fredag den 15. juli 2016

Træning torsdag d. 14/7 - 2016

Kl. 6.45: 7,6 km. på 32.50 minutter. (4.19 pr. km.)
Løb hjem fra nattevagt.

Kl. 17.30: 5,8 km. opv. Løb så 5000m. på 15.52,9 minutter. (3.10 pr. km.) 4 km. afjog.
Stillede op i et lille banestævne i Århus. Målsætningen inden løbet var at få en god oplevelse og fyre den af, uden jeg egentlig på noget tidspunkt havde ambitioner om en PR. Jeg fik hvad jeg kom efter, et godt løb med en god fornemmelse i et ganske tilfredsstillende tid. Jeg kan kun være tilfreds, da løbet blev løbet midt i en periode, hvor min mængde ligger ganske høj og jeg på ingen måde havde trappet træningen ned til dagens løb. Derudover havde jeg ingen anelse om, hvem der ville dukke op. Faktisk havde jeg ikke forventet, at feltet ville være voldsom stærkt. Det skulle så vide sig, at der faktisk var mødt en skarp flok op, som gerne ville teste sig selv af. Så feltet fejlede bestemt intet. Jeg lagde mig ind bag nogle Århus 1900 løbere som havde som målsætning at løbe lige under 16 min. Der blev jeg liggende uden at tage en eneste føring undervejs. Jeg formåede at følge med, da farten blev øget på den sidste km. hvilket resulterede i, at den sidste km. gik i 3.06 min, hvilket for mit vedkommende er en tilfredsstillende afslutning, når man tager i betragtning, at jeg er en elendig afslutter. For prævis en måned siden løb jeg 4 sek. langsommere end i dag. Men der havde jeg både trappet ned, samtidig med, at mængden i træningen lå noget lavre. Sammenlignet med det løb, følte jeg bare helt generelt, at det hele fungerede meget bedre i dag. Så det vidner jo om tydelig fremgang. Derfor må dagens test siges at ha været godkendt. Jeg håber derfor på, at jeg til baneturneringen den 9. august får løbet et rigtig fornuftigt resultat hjem.

I alt på dagen: 22,4 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar