fredag den 22. marts 2013

Træning fredag d. 22/3 - 2013

Kl. 8.45: 7,5 km. jog.
Joggede en meget rolig tur, først på meget snedækkede stier i Bygholm park. Efterfølgende løb jeg lidt rundt ovre i industriområdet.

Kl. 17.00: 12,9 km. på 52.20 minutter. (4.03 pr. km.)
Løb Sydby-turen sammen med Jeppe.

På søndag bliver der traditionen tro afholdt DM 10 km. som jeg med al sandsynlighed stiller til start i. Men eg må dog indrømme, at den seneste uges kraftige snefald har ødelagt en del af min motivation i forhold til dettte løb, hvilket har betydet, at jeg har nedtonet mine forventninger til mig selv en del. Løbet har dog på intet tidspunkt været et hovedmål, men blot en vigtig konkurrence som led i min marathontræning. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at det naturligvis kunne være meget fedt med et godt resultat, men omvendt, så har det egentlig ikke den store betydning i forhold til mine forventninger til mig selv i Rotterdam. Jeg har vist styrke og god form gennem træningen de seneste måneder, samt løbet en rigtig god 15 km. landevej i København til 4. runde af VT. Så hvis jeg skulle ske at "falde igennem" på søndag, så vil det ikke påvirke min optimisme.

I alt på dagen. 20,4 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar