torsdag den 17. maj 2012

Konkurrence torsdag d. 17/5 - 2012

Kl. 10.30: 2 km. opv. Løb så Eventyrløbet 10 km. på 34.59 minutter. (3.30 pr. km.) 2 km. afjog.
Ruten i år var lavet om i forhold til de andre år, hvor jeg har været med, så dagens tid kan ikke sammenlignes med tidligere år. Den første km. var på asfalt og det var de sidste 3 km. også. De midterste 6 km. var på nylagte grusstier (løst grus) og i bakker, hvilker på ingen måde ligger godt til mig (hverken bakkerne, men BESTEMT heller ikke det løse grus) Jeg mistede en del tid på de svære stykker. Jeg vil mene, at havde ruten været den samme som sidste år, så havde min tid været over et minut hurtigere. Den gamle rute var dog også en anelse kuperet, men de grusstier der blev løbet på der var noget mere faststampet. På den nye rute i år havde jeg svært ved at få mit afsæt til at fungere ordentligt med det underlag. Men så snart vi kom ud på asfalt hentede jeg både tid og placeringer, så det vidner jo om, at jeg havde meget mere at gi af, hvis ruten havde ligget bedre til mig. Men det blev da trods alt til et udmærket træningsløb.

I alt på dagen: 14 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar