søndag den 6. maj 2012

Træning søndag d. 6/5 - 2012

Kl. 16.45: 15,2 km. på 66.35 minutter. (4.23 pr. km.)
Jeg løb Hatting turen med Safira i babyjogger. Selvom tempoet ikke var særlig højt, var min puls alligevel høj. Det er altså en anelse hårdere at løbe med 15 kg. ekstra, som man skal skubbe foran sig, og det bliver bestemt ikke nemmere af, at man intet armtræk har, når man skal køre med den.

I alt på dagen: 15,2 km.
I alt på ugen: 100,5 km.

Evaluering af ugen:
I denne uge har jeg forsøgt mig med en del mere intervaltræning, end der oprindelig var planen. Om det er smart eller ej, er der vist lidt delte meninger om. Jeg er dog tilbøjelig til at tro, at langt de fleste læsere vil mene, at det er for tidligt efter Rottterdam marathon, at jeg har indført så meget fart i træningen, når jeg dels endnu ikke er kommet mig efter Rotterdam og dels fordi jeg bare ikke har løbet noget som helst med 3.00 pr. km. i langt over et halvt år. Jeg er dog også begyndt at døje med lidt småskavanker. Her kan nævnes min højre lyske, min højre achillesene og min venstre knæhase. Men jeg mener dog, at det ikke er værre end, at jeg bare skal sørge for at få det behandlet et par gange om ugen. De kommende uger har jeg bare tænkt mig at holde mig på de 100-110 km. pr. uge, og så nok løbe mindst et rigtig hurtigt pas (3.00 pr. km. eller hurtigere) om ugen. Derudover skal jeg ha nogle tempoture og lidt længere intervaller ind i programmet. Jeg satser på, at min træner Flemming Bjerre sender noget træning til mig snart, så jeg kan få helt styr på, hva der helt præcist skal ske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar