torsdag den 1. januar 2015

Træning onsdag d. 31/12 - 2014


Kl. 10.00: 3 km. opv. Løb så Nytårsløbet i Herning 21,1 km. på 1.16.31 (3.38 pr. km.) 1,5 km. afjog.
Jeg stille op i dagens race velvidende af, at min form ikke er speciel god for øjeblikket. Men da det efterhånden er blevet en rigtig god tradition for mig at deltage i Nytårsløbet hvert år, så har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg skulle deltage i dag. Jeg lagde ud i en gruppe på 7-8 mand, hvor bl.a. Lars Vels befandt sig i. De havde planlagt et udgangspace på 3.30 pr. km. Jeg tænkte, at jeg ligeså godt bare kunne prøve at satse og se, hvad benene var til. Det viste sig dog forholdsvis hurtigt, at dette tempo var lidt for hurtigt i forhold til min nuværende form. Derfor valgte jeg efter 2-3 km. at lade mig falde tilbage og finde min egen rytme og få et fornuftigt løb, istedet for at blive hængende i gruppen med stor fare for at blive grillet godt og grundigt senere i løbet. Jeg endte således med at få et ganske acceptabelt løb, hvor jeg løb forholdsvis jævnt.

I alt på dagen:25,6 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar