mandag den 14. januar 2019

Træning søndag d. 13/1 - 2019

Kl. 7.15: 7,4 km. på 33.50 minutter. (4.35 pr. km.)
Løb hjem fra nattevagt.

Kl. 14.15: 10 km. på 44.05 minutter. (4.25 pr. km.)
Jeg løb en lille tur på Bollerstien og i Boller skov.

I alt på dagen: 17,4 km.
I alt på ugen: 160,8 km.

Evaluering af ugen: 
Det har været en rigtig god træningsuge. Jeg fik løbet 2 gode fartpas på bånd. Derudover fik jeg løbet en god lang tur fredag, som endte op på marathondistancen, hvilket bevirkede til en ganske pæn samlet mængde for ugen.

Evaluering af sæsonen 2018:
2018 har været en lidt blandet sæson. Jeg indledte sæsonen med en PR på halvmarathon distancen. Til gengæld har jeg ikke kunne få det til at spille på marathondistancen. Jeg gav det 3 forsøg i denne sæson. Først et DNF i Rotterdam i april. Derefter forsøgte jeg forgæves at udnytte forårets marathontræning ved 5 uger senere at stille til start ved KBH marathon. Dette skulle vise sig at være en rigtig dårlig ide. Det var alt for varmt denne dag og jeg kravlede nærmest igennem løbet i en tid på 2.48.xx. Jeg gav den et forsøg igen i efteråret, hvor jeg stillede op i Frankfurt marathon, som endte med at blive et lidt tamt resultat, hvor jeg løb i 2.37.44.

Jeg har følt, at jeg har manglet det sidste sejhed på de lange distancer. Dette vil jeg forsøge at komme til livs ved at løbe mange flere ture på langt over de 30 km. Dette også udenfor mine marathontrænings perioder. Det er derfor, at jeg de seneste par måneder har løbet en masse lange ture i weekenderne. Jeg tror disse ture vil kunne rykke en hel del. Også på det psykiske.

rent træningsmæssigt har jeg også haft bedre år end 2018. Jeg har dog ikke været skadet. Til gengæld har jeg nok i perioder i løbet af året, hvor fliden nok har haltet en anelse, hvilket så også er smittet af på de resultater - eller mangel på samme, som jeg har har leveret. Tallene er gjort op nedenfor. På års basis har jeg løbet 700 km. færre i 2018, end jeg har gjort i 2015, som er året, hvor min PR på marathon blev sat, samtidig med, at det er året, hvor jeg i min løbekarriere har løbet flest km. Tingene hænger ofte sammen :-)

2018 i tal:
Samlet mængde: 6732,7 km.
Snit pr. uge: 129,4 km.
Snit pr. dag: 18,5 km.
Fridage: 0



Ingen kommentarer:

Send en kommentar