mandag den 29. oktober 2018

Frankfurt marathon søndag d. 28/10 - 2018

Kl. 10.00: 1 km. opv. Løb så Frankfurt marathon 42,195 km. på 2.37.44. (3.44 pr. km.)
Så blev det tid til at løbe det marathonløb, som jeg har trænet frem imod de seneste måneder. Målsætningen var at løbe på sub. 2.35, hvilket er hvad jeg vurderede, at min form er til pt. En af de afgørende faktore i dag var en pæn vind, som helt sikkert ville kunne give problemer undervejs. Temperaturene var perfekte, så på det punkt kunne det ikke blive bedre. Da starten gik havde jeg en anelse svært ved at finde ind i en rigtig rytme, og jeg syntes samtidig, at det var lidt svært at finde en rigtig gruppe at løbe med. Derfor endte jeg med at løbe alene meget af vejen. Løbet var en anelse urytmisk og min fartfornemmelse var ikke særlig god. Jeg splitter halvmarathon mærket i 1.17.40 med en følelse af, at jeg ikke ville kunne holde pace resten af vejen. Jeg endte så også med at tabe lidt over 2 min. på 2. halvdel. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive mere om dagens race. Jeg løb i mål med en følelse af, at jeg burde ha løbet lidt hurtigere, men at jeg samtidig ikke faldt fuldstændig igennem.

I alt på dagen: 43,2 km.
I alt på ugen: 106,3 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar