søndag den 24. marts 2013

Træning søndag d. 24/3 - 2013

Kl. 14.00: 5,5 km. opv. Løb så DM10 km. på 33.53 minutter. (3.23 pr. km.) 5 km. afjog.
Som nævnt i fredagens blogindlæg, så havde jeg ingen forventninger til dagens løb. med en ret sløj uge med manglende motivation, en kvæstet krop og lidt manglende fokus, var planen bare at tage det som det kom i dag. Som forventet var jeg ikke specielt frisk i dag. Det er tydeligt at mærke, at min dieselmotor krop efter nogle ret tunge marathon træningsuger ikke er skarp til at banke en hurtig 10er af i øjeblikket. Jeg formåede dog at få mig slæbt igennem dagens race uden det blev helt pinligt. Jeg er ikke tilfreds, men jeg er heller ikke skuffet.. Det er også først om 3 uger det gælder, og det er som bekendt her hele mit fokus ligger. Alt andet er pt. ligegyldigt.

I alt på dagen: 20,5 km.
I alt på ugen: 123,8 km.

Evaluering af ugen:
Som nævnt en ret dårlig træningsuge, som grundet skodvejr har ført til manglende motivation. Jeg er dog ved at føle mig ovenpå igen, og jeg regner med at tage en rigtig hård træningsuge i næste uge, hvorefter der venter 14 dages nedtrapning frem mod Rotterdam marathon d. 14. april!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar