søndag den 22. november 2015

Træning søndag d. 22/11 - 2015

Kl. 14.30: 30,2 km. på 130.30 minutter. (4.19 pr. km.)
Løb en god lang tur på min sædvanlige 30er, som går 2 gange ud omkring Hatting. Jeppe løb med på den ene runde og cyklede med på den anden. jeg var letløbende og frisk, og turen blev løbet i et rigtig flot letskyet vejr med udsigt ud over snedækkede landskaber. God afslutning på en super træningsuge.

I alt på dagen: 30,2 km.
I alt på ugen: 210,4 km.

Evaluering af ugen:
Det gik jo som planlagt med at nå op over de 200 km. Det er altid en god milepæl at nå denne mængdegrænse, og det er til dato 3. gang, jeg når over. Det har også sparket til min motivation i den positive retning. Lige nu har jeg fået en del blod på tanden i forhold til at arbejde ben hårdt hen imod 2016 sæsonen, hvor jeg som tidligere nævnt har det mål for øje at knække 2.30 grænsen på marathon. Efter DM marathon trængte jeg i den grad til et pusterum, hvor jeg bare løb det jeg lige havde lyst til. Her 7 uger senere, hvor jeg har kørt 7 rene mængdeuger, er min motivation ved at vende tilbage, og jeg regner med at indlægge lidt kvalitet i træningen igen i den kommende tid. Dog bliver det nok stadig begrænset lidt, da selve mængden i træningen stadig er mest i fokus. I skrivende stund er der lidt over 2 måneder til, jeg opstarter den specifikke marathontræning op. Indtil da skal jeg bare sørge for at få opbygget en rigtig god base og ikke mindst undgå skader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar