onsdag den 20. august 2014

Træning søndag d. 17/8 - 2014

Kl. 13.00: 23,3 km. på 104.10 minutter. (4.28 pr. km.)
Rolig søndagstur med Kenneth og Lars Dam. På skovstierne 2 gange omkring Bygholm sø samt en sløjfe ved Kørup. Et mudderbad uden lige. Det regnede uafbrudt under hele turen, men dette gjorde nu ikke turen mindre hyggelig. Jeg var fint løbende.

I alt på dagen: 23,3 km.
I alt på ugen: 151,2 km.

Evaluering af ugen:
En udmærket uge. Dog skal lørdagens tempotur lige fremhæves som et træningspas, hvor jeg virkelig følre mig skarp. Derudover ligner resten af ugens træning de foregående uger.

Jeg har for øvrigt besluttet mig for at droppe mine planer om Frankfurt marathon til oktober. Dette har jeg valgt, da jeg pt ikke rigtig synes jeg magter at lægge et meget fokuseret og målrettet marathonprojekt ind i min hverdag. Selvom jeg egentlig både træner rigtig godt, samt føler mig godt løbende, så bliver træningen pt. hovedsagelig brugt til at koble af fra alle de andre ting som jeg render og roder med i hverdagen. Men da dette er en løbeblog, som udelukkende handler om løb, vil jeg undlade at gå i yderligere detaljer om dette. Jeg har dog tilmeldt mig Powerade halvmarathon i København den 14. september, hvor jeg håber på at kunne løbe et nogenlunde hæderligt halvmarathon. Udover dette, så regner jeg med at løbe HCA marathon i Odense d. 28. september uden specifik marathontræning. Jeg skal trække min "elev" Lars Dam til sub. 1.20 på den halve marathon. Så er det simpelthen planen, at jeg selv vil fortsætte resten ad vejen til mål. Dette tror jeg vil være godt mht. min erfaring som marathonløber, så jeg også prøver at løbe et marathonløb, hvor formålet ikke er et marathonløb for fuld smadder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar