tirsdag den 8. oktober 2013

Træning tirsdag d. 8/10 - 2013

Kl. 18.00: 3,3 km. opv. 7,4 km. tempoløb på 25.42 minutter. (3.28 pr. km.) 3,3 km. afjog.
Løb en tempotur rundt om Bygholm sø med Bekim. Jeg følte mig letløbende i dag. Fint pas

I alt på dagen: 14 km.

mandag den 7. oktober 2013

Træning mandag d. 7/10 - 2013

Kl 9.00: 7 km. på 31.50 minutter. (4.33 pr. km.)
Restitutionstur.

Kl. 16.00: 17,5 km. på 71.50 minutter. (4.06 pr. km.)
Løb Kørup/Lund-turen sammen med Kenneth. En udmærket tur i lækkert vejr. Benene var lidt gummiagtige. Jeg tror det skyldes, at løbet i går foregik på ret hårdt underlag. For jeg burde ikke i sig selv være mærket, når tiden ikke var hurtigere end den var. Men sidste år var jeg også øm i stængerne et par dage efter løbet og der løb jeg endda kun 10 km.

I alt på dagen: 24,5 km.

Træning søndag d. 6/10 - 2013

Kl. 11.30: 2 km. opv. Løb så Eventløbet halvmarathon (21,1 km.) på 1.16.57. (3.39 pr. km.) ingen afjog.
Jeg stillede til start i det lokale Eventløb her i Horsens, som jeg vandt. Eneste mål med dagens løb var en sejr, og så var tiden egentlig ligegyldig. Jeg gik i front fra start og holdt så egentlig bare føringen til mål. Jeg vandt med lidt over 2 min. til Jacob Korsholm på anden pladsen. Ruten er en ret kuperet rute, som skal gennemløbes 2 gange. Det er asfalt, fliser o brostens underlag. Undervejs havde jeg masser af overskud, og jeg følte mig stærk og frisk hele vejen, så hvis jeg var blevet presset kunne jeg sagtens ha løbet hurtigere. God træningsdag.

I alt på dagen: 23,1 km.
I alt på ugen 144,1 km.

Evaluering af ugen:
Endnu en god uge blev afsluttet. Jeg føler mig generelt frisk på hver eneste pas for tiden. Det er meningen, at jeg holder mig på 140-150 km. på de fleste uger. Mængden kommer i fokus og intensiteten bliver nok forholdsvis sparsom det næste stykke tid.

lørdag den 5. oktober 2013

Træning lørdag d. 5/10 - 2013

Kl. 16.45: 15 km. på 60.30 minutter. (4.02 pr. km.)
Løb først med Jeppe ud af Bollerstien og i skoven. Forlængede dog turen lidt med en tur rundt om Bygholm park. Udmærket tur.

I alt på dagen 15 km.

fredag den 4. oktober 2013

Træning fredag d. 4/10 - 2013

Kl. 8.45: 10 km. på 40.40 minutter (4.04 pr. km.)
Tur i den nordvestlige bydel.

Kl. 17.30: 10 km. på 40.50 minutter. (4.05 pr. km.)
Tur med Jeppe. Vi løb Tyrstedturen, hvor jeg endte ude hos mine forældre

I alt på dagen: 20 km.

torsdag den 3. oktober 2013

Træning torsdag d. 3/10 - 2013

Kl. 8.45: 7 km. på 28.50 minutter. (4.08 pr. km.)
Kort tur ud af Bollerstien.

Kl. 13.00 3 km. opv. 7,4 km. tempoløb på 25.58 minutter. (3.30 pr. km.) 3 km. afjog.
Løb en tempotur omkring bygholm sø i et overkommeligt tempo. Jeg var ganske okay løbende. Jeg løb til arbejde efterfølgende.

I alt på dagen: 20,4 km.

onsdag den 2. oktober 2013

Træning onsdag d. 2/10 - 2013

Kl. 12.30: 20 km. på 82.00 minutter. (4.06 pr. km.)
Tur i Bollerskov.

I alt på dagen: 20 km.

Træning tirsdag d. 1/10 - 2013

Kl. 9.00: 10,7 km. på 44.05 minutter. (4.08 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov.

Kl. 19.00: 17,4 km. på 68.30 minutter. (3.53 pr. km.)
Løb en tur med Jeppe og Bekim. Efter 11-12 km. løb Bekim og jeg meget progressivt, og vi endte nede omkring 3.20 pr. km. En super tur, hvor jeg virkelig var godt løbende.

I alt på dagen: 28,1 km.

mandag den 30. september 2013

Træning mandag d. 30/9 - 2013

Kl. 17.30: 17,5 km. på 71.10 minutter (4.04 pr. km.)
Tur med Jeppe og Kenneth.

I alt på dagen: 17,5 km.

søndag den 29. september 2013

Træning søndag d. 29/9 - 2013

Kl. 13.00: 11,5 km. på 47.30 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb hjem fra arbejdet. En tur ud omkring Bygholm sø. Jeg havde haft nattevagt, hvorefter jeg blev og sov på jobbet, da jeg ikke mente, at jeg på en søndag, hvor Safira var hjemme, ville ku få lov til at sove :-)

Kl. 21.15: 14,6 km. på 57.45 minutter. (3.57 pr. km.)
Løb til arbejde, hvor jeg har nattevagt. Løb først en tur i den sydlige bydel, hvorefter jeg endte oppe på jobbet. Jeg følte mig godt løbende på begge dagens løbeture.

I alt på dagen: 26,1 km.
I alt på ugen: 152,3 km.

Evaluering af ugen:
Selvom jeg ikke har løbet et eneste kvalitetspas har det været en rigtig god træningsuge. Jeg havde allerede på forhånd besluttet, at denne uge skulle være en ren mængdeuge, da jeg de første 5 dage af ugen var på kursus, hvorefter jeg kom hjem til 3 nattevagter. Derfor vurderede jeg, at der blot skulle løbes en pæn mængde på ugen. Dette harfungeret ganske fint, og jeg har følt mig rigtig godt løbende gennem hele ugen, og jeg føler, at jeg har haft masser af overskud til mine løbeture, selvom jeg har haft en del at se til ved siden af.

lørdag den 28. september 2013

Træning lørdag d. 28/9 - 2013

Kl. 17.30: 18,3 km. på 76.50 minutter. (4.12 pr. km.)
Klokkedal og Bollerskov med Jeppe. Jeg har været på arbejde i nat, så jeg følte mig lidt sumbie agtig på dagens løbetur. Benene havde det fint nok, og jeg var sådan set okay løbende.

I alt på¨dagen: 18,3 km.

fredag den 27. september 2013

Træning fredag d. 27/9 - 2013

Kl. 6.45: 10,1 km. på 42.05 minutter. (4.10 pr. km.)
Sidste tur i Kalundborg.

Kl. 17.30: 14,4 km. på 58.45 minutter. (4.05 pr. km.)
Løb en tur ude i Bollerskov sammen med Jeppe.

I alt på dagen: 24,5 km.

torsdag den 26. september 2013

Trænin torsdag d. 26/9 - 2013

Kl. 6.45: 10,1 km. på 43.35 minutter. (4.19 pr. km.)

Kl. 14.45: 15,3 km. på 61.00 minutter. (3.59 pr. km.)
2 gode ture i Kalundborg.

I alt på dagen: 25,4 km.

onsdag den 25. september 2013

Træning onsdag d. 25/9 - 2013

Kl. 6.45: 10,1 km. på 43.05 minutter. (4.16 pr. km.)

Kl. 16.30: 10,1 km. på 39.45 minutter. (3.56 pr. km.)
Løb 2 ens ture i Kalundborg. Jeg var fint løbende på begge ture.

I alt på dagen: 20,2 km.

tirsdag den 24. september 2013

Træning tirsdag d. 24/9 - 2013

Kl. 6.45: 10,1 km. på 43.15 minutter. (4.17 pr. km.)

Kl. 16.15: 12,4 km. på 54.10 minutter. (4.22 pr. km.)
Løb 2 ture i Kalundborg. På eftermiddagsturen mødte jeg en mand som jeg løb halvdelen af turen med. Han løb faktisk ganske godt taget hans alder i betragtning. Han var omkring 50 år  Og terrænet er bestemt ikke fladt. Der er nogle gode bakker her i området.

I alt på dagen: 22,5 km.

Træning mandag d. 23/9 - 2013

Kl. 16.15: 15,3 km. på 62.10 minutter. (4.04 pr. km.)
Løb en tur i Kalundborg, hvor jeg er på et kursusophold indtil på fredag. Jeg regner mest med at løbe en masse kilometer. Umiddelbart tror jeg ikke, at jeg får løbet kvalitet, mens jeg er her.

I alt på dagen: 15,3 km.

søndag den 22. september 2013

Træning søndag d. 22/9 - 2013

Kl. 6.15: 6 km. på 24.45 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb til arbejde.

Kl. 14.15: 4,5 km. opv. Løb så 7,4 km. tempoløb på 25.24 minutter. (3.26 pr. km.) 3 km. afjog.
Løb hjem fra arbejde. Løb ud til Bygholm sø, hvor jeg mødtes med Jeppe og løb en progressiv tempotur sammen med ham. Vi startede i 3.30 pr. km. som vi holdt de første 3 km. Derfra øgede vi farten stødt resten af vejen og endte nede omkring 3.15-3.20 til sidst. Jeg følte mig stærk og godt løbende i dag!

I alt på dagen: 20,9 km.
I alt på ugen: 130,6 km.

Evaluering af ugen: 
Det har faktisk været en rigtig god træningsuge, hvor jeg både fik løbet en okay mængde, samt 3 fornuftige kvalitetspas. Jeg bliver bare skarpoere og skarpere. Så jeg bliver snart nødt til at finde nogle konkurrencer, hvor jeg kan bevise det. Det er jo som bekendt ikke nok at være skarp til træning. Jeg skulle faktisk ha løbet halvmarathon i Odense i dag ved HCA marathon, men dette blev droppet fordi jeg skulle arbejde. Dette viste sig så efterfølgende at ha været lidt ærgeligt, da jeg er sikker på, at jeg vil ku ha været med til at kæmpe om sejren i dag.

lørdag den 21. september 2013

Træning lørdag d. 21/9 - 2013

Kl. 17.00: 17,5 km. på 71.35 minutter. (4.05 pr. km.)
Løb den nye Kørup/lLund tur sammen med Jeppe. Jeg var ganske fint løbende.

I alt på dagen: 17,5 km.

fredag den 20. september 2013

Træning fredag d. 20/9 - 2013

Kl. 8.45: 7,6 km. på 30.20 minutter. (3.59 pr. km.)
En kort morgentur i byen.

Kl. 16.00: 4,4 km. opv. 4*1 km. pause 2  min. 4,4 km. afjoig.
Tider på intervallerne: 3.16, 3.15, 3.12, 3.08. Passet blev løbet på Bollerstien. Jeg var godt løbende i dag.

I alt på dagen: 20,4 km.

torsdag den 19. september 2013

Træning torsdag d. 19/9 - 2013

Kl. 9.00: 18,3 km. på 81.35 minutter. (4.27 pr. km.)
En restitutionstur, hvor jeg bare løb stille og roligt og nød naturen og det super gode vejr. Dejlig tur. Løb Klokkedalsturen, samt en lille sløjfe i Bollerskov.

I alt på dagen: 18,3 km.

onsdag den 18. september 2013

Træning onsdag d. 18/9 - 2013

Kl. 17.00: 3 km. opv. 7,4 km. tempoløb på 25.06 minutter. (3.24 pr. km.) 3 km. afjog.
Løb en tempotur omkring søen, hvor målet var at løbe sub. 25 min. Jeg kunne lige akkurat ikke få presset mig under. Men det er da stadig min  hurtigste tid siden jeg kom tilbage fra skade, så helt skuffet er jeg da trods alt ikke.

Det skal i øvrigt lige nævnes, at min gode træningsmakker, Kenneth Hansen i dag dykkede de 25 min. for første gang i 24:36 min, så nu er han kun 26 sekunder fra min PR. Godt løbet mate!

I alt på dagen: 13,4 km.

tirsdag den 17. september 2013

Træning tirsdag d. 17/9 - 2013

Kl. 9.00: 10 km. på 40.45 minutter. (4.04 pr. km.)
Tur i den sydvestlige bydel.

Kl. 18.30: 12,6 km. på 49.30 minutter. (3.56 pr. km.)
Løb en tur i Bollerskov med Jeppe. Jeg var ganske okay løbende på begge dagens ture.

I alt på dagen: 22,6 km.

mandag den 16. september 2013

Træning mandag d. 16/9 - 2013

Kl. 17.00: 17,5 km. på 69.45 minutter. (3.59 pr. km.)
Løb en lidt ny sammensat tur sammen med Jeppe. Ud forbi Bygholm sø, over Kørup, ud forbi Lund og hjem til Horsens igen via Golfbanestien. Jeg var ganske okay løbende i dag.

I alt på dagen: 17,5 km.

søndag den 15. september 2013

Træning sndag d. 15/9 - 2013

Kl. 11.00: 17,5 km. på 75.50 minutter. (4.20 pr. km.)
Løb en stille og rolig søndagstur. Jeg havde det helt fint, på trods af, at jeg fik en del genstande og røg i aftes/nat.

I alt på  dagen: 17,5 km.
I alt på ugen: 124,7 km.

Evaluering af ugen:
En udmærket træningsuge. Jeg fik løbet 2 kval pas i denne uge. Jeg synes stadig, at jeg mangler lidt skarphed, før jeg er, hvor jeg gerne vil være. Men mon ikke formen stille og roligt indfinder sig snart.

lørdag den 14. september 2013

Træning lørdag d. 14/9 - 2013

Kl. 15.30: 3 km. opv. 7,4 km. tempoløb på 25.32 minutter. (3.27 pr. km.) 3 km. afjog.
Moderat tempotur omkring Bygholm sø. Jeg trænede alene. Det gik ok.

I alt på dagen: 13,4 km-

fredag den 13. september 2013

Træning fredag d. 13/9 - 2013

Kl. 9.00: 10 km. på 41.20 minutter. (4.08 pr. km.)
Løb en impulsiv tur (ja, den er god nok :-) ) rundt i den nordvestlige bydel.

Kl. 16.00: 14,4 km. på 57.10 minutter. (3.58 pr. km.)
Løb en progressiv tur i Bollerskov med Jeppe.

I alt på dagen: 24,4 km.

torsdag den 12. september 2013

Træning torsdag d. 12/9 - 2013

Kl. 9.00: 18,3 km. på 76.30 minutter. (4.11 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen med en ekstra sløjfe i Bollerskov. En udmærket tur.

I alt på dagen: 18,3 km.

onsdag den 11. september 2013

Træning onsdag d. 11/9 - 2013

Kl. 8.45: 10,7 km. på 46.15 minutter. (4.19 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov.

Kl. 17.15: 10 km. på 39.40 minutter. (3.58 pr. km.)
Løb Tyrstedturen sammen med Jeppe. Jeg endte ude hos mine forældre, så turen blev lidt afkortet. Jeg var fint løbende i dag.

I alt på dagen: 20,7 km.

tirsdag den 10. september 2013

Træning tirsdag d. 10/9 - 2013

Kl. 18.00: 3 km. opv. 4*2 km. pause 2 min. 3 km. afjog.
Trænede med Bekim rundt om Bygholm sø. Tider: 6.50, 6.36, 6.46, 6.38. Det forløb fint i dag.

I alt på dagen: 14 km.

mandag den 9. september 2013

Træning mandag d. 9/9 - 2013

Kl. 17.30: 16,4 km. på 67.55 minutter. (4.08 pr. km.)
Køb Klokkedalsturen med Jeppe. En fin tur i regnvejr.

I alt på dagen: 16,4 km.

Træning søndag d. 8/9 - 2013

Kl. 11.00: 1,5 km. opv. Lb så DM halvmarathon på 1.17.34 (3.41 pr. km.)
Dette løb endte så at blive en haretjans for en af DKs absolut bedste kvindelige langdistanceløbere, Louise Laursen. Hun lagde af ukendte årsager monster hårdt ud, hendes niveau taget i betragtning, hvilket betød, at hun var foran mig i starten. Jeg kom op til hende ved 11 km. og tænkte, at jeg ligeså godt bare kunne hjælpe hende igennem, da jeg ikke selv havde de store ambitioner med løbet, ud over at få en god oplevelse. Jeg fortrød dog lidt mit valg, da hun for alvor begyndte at gå kold ved 15 km. Men på dette tidspunkt havde jeg jo sagt til hende, at jeg nok skulle blive ved hende hele vejen til mål, og derfor synes jeg ikke rigtig, at jeg kunne tillade mig at stikke af, når hun havde aller mest krise. Grunden til, at jeg valgte at trække hende var, at hun lå til en tid omkring de 1.15.30, hvilket ville ha været en kæmpe PR for hende, samt en nogenlunde tilfredsstillende tid for mig. Men om ikke andet, så er alt hvad jeg laver pt. god træning, og det går jo kun den rigtige vej for mig. Jeg  regner med at løbe en halvmarathon igen om 14 dage i forbindelse med H C Andersen marathon i Odense.

I alt på dagen: 22,6 km.
I alt på ugen: 103 km.

Evaluering af ugen:
En udmærket uge. Egendlig ikke det vilde at tilføje.

lørdag den 7. september 2013

Træning lørdag d. 7/9 - 2013

Kl. 9.15: 10,7 km. på 43.05 minutter. (4.02 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov med Jeppe.

I alt på dagen: 10,7 km.

I morgen løber jeg DM halv,arathon. Dette bliver min første konkurrence efter min skade. Som tidligere nævnt her på bloggen, så stiller jeg op i dette løb for at få en god oplevelse, samt for at blive lidt klogere på, hvor jeg står. Jeg forventer ikke nogen fantomtid, men jeg forventer at løbe et stabilt løb, hvor jeg forhåbentlig viser, at jeg er på vej op i den form, hvor jeg skal være.

fredag den 6. september 2013

Træning fredag d. 6/9 - 2013

Kl. 9.15: 10,5 km. på 45.55 minutter. (4.22 pr. km.)
En stille tur i Bollerskov. Løb ude fra mine forældre.

I alt på dagen: 10,5 km.

torsdag den 5. september 2013

Træning torsdag d. 5/9 - 2013

Kl. 12.15: 16,4 km. på 64.40 minutter. (3.57 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen progressivt. Følte mig ganske okay løbende i dag.

I alt på dagen: 16,4 km.

onsdag den 4. september 2013

Træning onsdag d. 4/9 - 2013

Kl. 17.15: 3 km. opv. 7,4 km. tempoløb på 25.15 minutter. (3.25 pr. km.) 3 km. afjog.
Løb en tempotur rundt om Bygholm sø sammen med Jeppe. Det kørte ret fornuftigt i dag. Og så hakker jeg jo lidt af min tid hver gang jeg løber tempo derude, så det går jo stadig den rigtige vej.

I alt på dagen: 13,4 km.

tirsdag den 3. september 2013

Træning tirsdag d. 3/9 - 2013

Kl. 18.00: 3 km. opv. 7*1000m. pause 2 min. 3 km. afjog.
Løb intervallerne rundt om Bygholm sø sammen med Bekim. Tider: 3.15, 3.19, 3.15, 3.10, 3.11, 3.14, 3.11. Det kørte faktisk rigtig godt i dag. Klart et af mine bedre pas i lang tid. I forhold til for en uge siden, hvor jeg også løb 1000m. intervaller, var jeg markant bedre løbende i dag, samtidig med, at jeg også løb hurtigere i dag.

I alt på dagen: 13 km.

mandag den 2. september 2013

Træning mandag d. 2/9 - 2013

Kl. 18.00: 16,4 km. på 66.10 minutter. (4.02 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen sammen med Jeppe. Jeg følte mig ganske frisk!

I alt på dagen: 16,4 km.

søndag den 1. september 2013

Træning søndag d. 1/9 - 2013

Kl. 6.15: 7,6 km. på 32.35 minutter. (4.17 pr. km.)
Løb til arbejde.

Kl. 14.30: 7,6 km. på 31.05 minutter. (4.05 pr. km.)
Løb hjem fra arbejde. Jeg skrev i går, at jeg nok ville løbe noget fart i dag. Det droppede jeg dog alligevel. Jeg følte mig ellers frisk nok, men jeg gad ikke rigtig i dag. Jeg har trods alt også haft 3 uger med en ret pæn mængde efter mange uger med skader. Kroppen skal jo lige vænne sig til træningen igen.

I alt på dagen: 15,2 km.
I alt på ugen: 131,6 km.

Evaluering af ugen: 
En knap så god træningsuge. Jeg har følt mig lidt brugt på de fleste træningsture i denne uge. Jeg tror selv, at det er en kombination af 2 ting. 1: Jeg har haft 2 nattevagter i denne uge, hvilket tapper kroppen for energi, da ens døgnrytme bliver totalt vendt om. 2: Efter skades perioden har jeg øget min træningsmængde en del på ret kort tid. Dette tror jeg, at jeg begynder at betale prisen for nu. Kroppen skal jo lige vænnes til belastningen igen, så den vil jo naturligt nok være lidt træt nu. Jeg bliver jo også nødt til at trappe træningen en anelse ned, hvis jeg vil være lidt risk til på søndag, hvor den som tidligere nævnt står på DM halvmarathon i Århus. Selvom jeg selvfølgelig stadig udmærket godt er klar over, at jeg på ingen måde er i mit livs form pt. så vil jeg selvfølgelig stadig gerne ha et vellykket løb. Derfor bliver næste uges træning en anelse nedsat i forhold til de seneste 3 uger. Jeg regner md at løbe et enkelt kvalitetspas, og så holde mængden nede omkring de 100-110 km.

lørdag den 31. august 2013

Træning lørdag d. 31/8 - 2013

Kl. 15.00: 2,7 km. opv. 5 km. "tempoløb" på 17.57 minutter. (3.35 pr. km.) 7,7 km. afjog.
Trænede sammen med Kenneth ude ved Bygholm sø. Det var egentlig meningen, at vi skulle ha løbet 3*5 km. men jeg havde bare intet at skyde med i dag. Jeg var utrolig træt. Jeg prøver nok at løbe nogle korte intervaller på vej hjem fra arbejde i morgen.

I alt på dagen: 15,4 km.

fredag den 30. august 2013

Træning fredag d. 30/8 - 2013

Kl. 11.00: 16,4 km. på 70.35 minutter. (4.18 pr. km.)
Løb Klokkedalsturen. Forholdsvis stille og roligt.

I alt på dagen: 16,4 km.

torsdag den 29. august 2013

Træning torsdag d. 29/8 - 2013

Kl. 8.30: 12,6 km. på 60.30 minutter. (4.48 pr. km.)
Restitutions joggetur i Bollerskov. Den mellemlange runde.

Kl. 13.30: 11,8 km. på 51.30 minutter. (4.22 pr. km.)
Løb til arbejde. Løb en tur ud omkring Bygholm sø på skovstierne.

I alt på dagen: 24,4 km.

onsdag den 28. august 2013

Træning onsdag d. 28/8 - 2013

Kl. 14.30: 10,7 km. på 48.15 minutter. (4.31 pr. km.)
En stille og rolig "morgentur" på den sædvanlige rute på Bollerstien og i Bollerskov. Jeg var en anelse kvæstet i kroppen efter nattevagt. Det er heldigvis slut for denne gang. I morgen skulle jeg gerne være på toppen igen.

Kl. 20.45: 9,6 km. på 41.05 minutter. (4.17 pr.km.)
En rolig tur i byen. Turen skulle bare overståes.

I alt på dagen: 20,3 km..

tirsdag den 27. august 2013

Træning tirsdag d. 27/8 - 2013

Kl. 20.00: 4,4 km. opv. 6*1 km. pause 2 min. 4,4 km. afjog.
Løb intervallerne på Bollerstien sammen med Jeppe, Kenneth og Kim Jensen. Jeg var ret træt i mit hoved. Jeg var på arbejde i nat, og jeg skal på arbejde igen her i nat, hvilket jeg føler mig lidt mærket af, da jeg ikke særlig tit arbejder om natten. Tider: 3.18, 3.19, 3.22, 3.20, 3.20, 3.16.

I alt på dagen: 14,8 km.

mandag den 26. august 2013

Træning mandagd. 26/8 - 2013

Kl. 8.45: 10,7 km. på 47.15 minutter. (4.25 pr. km.)
Løb den korte runde i Bollerskov.

Kl. 17.00: 14,4 km. på 59.15 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb en progressiv tur med Jeppe. Den store runde i Bollerskov. Fin dag i løbeskoene. Nice and easy.

I alt på dagen: 25,1 km.

søndag den 25. august 2013

Træning søndag d. 25/8 - 2013

Kl. 8.00: 6 km. på 26.10 minutter. (4.22 pr. km.)
En kort morgentur i Bygholm park sammen med Jeppe.

Kl. 14.00: 2,7 km. opv. Løb så 7,4 km. tempoløb på 25.33 minutter. (3.27 pr. km.) 4,5 km. afjog.
Løb en tempotur rundt om Bygholm sø med Jeppe og Kenneth. Målsætningen var at løbe den på under 25 min. i dag. Men det havde jeg ganske enkelt bare ikke dagen til desværre. Men det går sgu nok. Min form er stadig opadgående, og jeg skal nok vise noget niveau indenfor den nærmeste fremtid - Bare vent :-)

I alt på dagen: 20,6 km.
I alt på ugen: 144,6 km.

Evaluering af ugen:
En ganske tilfredsstillende træningsuge med en pæn mængde, samt 3 kvalitetspas, hvoraf de 2 var ganske vellykket. Passet søndag, hvor jeg gerne lige ville ha banket en tid på under 25 minutter af rundt om søen glippede desvære lidt. Men som sagt, så skal der mere end det til at ødelægge min optimisme. Min form er markant opadgående, og jeg ved, at jeg konstant rykker mig i den rigtige retning i øjeblikket. Det vigtige er sådan set bare, at jeg ikke går hen og bliver skadet igen, hvilket intet tyder på i øjeblikket. Jeg føler mig ganske stærk, og føler et pænt overskud på mine ture. Jeg mangler bare lige den sidste skarphed på de intensive træningspas. Det tager alligevel lige nogle uger at indhente det fart, som jeg mistede i de 2 måneder, hvor jeg var skadet.

lørdag den 24. august 2013

Træning lørdag d. 24/8 - 2013

Kl. 8.00: 20,1 km. på 87.35 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb en morgentur sammen med Jeppe og Morten Munkholm. Vi løb en tur på Bollerstien, i Bollerskov, i byen og i Bygholm park. En ganske fin tur.

I alt på dagen: 20,1 km.

fredag den 23. august 2013

Træning fredag d. 23/8 - 2013

Kl. 7.45: 7,6 km. på 31.20 minutter. (4.07 pr. km.)
En kort morgentur i byen. Jeg var ganske fint løbende.

Kl. 13.00: 4 km. opv. Løb så 15*1 minut. med 45 sek. pause. 4 km. afjog.
Løb intervallerne ude ved Bygholm sø, hvilket forløb ganske som planlagt. Jeg løb 3.05 pr. km. i snit på intervallerne. Jeg løb ind til arbejde efterfølgende.

I alt på dagen: 20,6 km.

torsdag den 22. august 2013

Træning torsdag d. 22/8 - 2013

Kl. 11.00: 21,1 km. på 91.20 minutter. (4.20 pr. km.)
Tur i Bollerskov. Egentlig ikke så meget at sige om det. Det kørte som det skulle.

I alt på dagen: 21,1 km.

Jeg har besluttet mig for at stille til start ved DM halvmarathon i Århus d. 8. september. Jeg havde ellers afskrevet dette løb fuldstændig efter det gik op for mig, at jeg nok kom til at døje med skaden i et stykke tid. Men nu har jeg endelig fået mig selv op på en god træningsmængde, samt formået at indfinde mig i en ganske god rytme. Derfor har jeg fået mod på at teste mig selv lidt. Det er bare vigtigt, at jeg går ind til løbet med den rette indstilling og ikke mindst den rette selverkendelse. Jeg bliver jo nødt til at erkende, at jeg nok ikke løber en fantomtid hjem. Derfor bliver målsætningen at leverer en stabil indsats, få en god oplevelse, samt finde ud af, hvor jeg står. Det bliver helt sikkert fedt.

onsdag den 21. august 2013

Træning onsdag d. 21/8 - 2013

Kl. 7.15: 10,7 km. på 47.50 minutter. (4.28 pr. km.)

Kl. 14.30: 10,7 km. på 43.40 minutter. (4.05 pr. km.)
Løb 2 ens ture. Løb eftermiddagsturen sammen med Kenneth. Var okay løbende i dag.

I alt på dagen: 21,4 km.

tirsdag den 20. august 2013

Træning tirsdag d. 20/8 - 2013

Kl. 7.15: 10,7 km. på 47.35 minutter. (4.27 pr. km.)
Morgen restitutionstur. Følte mig ganske frisk.

Kl. 20.30: 11,8 km. på 46.30 minutter. (3.56 pr. km.) inkl. 5 km. indlagt tempoløb på 16.46 minutter. (3.21 pr. km.)
Løb n aftentur sammen med Jeppe. Vi indlagde en tempotur nede på Bollerstien (ud/hjem), som gik ganske godt, hvis jeg selv skal sige det. Det virker til, at formen stille og roligt begynder at indfinde sig igen. Fedt pas.

I alt på dagen: 22,5 km.

mandag den 19. august 2013

Træning mandag d. 19/8 - 2013

Kl. 9.45: 7,7 km. på 33.45 minutter. (4.23 pr. km.)
Kort tur i Bygholm park.

Kl. 17.30: 5,3 km. opv. 800m+400m.+800m. 3,3 km. afjog.
Forsøgte mig med lidt intervaller på Dagnæs stadion. Dette måtte jeg dog afbryde, fordi jeg følte mig utrolig tung og ikke særlig godt løbende. Vi var desværre så uheldige at ramme ind i en badmintontræning, hvor deres træner tilsyneladende enten ikke kendte til de uskrevende regler der er på en løbebane, eller også var ligeglad med dem. I hvert fald lavede de sådan noget træning, hvor de skulle løbe ca. 200m. for derefter at vende om og løbe samme vej tilbage. Dette gjorde, at vi stod og ventede i 20-25 minutter på, at kunne komme igang med vores intervaller. I den tid var jeg nået at blive godt og grundig demotiveret, samtidig med, at jeg stod og blev lidt stiv i kroppen. Lidt irriterende, når jeg lige havde sat mig op til at få løbet et hæderligt kvalitetspas. Men jeg forsøger mig nok med noget fart i morgen istedet for.

I alt på dagen: 18,3 km.

søndag den 18. august 2013

Træning søndag d. 18/8 - 2013

Kl. 9.30: 10,7 km. på 47.20 minutter. (4.25 pr. km.)
Stille tur. Bollerstien og Bollerskov.

Kl. 13.30: 11,5 km. på 46.50 minutter. (4.04 pr. km.)
Løb til arbejde. Slog lige et smut ud omkring Bygholm sø undervejs. Løb det meste af turen sammen med Jeppe og Kenneth. Jeg følte mig godt løbende.

I alt på dagen: 22,2 km.
I alt på ugen: 141,8 km.

Evaluering af ugen: 
En ganske fornuftig trænings uge. Nu begynder mængden jo at snige sig op i nærheden af noget, der er sjovt. Selve mængden i træningen er på plads nu. Så skal der bare lige lidt mere kvalitet ind også. Så er den der sgu. I denne uge fik jeg 2 kvalitetspas. Det ene var Berings stafetten, hvor jeg ikke synes det gik særlig godt. Derimod havde jeg et utrolig tilfredsstillende kvalitetspas lørdag, hvor jeg følte det kørte super godt. Godkendt uge!


lørdag den 17. august 2013

Træning lørdag d. 17/8 - 2013

Kl. 11.45: 16,2 km. på 62.30 minutter. (3.51 pr. km.) inkl. 3*10 min. tempoløb med 5-6 min. jogpause imellem.
Første type af disse pas længe. Det forløb faktisk ganske fornuftigt på trods af, at jeg endnu ikke er helt oppe i ordentlig form efter skaden. Jeg holdt lige over 3.30 i snit på de første ryk, og løb så 3.20 i snit på det sidse. Så det blev faktisk et ganske tilfredsstillende pas. Jeg løb Hattingturen sammen med Jeppe.

Kl. 22.45: 4,1 km. på 17.55 minutter. (4.22 pr. km.)
Kort tur hjem fra arbejde.

I alt på dagen: 20,3 km.

fredag den 16. august 2013

Træning fredag d. 16/8 - 2013

Kl. 7.30: 10,7 km. på 52.25 minutter. (4.54 pr. km.)
Restitutionstur.

Kl. 13.30: 11,5 km. på 47.20 minutter. (4.07 pr. km.)
Løb til arbejde. Slog lige et smut ud omkring Bygholm sø undervejs. Jeg var ganske ok. løbende.

I alt på dagen: 22,2 km.

torsdag den 15. august 2013

Træning torsdag d. 15/8 - 2013

Kl. 17.00: 20 km. på 86.55 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb 2 gange rundt om Bygholm sø sammen med Jeppe. Jeg var træt i dag. Jeg har generelt følt mig lidt ved siden af mig selv hele dagen. Jeg har ikke været sløj. Bare utrolig energiforladt. Derfor var det 20 ret tunge kilometer, som jeg fik tilbagelagt i dag.

I alt på dagen: 20 km.

onsdag den 14. august 2013

Træning onsdag d. 14/8 - 2013

Kl. 11.00: 10,7 km. på 49.10 minutter. (4.36 pr. km.)
Restitutionstur - Bollerstien og Bollerskov.

Kl. 17.15: 14,4 km. på 57.20 minutter. (3.59 pr. km.)
Progressiv tur i Bollerskov med Jeppe. Vi startede i pace 4.20 og endte i lige under 3.40. Jeg var udmærket løbende.

I alt på dagen: 25,1 km.

tirsdag den 13. august 2013

Træning tirsdag d. 13/8 - 2013

Kl. 10.00: 6 km. på 25.55 minutter. (4.19 pr. km.)
Kort og rolig tur i Bygholm park.

Kl. 18.30: 2,5 km. opv. Løb så Beringsstafetten (2,65 km.) 2,5 km. afjog.
Jeg løb den lokale stafet for Nortvig A/S som er et tømrefirma her fra byen. Vi blev nr. 2 i herre rækken, mens vores mix hold vandt. Jeg løb selv på herreholdet. Jeg er faktisk lige ved at tro, at den tid, som jeg løb i dag er noget nær det dårligste jeg nogensinde har løbet på denne stafetrute. Jeg var udmærket klar over, at formen var elendig efter min skadesperiode, da jeg ganske naturligt ikke har haft mulighed for at træne fart. Det gjorde det bestemt ikke bedre, at distancen der skulle tilbagelægges i dag var så kort som den var. Min udholdenhed som er min styrke mister jeg ikke bare sådan lige. Til gengæld mister jeg meget hurtigt farten i benene, hvis jeg ikke hele tiden holder det ved lige. Dette mærket tydeligt på en distance som den der skulle løbes i dag. Når det bliver så kort som dagens race, bliver jeg utrolig "skrøbelig", da intensiteten er så høj som den er. Jeg er faktisk nærmest tilbøjelig til at sige, at min indsats i dag var pinlig. Jeg er dog ikke helt sikker på, at vi havde vundet i dag, hvis jeg havde været skarp, men jeg bidrog bestemt heller ikke til, at vi kom tættere på sejren. Når alt dette jammer så er sagt, så skal jeg lie nævne, at en oplevelse som i dag bestemt ikke slår mig ud. Tværtimod, så gør den mig bare blodtørstig, og den giver mig i den grad endnu mere motivation og lyst til at træne igennem!

I alt på dagen: 13,7 km.

mandag den 12. august 2013

Træning mandag d. 12/8 - 2013

Kl. 10.15: 6 km. på 25.55 minutter. (4.19 pr. km.)
Kort tur i Bygholm park med Klaus Jaqué og Rasmus Hjort.

Kl. 17.30: 12,3 km. på 48.10 minutter. (3.55 pr. km.)
Løb Tyrstedturen progressivt sammen med Jeppe. Jeg var godt løbende i dag.!

I alt på dagen: 18,3 km.

søndag den 11. august 2013

Træning søndag d. 11/8 - 2013

Kl. 15.0: 5,3 km. opv. Løb så 2*1000m. + 2*600m. + 2*400m. pause 2 min. 3,5 km. afjog.
Løb en lille serie intervaller på Dagnæs stadion sammen med Jeppe. Tiderne på intervallerne var 3.18, 3.16, 1.54, 1.54, 73, 71. Det føltes ikke speciel nemt at løb disse tider i dag, men formen er jo også langt fra, hvor den var inden jeg blev skadet. Nu handler det bare om at få nogle intervalpas i benene, og så burde formen forhåbentlig tilpasse sig efterhånden. Det vigtigste er, at jeg igen kan løbe kvalitet igen uden at få ondt. Og både passet i dag og i fredags var også ligeså meget et test af ballen. Men det virker jo til, at den er klar til a træne igennem igen.

I alt på dagen: 12,8 km.
I alt på ugen: 110,4 km.

Evaluering af ugen: 
Første trænngsuge over 100 km. i længere tid. Det er sgu fedt, at jeg nu kan kalde mig skadesfri og øge min træning igen. Jeg har savnet det helt vildt. PT er formen selvfølgelig ikke særlig god grundet den manglende kvalitets- og mængdetræning hen over sommeren. Dette skulle jeg gerne få lavet om på i de næste uger og måneder, så jeg igen kan få banket formen op, hvor jeg gerne vil ha den. Nu skal mængden og intensiteten bare øges. Nu skal den fandme ha gas igen!

lørdag den 10. august 2013

Træning lørdag d. 10/8 - 2013

Kl. 17.30: 14,4 km. på 61.05 minutter. (4.15 pr. km.)
Løb en rolig tur i Bollerskov sammen med Jeppe, Klaus Jaqué og Rasmus Hjort.

I alt på dagen: 14,4 km.

fredag den 9. august 2013

Træning fredag d. 9/8 - 2013

Kl. 8.30: 6 km. på 26.55 minutter. (4.29 pr. km.)
Kort restitutionstur i Bygholm park.

Kl. 17.45: 4,4 km. opv. 2*1000m+2*500m. pause 2 min. 4,4 km. afjog.
Løb lidt intervaller på Bollerstien. Første intervalpas siden skaden. Det forløb faktisk okay. Men jeg valgte ret bevidst at holde lidt igen med gentagelserne. Ballen havde det helt fint hele vejen, så det tyder på, at den godt kan holde til, at jeg begynder at kører noget mere intensiv træning ind i programmet igen. Tider: 3.20, 3.16, 1.32, 1.33.

Ialt på dagen: 17,8 km.

torsdag den 8. august 2013

Træning torsdag d. 8/8 - 2013

Kl. 18.00: 12,3 km. på 53.25 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb Tyrstedturen med Jeppe. En udmærket lille tur.

I alt på dagen: 12,3 km.

onsdag den 7. august 2013

Træning onsdag d. 7/8 - 2013

Kl. 9.30: 10,7 km. på 47.00 minutter. (4.24 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov. Løb med Jeppe.

Kl. 20.15: 10,7 km. på 46.10 minutter. (4.19 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov. Løb med Kenneth og Jeppe. Første gang efter skaden, at jeg er over 20 km. på en dag. Nu begynder det jo snart at ligne noget igen.

I alt på dagen: 21,4 km.

tirsdag den 6. august 2013

Træning tirsdag d. 6/8 - 2013

Kl. 9.30: 7,7 km. på 36.05 minutter. (4.41 pr. km.)
Restitutionstur i Bygholm park med Morten B. Ballen havde det ok efter gåsdagens fartpas, men jeg vagte alligevel at holde farten nede.

Kl. 18.00: 11,2 km. på 47.45 minutter. (4.16 pr. km.)
Løb en tur med mit gamle Eventløbshold i skiftende tempo. Fra 3.50 pace til 5.00 pace.

I alt på dagen: 18,9 km.

mandag den 5. august 2013

Træning mandag d. 5/8 - 2013

Kl. 17.15: 2,7 km. opv. Løb så 7,4 km. tempoløb på 25.53 minutter. (3.30 pr. km.) 2,7 km. afjog.
Jeg lavede et lille testløb rundt om Bygholm sø, for at se hvor skidt det stod til med formen efter 6 uger uden fart. Jeg trænede med Jeppe og Bekim, som jeg dog ikke helt kunne følge. Jeg er og ok tllfreds med min indsats i dag. Det var nok lidt som forventet. Nu kan det jo kun gå den rigtige vej.

I alt på dagen: 12,8 km.

søndag den 4. august 2013

Træning søndag d. 4/8 - 2013

Kl. 13.15: 14,4 km. på 62.05 minutter. (4.19 pr. km.)
Løb den store runde i Bollerskov med Jeppe. Dette har været min længeste tur siden min skade kom for halvanden måned siden.

I alt på dagen: 14,4 km.
I alt på ugen: 71,2 km.

Evaluering af ugen:
Endelig fremgang at spore i forhold til min skade. Det er på kraftig retur. Mærker dog stadig en lille bitte smule til det, men det er kun minimalt. Nu skal jeg bare ha øget træningsmængden, for derefter at få noget kvalitet ind. Planen er at løbe 100 km. den kommende uge, og hvis det går uden nogen former or problemer, så lægger jeg nok noget kvalitet ind ugen efter.

lørdag den 3. august 2013

Træning lørdag d. 3/8 - 2013

Kl. 15.00: 10,3 km. på 44.45 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb hjem fra arbejde.

I alt på dagen: 10,3 km.

fredag den 2. august 2013

Træning fredag d. 2/8 - 2013

Kl. 20.30: 10 km. på 40.50 minutter. (4.05 pr. km.)
Løb en lille aftentur rundt om Bygholm sø + lidt ekstra. En udmærket tur. Jeg udskød turen grundet, at det var pis hamrende varmt i dag. Så sluk dog for varmen - Lorte termostat!

 I alt på dagen: 10 km.

torsdag den 1. august 2013

Træning torsdag d. 1/8 - 2013

Kl. 10.30: 12,6 km. på 55.20 minutter. (4.23 pr. km.)
Bollerstien og Bollerskov med Jeppe. Fin lille tur.

I alt på dagen: 12,6 km.

onsdag den 31. juli 2013

Træning onsdag d. 31/7 - 2013

Kl. 12.15: 7,4 km. på 27.25 minutter. (3.42 pr. km.)
Progressiv tur med Jeppe rundt om Bygholm sø. Turen blev løbet progressivt med 4.00 pace i starten, øgende til 3.25 til sidst. Fin tur der endnu engang blev løbet uden smerter.

I alt på dagen: 7,4 km.

tirsdag den 30. juli 2013

Træning tirsdag d. 30/7 - 2013

Kl. 9.30: 4,4 km. på 19.25 minutter. (4.25 pr. km.)
Tur omkring Bygholm park.

Kl. 15.00: 4,8 km. på 19.15 minutter. (4.01 pr. km.)
Tur omkring Bygholm park, samt over og hente Safira. Ballen havde det ganske fint.

I alt på dagen: 9,2 km.

mandag den 29. juli 2013

Træning mandag d. 29/7 - 2013

Kl. 17.15: 7,4 km. på 28.20 minutter. (3.50 pr. km.)
Løb en tur rundt om Bygholm sø sammen med Jeppe. Ballen havde det fint nok, men det havde kredsløbet til gengæld ikke :-) Det var sgu lidt hårdt at holde 3.50 pace, men mon ikkeformen kommer igen forholdsvis hurtigt, så snart jeg får lidt mere kvalitet ind i træningen. Jeg skal dog stadig passe på, så rigtige intervaller går der nok lidt tid, inden jeg giver mig i kast med. Nu prøver jeg bare at å lidt mere art på mine ture.

I alt på dagen: 7,4 km.

søndag den 28. juli 2013

Træning sødag d. 28/7 - 2013

Kl. 14.45: 4,4 km. på 17.35 minutter. (4.00 pr. km.)
Kort tur rundt om Bygholm park. Det er sgu da halvhårdt at løbe i 4.00 pace efter så lang tid stort set uden løb. Det bliver en hård kamp tilbage i topform.

I alt på dagen: 4,4 km.
I alt på ugen: 33,2 km.

Evaluering af ugen:
Det med at skære til det yderste i mængden var åbenbart det eneste ritige at gøre. Det har i hvert fald givet fremgang mht. smerterne. Men skadesfri er jeg endnu ikke. Derfor bliver næste uges træning nok noget lignende denne.

Træning lørdag d. 27/7 - 2013

Kl. 12.00: 6,2 km. på 27.40 minutter. (4.27 p. km.)
En lille restitutionstur i Odense.

I alt på dagen: 6,2 km.

Træning fredag d. 26/7 - 2013

Kl. 6.00: 4,1 km. på 18.35 minutter. (4.32 pr. km.)
Løb til arbejde.

I alt på dagen: 4,1 km.

torsdag den 25. juli 2013

Træning torsdag d. 25/7 - 2013

Kl. 17.45: 4,4 km. på 17.20 minuter. (3.56 pr. km.)
Løb en tur rundt om Bygholm park. Det føltes rigtig godt med ballen i dag. De seneste dages ekstremt skæren i træningsmængden har virkelig hjulpet på smerterne Det skulle man så ha gjort for en måned siden, men det er jo let at være bagklog.. Nu handler det bare om, at jeg ikke bliver for ivrig, og øger træningen for hurtigt.

I alt på dagen: 4,4 km.

Træning onsdag d. 24/7 - 2013

Kl. 20.45: 5,9 km. på 25.25 minutter. (4.18 pr. km.)
Løb en tur fra Rosenhøj og ind til Århus banegård.

I alt på dagen: 5,9 km.

Træning tirsdag d. 23/7 - 2013

Kl. 15.00: 4,1 km. på 17.50 minutter. (4.21 pr. km.)
Løb hjem fra arbejde.

I alt på dagen: 4,1 km.

mandag den 22. juli 2013

Træning mandag d. 22/7 - 2013

Kl. 10.15: 4,1 km. på 18.05 minutter. (4.25 pr. km.)
Kort restitutionstur. Nu forsøger jeg mig med yderligere nedsat træning for at få den lorteskade til at forsvinde...

I alt på dagen: 4,1 km.

søndag den 21. juli 2013

Træning søndag d. 21/7 - 2013

Kl. 11.30: 8,8 km. på 39.15 minutter. (4.28 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien tur/retur.

I alt på dagen: 8,8 km.
I alt å ugen: 71,1 km.

Evaluering af uen:
Det var så 4. uge i skadernes tegn. Formen bliver langsomt dårligere og dårligee..


lørdag den 20. juli 2013

Træning lørdag d. 20/7 - 2013

Kl. 10.00: 10,7 km. på 50.25 minutter. (4.43 pr. km.)
Restitutionstur.

I alt på dagen: 10,7 km.

fredag den 19. juli 2013

Træning fredag d. 19/7 - 2013

Kl. 12.30: 10,7 km. på 46.55 minutter. (4.23 pr. km.)
Stille tur. Bollerstien og Bollerskov.

I alt på dagen: 10,7 km.

torsdag den 18. juli 2013

Træning torsdag d. 18/7 - 2013

Kl. 11.15: 8,8 km. på 40.15 minutter. (4.34 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien tur/retur.

I alt på dagen: 8,8 km.

onsdag den 17. juli 2013

Træning onsdag d. 17/7 - 2013

Kl. 11.15: 10,7 km. på 47.15 minutter. (4.25 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien og Bollerskov. Lidt bedring med ballen de eneste dage, men der går stadig tid, før jeg kan kalde mig skadesfri.

I alt på dagen: 10,7 km.

Træning tirsdag d. 16/7 - 2013

Kl. 21.00: 10,7 km. på 48.40 minutter. (4.33 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien og Bollerskov.

I alt på dagen: 10,7 km.

mandag den 15. juli 2013

Træning mandag d. 15/7 - 2013

Kl. 18.15: 10,7 km. på 48.00 minutter. (4.29 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien og Bollerskov. I dag var en af de bedre dage med ballen. Men optimismen er pt. ikke længere særlig stor, så de næste dage må vise, om det fortsætter i den rigtige retning.

I alt på dagen: 10,7 km.

søndag den 14. juli 2013

Træning sndag d. 14/7 - 2013

Kl. 12.00: 8,8 km. på 41.50 minutter. (4.45 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien tur/retur.

I alt på dagen: 8,8 km.
I alt på ugen: 8,8 km.

Evaluering af ugen: 
Min situation er uændret. Skaden er desværre endnu ikke et overstået kapitel.

Træning lørdag d. 13/7 - 2013

Kl. 6.15: 6 km. på 31 minutter. (5.10 pr. km.)
Restitutionstur til arbejde. Jeg skånede ballen for mere løb resten af dagen.

I alt på dagen: 6 km.

fredag den 12. juli 2013

Træning fredag d. 12/7 - 2013

Kl. 11.00: 12,6 km. på 62.55 minutter. (5.00 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov. Ballen havde ikke en af de bedste dage, så jeg valgte at løbe dagens tur endnu langsommere end jeg i forvejen løber i denne tid.

I alt på dagen: 12,6 km.

torsdag den 11. juli 2013

Træning torsdag d. 11/7 - 2013

Kl. 15.15: 10,7 km. på 47.30 minutter. (4.26 pr. km.)
Restitutionstur. Bollerstien og Bollerskov.

I alt på dagen: 10,7 km.

onsdag den 10. juli 2013

Træning onsdag d. 10/7 - 2013

Kl. 10.15: 12,6 km. på 58.30 minutter. (4.39 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov sammen med Bekim. Det var faktisk en god tur i dag, og smerterne var markant mindre end de har været længe.

I alt på dagen: 12,6 km.

tirsdag den 9. juli 2013

Træning mandag d. 9/7 - 2013

Kl. 11.30: 12,6 km. på 60.35 minutter. (4.48 pr. km.)
Restitutionstur i Bollerskov.

I alt på dagen: 12,6 km.

mandag den 8. juli 2013

Træning mandag d. 8/7 - 2013

Kl. 5.45: 6 km. på 28.55 minutter. (4.49 pr. km.)
Joggetur til arbejde.

Kl. 21.15:  6 km. på 28.00 minutter. (4.40 pr. km.)
Joggetur hjem fra arbejde efter 14½ timers arbejde.

I alt på dagen: 12 km.

søndag den 7. juli 2013

Træning søndag d. 7/7 - 2013

Kl. 6.15: 6 km. på 26.45 minutter. (4.27 pr. km.)
Joggetur til arbejde.

Kl. 14.45: 6 km. på 26.35 minutter. (4.26 pr. km.)
Joggetur hjem fra arbejde.

I alt på dagen: 12 km.
I alt på ugen: 84,6 km.

Evaluering af ugen:
2. uge i træk i skadernes tegn. Det er naturligvis frustrerende og pisse irriterende, at det lige skal ramme nu, hvor jeg var ved at skulle bygge op til en efterårs sæson der tegnede rigtig godt for mig. Det er som tidligere nævnt ved at gå op for mig, at det her nok kommer til at tage længere tid at komme over end jeg først troede, så jeg må jo nok indstille mig på at blive sat en del tilbage. Men jeg må jo bare prøve at holde hovedet koldt og tage tingene som de kommer.

lørdag den 6. juli 2013

Træning lørdag d. 6/7 - 2013

Kl. 11.30: 12,6 km. på 59.35 minutter. (4.44 pr. km.)
Forsøgte mig lige med en "længere" tur i dag. Det gik egentlig også okay efter omstændighederne. Men jeg bliver nok nødt til indse, at det her skidt nok kommer til at tage længere tid at komme over end først antaget. Men hvor er det egentlig bittert, at jeg nu må se en form, som ellers var ved at være rigtig smuldre væk!

I alt på dagen: 12,6 km.

fredag den 5. juli 2013

Træning fredag d. 5/7 - 2013

Kl. 17.30: 8 km. på 37.55 minutter. (4.44 pr. km.)
Restitutionstur med min far. Jeg er snart træt af det her skades pis!!

I alt på dagen: 8 km.

torsdag den 4. juli 2013

Træning torsdag d. 4/7 - 2013

Kl. 5.45: 6 km. på 27.10 minutter. (4.32 pr. km.)
Joggetur til arbejde.

Kl. 15.00: 8 km. på 34.55 minutter. (4.22 pr. km.)
Joggetur hjem fra arbejde.

I alt på dagen: 14 km.

onsdag den 3. juli 2013

Træning onsdag d. 3/7 - 2013

Kl. 5.45: 6 km. på 29.00 minutter. (4.50 pr. km.)
Restitutionsjoggetur til arbejde.

Kl. 15.15: 6 km. på 26.50 minutter. (4.28 pr. km.)
Kort restitutionsjoggetur hjem fra arbejde.Jeg er faktisk snart træt af at ha så ondt hver gang jeg løber. Håber godt nok snart det forsvinder!

I alt på dagen: 12 km.

tirsdag den 2. juli 2013

Træning tirsdag d. 2/7 - 2013

Kl. 15.00: 8 km. på 36.40 minutter. (4.35 pr. km.)
Joggetur hjem fra arbejde.

Kl. 21.00: 6 km. på 25.20 minutter. (4.13 pr. km.)
Endnu en kort tur.

I alt på dagen: 14 km.

mandag den 1. juli 2013

Træning mandag d. 1/7 - 2013

Kl. 10.30: 6 km. på 27.15 minutter. (4.32 pr. km.)
Kort rolig tur. Jeg var ret øm i ballen, især da jeg startede.

Kl. 18.15: 6 km. på 25.35 minutter. (4.16 pr. km.)
Samme tur som i formiddags. Ballen havde det meget bedre end tidligere i dag. Jeg skal stadig være meget forsigtig.

I alt på dagen: 12 km.