mandag den 7. oktober 2013

Træning søndag d. 6/10 - 2013

Kl. 11.30: 2 km. opv. Løb så Eventløbet halvmarathon (21,1 km.) på 1.16.57. (3.39 pr. km.) ingen afjog.
Jeg stillede til start i det lokale Eventløb her i Horsens, som jeg vandt. Eneste mål med dagens løb var en sejr, og så var tiden egentlig ligegyldig. Jeg gik i front fra start og holdt så egentlig bare føringen til mål. Jeg vandt med lidt over 2 min. til Jacob Korsholm på anden pladsen. Ruten er en ret kuperet rute, som skal gennemløbes 2 gange. Det er asfalt, fliser o brostens underlag. Undervejs havde jeg masser af overskud, og jeg følte mig stærk og frisk hele vejen, så hvis jeg var blevet presset kunne jeg sagtens ha løbet hurtigere. God træningsdag.

I alt på dagen: 23,1 km.
I alt på ugen 144,1 km.

Evaluering af ugen:
Endnu en god uge blev afsluttet. Jeg føler mig generelt frisk på hver eneste pas for tiden. Det er meningen, at jeg holder mig på 140-150 km. på de fleste uger. Mængden kommer i fokus og intensiteten bliver nok forholdsvis sparsom det næste stykke tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar