lørdag den 30. juni 2012

Træning lørdag d. 30/6 - 2012

Kl. 10.30: 4 km. opv. 6*1 km. pause 2 min. 4 km. afjog.
Jeg valgte at løbe passet med 10 km. pace, da jeg ikke følte for at presse for hårdt på. Jeg har følt mig lidt halvsløj både i dag og i går. På trods af det formåede jeg (dog med en anelse klynk på opvarmningen) at få gennemført passet i fin stil. Jeg trænede med Jeppe og Bekim. Det underlige var faktisk at ingen af dem gennemførte alle 6 intervaller på trods af, at jeg tudede utrolig meget på opvarmningen, og de begge forsøgte at komme med noget positiv karma. Tider: 3.18, 3.20, 3.19, 3.20, 3.17, 3.15.

I alt på dagen. 14 km.

fredag den 29. juni 2012

Træning fredag d. 29/6 - 2012

Kl. 8.45: 10,7 km. på 49.40 minutter. (4.39 pr. km.)
Restitutionstur i regn og tordenvejr :-)

Kl. 16.45: 10,7 km. på 47.30 minutter. (4.26 pr. km.)
Samme tur som i morges. Igen stille og roligt.

I alt på dagen: 21,4 km.

torsdag den 28. juni 2012

Træning torsdag d. 28/6 - 2012

Kl. 8.45: 6,9 km. på 27.30 minutter. (3.59 pr. km.)
Løb en lille tur i Bygholm park. Jeg flte mig ganske frisk.

Kl. 19.00: 3 km. opv. Løb så Tour de Munkebjerg - 6,3 km. på 21.37 minutter. Jeg blev nr. 3. 3 km. afjog.
Jeg stillede i dag til start ved årets udgave af Tour de Munkebjerg. Et løb, som jeg i mange år gerne ha villet vinde grundet vinderpræmien, som består af en lækker 3 retters middag for 2 på Hotel Munkebjerg. Løbet foregår på en rute langs vejle fjord, hvorefter man til sidst skal op ad den meget krævende Munkebjerg bakke, som stiger helt op til 14% De første 4,5 km. er helt flade. Jeg vil som sagt utrolig gerne vinde dette løb, men da jeg så Thijs Nijhuis og Rasmus Terp på startstregen, kendte jeg ligesom lidt min plads. Jeg valgte dog at gå med dem i starten i et (for mig) ret hårdt udlæg. Jeg valgte dog allerede lidt før den første km. at slippe dem. Jeg passerede 1 km. på 2.59, så der var god fart på der. Herefter forsøger jeg at finde ind i en god rytme, og løber så med ca. 3.17 i snit fra 1 km. og til bakken starter ved 4,5 km. Jeg passerer 5 km. midt på bakken på 16.33, hvilket faktisk er ganske acceptabelt på denne rute. Resten af vejen til mål er det sådan set bare ren overlevelse, men jeg formår faktisk at komme ret godt op over bakken og får hentet en del ind på Rasmus Terp til sidst. Men dog ikke nok til at jeg kunne nå at overhale ham.. Han har nemlig efter tidligere erfaringer med dette løb den erfaring, at han altid går kold på bakken grundet manglende udholdenhed, så han havde valgt at gå med Thijs for at få et så stort forspring som mulig til mig, da vi ramte bakken. Nok en meget klog taktik af ham. Alt i alt er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med min indsats i dag. Det er den klart hurtigste tid jeg har løbet til dette løb. Jeg vil selvfølgelig utrolig gerne ha vundet, men de 2 andre var ganske enkelt bare bedre end mig, så det er helt fair. Tillykke med sejren til Thijs.

I alt på dagen: 19,2 km.

onsdag den 27. juni 2012

Træning onsdag d. 27/6 - 2012

Kl. 9.00: 12,6 km. på 54.45 minutter. (4.21 pr. km.)
Stille tur i Bollerskov med Morten B.

Kl. 17.00: 8,8 km. på 35.50 minutter. (4.04 pr. km.)
Tur ud for enden af Bollerstien og retur med Jeppe.

I alt på dagen: 21,4 km.

tirsdag den 26. juni 2012

Træning tirsdag d. 26/6 - 2012

Kl. 6.15: 11 km. på 45.40 minutter. (4.09 pr. km.)
Løb en tidlig morgentur ved Brabrand stien og det sydvestlige Århus sammen med Jesper Faurschou. God tur. Jeg var ganske godt kørende.

Kl. 18.00: 10,7 km. km. på 45.00 minutter. (4.12 pr. km.)
Løb min sædvanlige tur ud af Bollerstien og i Bollerskov.

I alt på dagen: 21,7 km.

mandag den 25. juni 2012

Træning mandag d. 25/6 - 2012

Kl. 9.00: 10,7 km. på 45.25 minutter. (4.15 pr. km.)
Tur på Bollerstien og Bollerskov med Morten B.

Kl. 16.30: 4 km. opv. 15*400m. pause 1 min. 4 km. afjog.
Løb intervallerne på Århus stadion i regnvejr, hvilket i sig selv var ganske rart. Desværre bliver banen bare lidt træls at løbe i flade sko i regnvejr. Så jeg skiftede til pigsko på de sidste 5 stk. Tider: 74, 74, 73, 73, 74, 73, 74, 72, 71, 72, 69, 70, 70, 69, 68. Alt i alt et ganske vellykket pas.

I alt på dagen: 24,7 km.

søndag den 24. juni 2012

Træning søndag d. 24/6 - 2012

Kl. 10.00: 23,4 km. på 108.55 minutter. (4.39 pr. km.)
Rolig tur på skovstierne 2 gange rundt om Bygholm sø + en Kørup sløjfe. Løb med Kenneth, Bekim og Phillip. Jeg var lidt træt efter en druktur i går aftes kombineret med en halvhård træningsuge. Men det var nu en rigtig hyggelig tur i dag.

I alt på dagen: 23,4 km.
I alt på ugen: 144,8 km.

Evaluering af ugen
Jeg synes selv, at jeg har haft en rigtig god uge med nogle gode kvalitetspas og en ganske fornuftig mængde. Jeg har lagt lidt mere mængde ind i denne uge i forhold til de senete mange træningsuger. Jeg har tænkt mig at køre samme mængde de næste 6 uger, hvis benene holder til det.. Det håber jeg kan gøre mig lidt skarpere til sensommeren og efterårets konkurrencer. For selvom jeg har trænet ganske fint og egentlig følt en rigtig god rytme efter Rotterdam, så har jeg nok været lidt skuffet over de resultater jeg har lavet til de løb, som jeg har løbet. Jeg burde ha været lidt bedre. Men det håber jeg så, at en god mængde hen over sommeren kan ændre på

lørdag den 23. juni 2012

Træning lørdag d. 23/6 - 2012

Kl. 10.00: 5 km. opv. Løb så 2 km, 1,5 km., 1 km, 500m, pause 3 min. 4,8 km. afjog.
Tider: 6.33, 4.55, 3.06, 1.30. Jeg trænede sammen med AGF på Åbrinken. (brabrandstien). Ganske vellykket pas.

Kl. 17.00: 6,9 km. på 29.55 minutter. (4.20 pr. km.)
Rolig og kort tur med jeppe i Bygholm park. Jeg følte mig lidt ristet, da jeg løb lige efter en god eftermiddagslur.

I alt på dagen: 21,7 km.

fredag den 22. juni 2012

Træning fredag d. 22/6 - 2012

Kl 20.30: 17,5 km. på 69.40 minutter. (3.59 pr. km.)
Jeg løb den lange Klokkedalstur, som også går under navnet "Kenneth Hansen" turen. Jeg løb i øvrig også turen sammen med Kenneth Hansen. Jeg følte mig faktisk ganske udmærket løbende trods lidt travlhed og fokus på nogle andre områder det seneste døgns tid. Men en rigtig god aftentur i godt selvskab.

I alt på dagen: 17,5 km.

torsdag den 21. juni 2012

Træning torsdag d. 21/6 - 2012

Kl. 9.30: 20 km. på 85.20 minutter. (4.16 pr. km.)
Løb en tur i Bollerskov. Morten B løb med på halvdelen af turen. Jeg følte mig noget træt i benene på første halvdel af turen, men da jeg efter 10-11 km. fik varmet dem lidt op ( :-) ) gik det ganske glidende resten af vejen.

I alt på dagen: 20 km.

onsdag den 20. juni 2012

Træning onsdag d. 20/6 - 2012

Kl. 11.00: 4 km. opv. 5*(5*30 sek.pause20sek.) seriepause 3 min. 4 km. afjog.
Jeg trænede med Jeppe og Morten B ude ved søen. Som sædvanlig er disse intervaller ret hårde, men det var et rigtig fint pas, hvor jeg sys det kørte som det skulle.

Kl. 16.30: 7,8 km. på 32.40 minutter. (4.11 pr. km.)
En kort tur i Bygholm park med Jeppe. Jeg følte mig egentlig okay løbende, men jeg havde som i går lidt ømhed i mit venstre lår. Der var dog intet tidligere i dag, da jeg løb intervaller, så jeg regner ikke med, at det er noget særligt.

I alt på dagen: 20,8 km.

tirsdag den 19. juni 2012

Træning tirsdag d. 19/6 - 2012

Kl. 11.15: 10,7 km. på 42.20 minutter. (3.57 pr. km.)
Løb en tur ud af Bollerstien samt en lille sløjfe i Bollerskov. Jeg havde min fætter med på cykel ud af stien, og så løb han selv med på sløjfen i skoven i et noget langsommere tempo end jeg løb ud og hjem ad stien. Jeg følte mig generelt ganske frisk og letløbende.

Kl. 16.45: 10,7 km. på 44.10 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb den samme tur som i formiddags bare i et roligere tempo. Jeg havde lidt ondt i mit lår, og følte mig generelt bare ikke særlig godt løbende, så jeg tog det noget mere med ro.

I alt på dagen: 21,4 km.

mandag den 18. juni 2012

Træning mandag d. 18/6 - 2012

Kl. 9.15: 20 km. på 86.55 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb en tur ude i Bollerskov. God start på en forhåbentlig god træningsuge. Weekendes DM 10.000m. har jeg lagt bag mig, så nu er det bare at se fremad.

I alt på dagen: 20 km.

søndag den 17. juni 2012

Træning søndag d. 17/6 - 2012

Kl. 11.45: 8,8 km. på 36.35 minutter. (4.09 pr. km.)
En lille tur ud for enden af Bollerstien og retur. havde babyjogger med..

Kl. 17.45: 3,8 km. på 13.55 minutter. (3.40 pr. km.)
En ganske kort tur. Jeg gad ikke træne, så eneste formål med turen var at nå op på 100 km. over ugen.

I alt på dagen: 12,6 km.
I alt på ugen: 100,3 km.

lørdag den 16. juni 2012

Træning lørdag d. 16/6 - 2012

Kl. 17.15: 3,5 km. opv. Løb de første 2000m. af DM 10.000m. 2,5 km. afjog.
Jeg skulle nok ha lyttet til mine aller inderste tanker op til løbet og ladet vær med at stille til start. Hvis man ikke er 100% tændt inden man stiller til start i et 10.000m. baneløb med 25 omgange rundt på et atletik stadion, kommer der ikke noget godt ud af det. Jeg havde egentlig gode ben og følte mig egentlig også ganske fint kørende rent fysisk. Men jeg havde bare lige fra start og allerede inden start negative tanker, og jeg følte slet ikke, at jeg kunne holde fokus. Derfor besluttede jeg mig ret tidligt i løbet for at stå af. Jeg er ganske afklaret og egentlig ikke specielt skuffet. Videre i teksten.

I alt på dagen: 8 km.

fredag den 15. juni 2012

Træning fredag d. 15/6 - 2012

Kl. 16.30: 8 km. på 31.35 minutter. (3.57 pr. km.)
Løb med Jeppe. Jeg holdte en længere pause midtvejs på turen, hvor jeg lavede 6*100m. "sprint" mens jeg ventede på, at jeppe skulle blive færdig med sine intervaller.

I morgen står den på DM 10.000m. i Randers. Et løb, som jeg egentlig ikke har trænet så meget frem imod, men som jeg da gerne vil løbe en god tid, hvis benene og forholdene er til det på dagen. Jeg må dog indrømme, at jeg på nuværende tidspunkt ikke er super tændt. Jeg er dog heller ikke demotiveret, men jeg kan bare ikke rigtig finde den der kampgejst, som jeg gerne vil ha inden et løb. Jeg er meget afslappet, og går lidt indtil det med tanken om, at det må gå som det nu går. Jeg skal dog ikke udelukke, at hvis det går helt ad helved til, så ku jeg måske godt finde på at udgå, hvis jeg ikke synes jeg har benene, når startskuddet lyder. Så det bliver fugl eller fisk i morgen! Vejrforholdene ser ellers ganske lovende ud for mit vedkomende, så jeg burde jo være i mit rette element:-)

Hentet fra DMIs hjemmeside: Lørdag lidt eller nogen sol, men også byger mange steder, stedvis med torden. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydvest.

I alt på dagen: 8 km.

torsdag den 14. juni 2012

Træning torsdag d. 14/6 - 2012

Kl. 9.15: 6,9 km. på 28.50 minutter. (4.11 pr. km.)
Kort tur i Bygholm park med Jeppe.

Kl. 14.30:: 10 km. på 42.40 minutter. (4.16 pr. km.)
Rolig tur i Århus med Mikael og Laust.

I alt på dagen: 16,9 km.

onsdag den 13. juni 2012

Træning tirsdag d. 13/6 - 2012

Kl. 9.30: 8,8 km. på 34.55 minutter. (3.58 pr. km.)
En lille tur på Bollerstien tur/retur med jeppe.

Kl. 19.30: 4 km. opv. Løb så ABC stævne 5000m. på 16.59. (haretjans) 3 km. afjog.
Jeg skulle trække Bekim Christensen til dagens løb. han havde et mål om at løbe under 17 minutter. Det lykkedes lige akkurat for ham med tiden: 16:59,76, så det var helt perfekt og haren gjorde sit job godt :-) For mit vedkommende var det utrolig let at løbe i dette tempo. Ens fokuspunkt bliver ligesom flyttet et helt andet sted hen, når man skal være hare for andre, og så glemmer man lidt, at man også selv løber, så man kan faktisk på den måde få en ganske fin gang tempotræning uden at mærke, at ens puls er høj.

I alt på dagen: 20,8 km.

tirsdag den 12. juni 2012

Træning tirsdag d. 12/6 - 2012

Kl. 9.00: 6,9 km. på 27.50 minutter. (4.02 pr. km.)
En kort tur med Jeppe i Bygholm park.

Kl. 16.15: 3,3 km. 2*1000m. pause 2 min. + 5*400m. pause 1 min. 3,3 km. afjog.
Jeg løb et lille intervalpas på Dagnæs stadions grusbane. Tider: 3.12, 3.09, 72, 72, 72, 71, 71. Jeg var ganske fint løbende. Grunden til, at jeg ikke løb flere gentagelser er, at jeg dels skal løbe DM 10.000m. på lørdag og dels fordi jeg gså skal være hare for bekim Christensen i morgen, som går efter en tid under 17 min. på 5000m. og derved får jeg også lidt intensitet.

I alt på dagen: 17,5 km.

mandag den 11. juni 2012

Træning mandag d. 11/6 - 2012

Kl. 10.00: 16,4 km. på 68.05 minutter. (4.09 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen sammen med Jeppe.Jeg var egentlig fint løbende, men jeg var stadig en anelse ristet i benene efter sidste uges træning. Det er nok især torsdag, fredag og lørdagens træning, som sidder lidt.

I alt på dagen: 16,4 km.

søndag den 10. juni 2012

Træning søndag d. 10/6 - 2012

Kl. 7.30: 20 km. på 90.15 minutter. (4.31 pr. km.)
En stille og rolig joggetur ude i Bollerskov med bekim. Jeg var lidt træt i stængerne efter nogle hårde træningsdage, så det var rigtig dejligt med en helt rolig tur.

I alt på dagen: 20 km
I alt på ugen: 119 km.

Evaluering af ugen:
Det har været en rigtig god træningsuge, hvor jeg fik løbet 2 rigtig gode intervalpas. Det ser ud til, at jeg er ved at få god fart i stængerne igen. Nu mangler jeg bare at vise det i nogle konkurrencer, men det skal nok komme.

lørdag den 9. juni 2012

Træning lørdag d. 9/6 - 2012

Kl. 10.00: 4 km. opv. 5*1000m. pause 3 min. 5 km. afjog.
Tider: 3,04, 3.02, 3.02, 3.01, 2.56. Jeg trænede på Århus stadion sammen med Jeppe som trak hele vejen. Det var en rigtig god hjælp.. Det var rigtig godt for moralen, at jeg var istand til at holde dt snit, som jeg gjorde i dag. Det er vist længe siden, at jeg sidst har gjort det.

I alt på dagen: 14 km.

fredag den 8. juni 2012

Træning fredag d. 8/6 - 2012

Kl. 11.00: 14,4 km. på 58.35 minutter. (4.04 pr. km.)
Løb en tur i Bollerskov sammen med Jeppe. Det regnede på turen, så det var selvfølgelig en rigtig lækker tur, hvor jeg følte mig rigtig godt løbende :-)

Kl. 17.30: 14,4 km. på 57.30 minutter. (4.00 pr. km.)
Løb samme tur som i formiddags. Løb igen med Jeppe. Jeg følte mig stadig fint løbende. Dog ikk helt ligeså godt løbende som i morges. Det var en anelse lummert på anden turen, og jeg havde nok lidt for meget tøj på.

I alt på dagen: 28,8 km.

torsdag den 7. juni 2012

Træning torsdag d. 7/6 - 2012

Kl. 19.00: 4 km. opv. 8*400m. pause 1 min. + 4*400m. pause 2 min. seriepause 5 min. 4 km. Afj
Jeg trænede på Hellebjerg stadion sammen med jeppe og Bekim. Jeppe løb dog noget andet end os. Mine tider var 73, 71, 71, 72, 72, 71, 71, 70, 67, 67, 67, 66... Jeg løb de sidste 4 intervaller i pigsko.. Jeg var ganske udmærket løbende i dag. Især på de sidste 4 følte jeg mig faktisk mega godt løbende fordi jeg skiftede til pigge og følte mig derfor utrolig letløbende. Godt pas.

I alt på dagen: 12,8 km.

onsdag den 6. juni 2012

Træning onsdag d. 6/6 - 2012

Kl. 12.15: 16,4 km. på 65.55 minutter. (4.01 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen med Jeppe. Vi løb progressivt gennem hele turen. Jeg var ganske fint løbende. Jeg synes umiddelbart ikke, at jeg kan mærke søndagens løb i benene længere - fedt!

I alt på dagen: 16,4 km.

tirsdag den 5. juni 2012

Træning tirsdag d. 5/6 - 2012

Kl. 21.30: 16,3 km. på 72.15 minutter. (4.26 pr. km.)
En stille og rolig aften joggetur ude i Bollerskov.

I alt på dagen: 16,3 km.

mandag den 4. juni 2012

Træning mandag d. 4/5 - 2012

Kl. 17.00: 10,7 km. på 46.30 minutter. (4.21 pr. km.)
En stille og rolig tur med Jeppe. Jeg var lidt brugt i stængerne efter i går, men ellers en ok lille tur.

I alt på dagen: 10,7 km.

søndag den 3. juni 2012

Konkurrence søndag d. 3/6 - 2012

Kl. 10.00: 3 km. opv. Løb så Århus city halvmarathon på 1.14.40.! Blev nr. 13.
Det lykkedes for mig at havne i top 20 og løbe under 1.15, hvilket gav de 1000 kr. som var målsætningen for dagens løb. Løbet startede udmærket. Jeg kom hurtigt til at ligge i en gruppe på 5-6 mand, som jeg ligger med ud til 5 km. som passeres i 17.11. Allerede der begyndte jeg at hænge lidt og føle en ikke særlig god rytme. Jeg ender med at komme til at ligge alene samtidig med at tempoet faldt stødt. Jeg henter ind på én, som også er faldet fra gruppen. Ham lægger jeg mig sammen med mens tempoet stadig falder. På dette tidspunkt har jeg mere eller mindre opgivet håbet om at løbe under 1.15, da jeg slet ikke føler, at det kører. Vi passere 10 km. i 35.01, dvs. 17.50 på den seneste 5er. Der overvejer jeg ganske kraftigt at udgå fra løbet, da jeg slet ikke tror på, at jeg kan indhente noget som helst. Men da vi på dette tidspunkt er ganske langt væk fra målområdet beslutter jeg mig for at fortsætte lidt endnu og se hvordan det går. Jeg passerer 15 km. mærket i 53.26, dvs. 18.25 (!!!!!) på den seneste 5er, hvilket vil sige, at jeg faktisk på dette tidspunkt ligger til en tid over 1.15. En hurtig hovedregning fortæller mig så, at hvis jeg kan holde 3.31 pr. km. de sidste 6,1 km. kan jeg stadig godt nå at klemme mig under de 1.15, som jeg havde som målsætning. Jeg får ligesom lidt en fornyet energi og en kamplyst på dette tidspunkt, og beslutter mig for at give det et forsøg. Jeg får gang i benene igen og får tempoet op igen. Jeg ligger dog og vipper med km. tider der ligger på lige over eller lige under 3.30 og er virkelig presset på dette tidspunkt. Især fordi der står penge på spil og det derved vil være ekstremt ærgeligt at få en tid på 1.15.03, som vil koste mig 1000kr. Jeg passerer 20 km. i 1.11.05 dvs. 17.39 på de seneste 5 km. så jeg skal bare løbe de sidste 1,1 km. med 3.30 pr. km. Der giver jeg mig ganske meget for at være sikker på at nå det. Det var dog først ca. 200m. før målgang (hvor mit ur viste 1.14.05) at jeg følte mig helt sikker på, at den var hjemme. Jeg løb de sidste 1,1 km. på en samlet tid på 3.35, hvilket vil sige 3.15 pr. km. Jeg kommer i mål ganske udmattet og kaster mig selv ned i asfalten.

1.14.40! Ca. 2 minutter langsommere en min PR, men forholdene indbød ikke til verdensklasse tider. Ruten var forholdsvis kuperet og havde nogle brostens stykker, og så var der en ganske kraftig vind i dag. Men jeg havde et fedt og spændende løb, hvor jeg virkelig havde en sej kamp mod uret.

Min optakt til løbet har ikke været helt optimal. Jeg havde siddet til min mor og mosters 50 års i går og derved på ingen måde spist som jeg plejer. Så kom jeg også først hjem et stykke tid over midnat, da det vidste sig, at folk havde tænkt sig at blive der noget længere end jeg lige havde forestillet mig. Og da der ikke var nogen der kunne gi en klar udmelding af, hvornår de ville hjem (hvilket selvfølgelig også var helt fair.) besluttede jeg mig for at prøve lykken med at blaffe hjem, hvilket heldigvis lykkedes efter 2 km. gang.

I alt på dagen: 24,1 km.
I alt på ugen: 107,2 km.

Evaluering af ugen:
2 konkurencer er det blevet til. Begge har jeg ikke helt løbet op til mine bedste tider, så det kan vist godt konkluderes, at jeg stadig mangler lidt skarphed. Jeg synes dog, at træningen kører ganske okay, og min motivation er ganske god, så jeg skal bare fortsætte med at klø på. Så skal det  helt sikkert nok komme.


lørdag den 2. juni 2012

Træning lørdag d. 2/6 - 2012

Kl. 8.30: 7,8 km. på 30.30 minutter. (3.55 pr. km.)
Løb en kort tur i byen med Jeppe. I morgen løber jeg Århus city halvmarathon. Et løb, som jeg har set frem til i længere tid. Målet er at løbe så hurtigt som muligt, og minimum kravet er en tid under de 1.15.00. Det er menlig tidskravet for at få fingrene i de 1000 kr. som gives til alle løbere, som løber under 1.15 og samtidig kommer i top 20. At løbe under 1.15 burde ikke være noget problem for mig. Til gengæld er jeg bange for, at rygtet om de gode penge præmier har spredt sig så meget, så feltet bliver ganske stærkt og det derved ikke bare er nok at løbe 1.14.59 for at få penge med hjem. Man skal nok ned og løbe 1.13 lav for at komme i top 20 tror jeg. Det har jeg jo gjort før, men spørgsmålet er så bare, om jeg er i form til det lige nu. Den skal ihvert fald ha 100% røvspark!

I alt på dagen: 7,8 km.

fredag den 1. juni 2012

Træning fredag d. 1/6 - 2012

Kl. 17.30: 11,7 km. på 50.10 minutter. (4.17 pr. km.)
En stille tur på asfalt vejen rundt om Bygholm sø sammen med Bekim.

I alt på dagen: 11,7 km.