømmelse nede i Bygholm park). Jeg er lidt foran i min ugemængdeplan om blot at holde mig på de 100 km. så det blev en ganske sparsom kilometer dag i dag. Jeg var fint løbende.

I alt på dagen: 7,3 km.

torsdag den 5. januar 2012

Træning torsdag d. 5/1 - 2012

Kl. 8.15: 7,8 km. på 33.25 minutter. (4.17 pr. km.) + 30 minutters romaskine samt alm. styrkeøvelser.
Tog direkte ned i Sundhedshuset og lavede styrke efter løbeturen. Styrketræning bliver aldrig nogensinde min bedste ven, men jeg må jo bare bide i det sure æble! Ynk.

Kl. 15.00: 14,4 km. på 60.40 minutter. (4.14 pr. km.)
En rolig tur ude i Bollerskov sammen med Jeppe. En regnfuld én af slagsen. Jeg har i øvrigt besluttet mig for at løbe Rotterdam marathon (15. april). Hotellet er allerede bestilt. Jeg påbegynder marathontræningen om 2½ uger, og indtil da skal jeg stille og roligt øge mængden. Mere om den specifikke træning senere.

I alt på dagen: 22,2 km.

onsdag den 4. januar 2012

Træning onsdag d. 4/1 - 2012

Kl. 9.30: 8,8 km. på 37.15 minutter. (4.14 pr. km.)
Stille tur ud for enden af Bollerstien med Jeppe.

Kl. 15.15: 12 km. på 53.45 minutter. (4.29 pr. km.)
Joggede en stille og rolig tur rundt om Bygholm sø på de kuperede skovstier. Jeg havde friske ben.

I alt på dagen: 20,8 km.

tirsdag den 3. januar 2012

Træning tirsdag d. 3/1 - 2012

Kl. 17.15: 12 km. på 46.00 minutter. (3.50 pr. km.)
Jeg magtede ikke lige at løbe udenfor i dag, så jeg tog en tur ned i Sundhedshuset og løb en tur på løbebånd. Jeg lavede lidt fartleg, så jeg skiftede op og ned fra 15 til 18 km/t. Jeg følte mig super frisk og godt løbende i dag.

I alt på dagen: 12 km.

mandag den 2. januar 2012

Træning mandag d. 2/1 - 2012

Kl. 10.00: 20 minutters romaskine + styrkeøvelser.

Kl. 14.00: 10,7 km. på 46.35 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb en stille tur ude i skoven. Hele denne uge bliver ganske rolig med max 1 kvalitetspas sidst på ugen. Ellers skal der bare restitueres. Det er i øvrigt planen at begynde at se om jeg kan få lavet noget alternativ træning iform af roning og spinning. Styrketræning på maskiner hænger mig ret meget ud af halsen, og derfor forsøger jeg at finde alle mulige alternativer, for at undgå dette, men alligevel få noget mere styrke ind i træningen.

I alt på dagen: 10,7 km.

søndag den 1. januar 2012

Træning søndag d. 1/1 - 2012

Kl. 15.15: 8,2 km. på 35.55 minutter. (4.23 pr. km.)
Joggede en stille og rolig tur med Mikael og jeppe. Jeg var noget kvæstet. Nok en kombination af gårsdagens løb, samt en god (men ikke særlig appelsinfri) nytårsaften.

I alt på dagen: 8,2 km.
I alt på ugen: 101,6 km.
I alt i 2011: 6365 km.
Snit pr. uge: 122,4 km.
Ingen fridage.

Evaluering af året 2011
Det har været en udmærket sæson. Jeg har dog ikke haft den helt store fremgang - sat de store PR tider. Men jeg har lært en del om mig selv, og hvad jeg skal gøre for at blive en bedre løber. Men trods den manglende fremgang i denne sæson har jeg dog stadig haft nogle fede og gode konkurrencer, som jeg har været rigtig godt tilfreds med. Jeg sys især, at jeg har haft nogle gede halvmarathonløb. Nytårsløbet fra i går gør også, at jeg går ind i 2012 med troen på en rigtig god sæson. Fokus bliver først og fremmest at lave en rigtig god marathondebut den 15. april (enten i Paris eller i Rotterdam). Hvad der så skal ske efterfølgende er endnu ikke planlagt.