søndag den 24. februar 2013

Træning søndag d. 24/2 - 2013

Kl. 10.00: 17,5 km. jog.
Jeg tog til Århus for at ville løbe 3. runde af Dupont løbene med lang opvarmning, så selve løbet kunne løbes som tempoløb i en lang tur. Men da jeg under opvarmningen endnu mærkede irritation i min lyske, valgte jeg at droppe alle mine planer for dagen, og istedet bare jogge en stille og rolig tur i skoven. Det var selvfølgelig lidt irriterende, at jeg blev nødt til at træffe denne beslutning, men jeg er sten sikker på, at det i sidste ende var den rigtige beslutning. Det er om 8 uger det gælder i Rotterdam, og det vil godt nok være dumt at smadre det hele nu, fordi man ikke kan styre sig.

I alt på dagen: 17,5 km.
I alt på ugen: 127,1 km.

Evaluering af ugen:
En lidt træls træningsuge. Jeg har døjet med en dårlig lyske, som har tvunget mig til at sætte træningsmængden noget ned. Nu er planen, at jeg først forsøger mig med noget kvalitet igen på torsdag. Indtil da holder jeg den bare kørende med restitutionsture.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar