tirsdag den 6. maj 2014

Træning søndag d. 4/5 - 2014


Kl. 10.00: 21,1 km. på 1.42.37 (4.52 pr. km.)
Som skrevet tidligere, så skulle jeg i dag guide Mikael på en halvmarathon i Berlins gader i dag. Siden han afsluttede sin løbekarriere efter de parolympiske lege i London 2012, er formen kraftigt faldet, mens fedtprocenten er steget kraftigt. I dag skulle det så vise sig, hvor skidt det i virkeligheden stod til for ham (rent løbe mæssigt). Jeg tror ikke jeg træder ham over tæerne, hvis jeg skriver, at han i den grad fik sig et voldsomt vink med en vognstang. Det lykkedes mig egentlig at få ham slæbt ud til 15 km. i nogenlunde stil med et snit på 4.35 pr. km. Men derfra var der så også total udsolgt for den tykke eks. PL deltager, som måtte lide derfra. Jeg havde egentlig lidt forventet, at han kunne finde lidt gammel figther rutine frem, eller i det mindste være i stand til at afslutte på den sidste km. Men der var ganske enkelt intet at komme efter. Han mistede over 6 minutter på de sidste 6 km. så man må sige, at han gik ned med et brag. Nu skal det så siges at halvmarathon aldrig har været hans favoritdistance, men han har da alligevel løbet den på 1.19.xx da han var på toppen. Han var bestemt heller ikke selv tilfreds med sin indsats. Når alt dette så er sagt, så er det en hyggelig tur med ham, og det er naturligvis bare fedt at løbe lidt med ham igen. Disse gode gamle dage kan jeg godt savne lidt.

I alt på dagen: 21,1 km.
I alt på ugen: 150,7 km.

Evaluering af ugen:
Endnu en uge, hvor træningen har været forholdsvis rolig. Der bliver stadig bare lavet lidt grundtræning med en lille smule kvalitet, når jeg lige gider :-) Men nu skal vi vist snart ha gang i lidt mere seriøs træning igen. Jeg har dog stadig ikke en hel klar plan over, hvad der helt specifik skal ske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar