lørdag den 6. juni 2020

Træning lørdag d. 6/6 - 2020

Kl. 9.15: 3,5 km. opv. Løb så 10 km. tempoløb på 35.22 minutter. (3.32 pr. km.) 4 km. afjog.
Jeg deltog i dag i et virtuelt løb som Club La Santa havde arrangeret. Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg ikke ville støtte op om disse virtuelle events grundet min store politiske modstand af, at man i det hele taget valgte at lukke ned i foråret, men nu havde min mor altså meldt familien til, så jeg fandt ja-hatten frem og tænkte dagen som en god anledning til at løbe et lille 10 km. testløb. Jeg allierede mig med Martin Kjær. Vi joggede ud til industriområdet tæt ved Lund, hvor vi løb de 10 km. på en 1,4 km. rundstrækning. Efter få km. stod det dog klart, at jeg ikke rigtig havde det vilde i benene, så jeg måtte slippe Martin som endte med at løbe ganske godt. Personligt havde jeg håbet på at løbe 34 lav eller lige under. Det skulle så ikke lige være i dag.

Kl. 12.15: 5 km. på 28:28 minutter. (5.42 pr. km.)
Min datter på 9 år deltog også i dagens virtuelle race. Så halvanden times tid efter jeg kom hjem fra mit eget "race" løb jeg de 5 km. sammen med hende. Hun satte en rigtig flot PR for de 5 km. så det var rigtig fint.

I alt på dagen: 22,5 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar