onsdag den 25. januar 2012

Træning onsdag d. 25/1 - 2012

Kl. 14.00: 4 km. opv. 8*1 km. pause 90 sek. 4 km. afjog.
I programmet stod der, at jeg skulle løbe intervallerne med 3.23 i snit. Det lykkedes dog ikke helt. Jeg følte mig virkelig godt løbende i dag, så jeg kom altså til at løbe dem lidt hurtigere. Dog stadig med masser af overskud hele vejen. Jeg løb intervallerne ude ved mit sædvanlige sted ved Bygholm sø. Der var modvind på hver anden interval.Tider: 3.13, 3.21, 3.15, 3.20, 3.16, 3.17, 3.15, 3.13

I alt på dagen: 16 km.

15 kommentarer:

  1. Meget godt, at din træner har fuldstændig styr på tingene. Men hvad hjælper det, når du ikke gør, som træneren siger? ;-)
    Når du løber hurtigere, end din plan siger, skal du være opmærksom på, du ikke nødvendigvis gør dig selv en tjeneste; tværtimod. Det er er endda ikke noget, jeg selv har fundet på. 3.23 min/km er meget tænkeligt din AT-tærskel. Den træner du (i teorien) kun ved at ligge tættest muligt på...
    Ja-ja, men man skal lytte til sin krop, siger du så. Men det er kun den ene vej, Jonas ;-)
    Et godt råd til de kommende 12 måneder vil være at lade være med at fyre den for meget af undervejs - slet ikke til træningen - du vil sætte stor pris på i Rotterdam, hvis du har sat lidt af kræfterne i banken i stedet :-)

    SvarSlet
  2. Tro mig Søren - jeg prøver på det, og jeg har faktisk sat mig for virkelig ikke at løbe stærkere end jeg skal. men i dag var jeg virkelig frisk ud over det sædvanlige. Jeg følte nærmest ikke, at jeg ku løbe langsommere. Hver gang jeg satte igang med et interval, troede jeg, at jeg denne gang ramte de 3.23. jeg løber jo ikke med GPS ur, som kan fortælle mig, hvor stærkt jeg løber, så det skal jeg gerne kunne mærke selv, hvilket jeg normalt også er rigtig god til.

    SvarSlet
  3. Men du har da ur på armen, ikk'? Og kender ruten, du løber på, ikk'? Samt givetvis også som minimum halvvejspunket på dine intervaller? Så selvfølgelig har du mulighed for at regulere tempoet, så det passer. I øvrigt er det et besynderligt fænomen, som jeg før har kendt unge løbere, der var ramt af: "Jeg KAN ikke løbe LANGSOMMERE", sagde de altid til træning. Og så om søndagen: "Jeg KUNNE ikke løbe HURTIGERE". Synd for dem, det ikke lige var omvendt....

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt følge hvad du mener - Især det sidste.. Lige præcis dette kæmpede jeg faktisk en del med for år tilbage, men er ved at få bugt med det efterhånden. Jo, jeg kunne godt ha taget nogle mellemtider. Men den slags træning jeg laver lige nu er også samtidig træning i at holde en god rytme, og derfor ville jeg ikke kigge på mit ur undervejs, men bare løbe på fornemmelsen og forsøge at holde den præcise fart.. Det gik så ikke helt efter bogen i dag :-)

    SvarSlet
  5. Træning i at holde god rytme ..... snikke-snakke .... hold nu bare tiderne i stedet. Man kan, hvad man VIL ;-)

    SvarSlet
  6. I øvrigt synes jeg også - efter at have fulgt din blog igennem nogle måneder - at det ser ud til, du næsten løber "rolig" ture endnu hurtigere end Jeppe? I hvert fald jævnligt. Er det et tempo, du selv vælger, eller et, Flemming dikterer? Jeg synes det er hurtigt. For hurtigt ;-)

    SvarSlet
  7. Flemming har sagt til mig, at jeg på de dage, hvor jeg ikke løber intervaller eller tempoture, bare skal løbe i det tempo, som jeg føler mig bedst tilpas i. Dog vil han helst ikke ha, at jeg løber meget under 3.50 (hvilket jeg også ganske sjældent gør). Hvis du går und på Uhdsport.dk og følger min gamle træningsdagbog, vil du se, at jeg dengang løb noget hurtigere på mine ture end jeg gør nu. Førhen løb jeg kun ganske sjældent langsommere end 4.10 pr. km. I dag er jeg noget mere afslappet omkring det, og kigger generelt ikk særlig meget på uret, når jeg løber.

    SvarSlet
  8. ... Førhen skulle jeg også altid tage nogle mellemtider på bestemte steder på mine ruter, så mine ture ofte blev løbet ganske progressivt. Det pjat er jeg heldigvis stoppet med :-)

    SvarSlet
  9. Tjah.... uanset før/nu, synes jeg stadig, du løber lidt for hurtigt, og tror på, du kunne blive bedre ved at løbe lidt langsommere. Men kan godt se, at så skal du have Jeppe med på idéen, for det betyder selvfølgelig rigtig meget at være to, der ofte kan følges, som I nu gør det. Det har jeg fuld respekt for. Men så KUNNE du jo vælge at løbe lidt langsommere, når du bare løber selv (også selv om du synes, kroppen "har det godt" i det friske tempo), i stedet for ofte hurtigere ;-)

    SvarSlet
  10. Det tager jeg selvfølgelig til efterretning... Min træner har også sagt, at for hans skyld kan jeg fint løbe over 4.30 på mine ture, hvis jeg føler for det. Han siger jo ligesom dig (og flere andre) at det er lidt ligegyldigt hvilket tempo man løber i på mellemdagene, og at folk overvurdere kvaliteten af, at løbe "hurtigt" der... Det skal så faktisk også siges, at jeg ofte løber lidt langsommere, når jeg ikke løber med jeppe, men lige for tiden løber vi altså utrolig meget sammen. Det er jo let, når vi ikk bor mere end 2 minutter fra hinanden.

    SvarSlet
  11. Det er jeg godt nok glad for at høre, at han siger. For han har så ganske ret; det er meget overvurderet, hvad det har af værdi at løbe "hurtigt" på mellemdagene. Faktisk kan det efter min bedste overbevisning have direkte negativ værdi, fordi det kan trætte én både i forhold til at præstere bedst, når der står kvalitetstræning på programmet, og når der står konkurrence. For nogle særligt det sidste ;-)
    I øvrigt synes jeg ikke rigtig at kunne genkende, at du ofte løber langsommere, når du ikke løber med Jeppe. Jeg synes indimellem, du løber hurtigere. Men jeg må jo have set forkert så. Holder øje med det i fremtiden ;-)

    SvarSlet
  12. Hvis du bare tager gårsdagens træning. Der løb jeg da hurtigst på den tur Jeppe var med på. I søndags, hvor jeg løb en tur med jeppe, hvor han så drejede fra efter en time, fik han et hurtigere snit end mig på trods af, at han kun havde 2 km. hjem alene.. Blot 2 eksempler - men der er flere... Lige på dette område har du altså ikke helt ret.

    SvarSlet
  13. Hmm.... synes jævnligt, der er nogle ture, du løber friskere; særligt når de er korte / under 10 km. Men du har selvfølgelig bedre styr på din egen træning, end jeg har. Så lægger mig fladt ned, hvad denne detalje angår, hvis du siger, det er sådan. Det er også den overordnede pointe, der er den væsentlige :-)

    SvarSlet
  14. <ja naturligvis. Og der er vi ganske enige. Jeg arbejder også på at blive bedre til at slappe af på mine mellemdage, og jeg er også nået rigtig langt med det. Men Rom blev jo ikke bygget på en dag.
    I øvrigt har Jeppe og jeg også jævnligt diskuteret dine træningsfilusofier, hvor jeg måske lytter lidt mere på dem end han gør :-)

    SvarSlet