søndag den 19. maj 2013

Træning søndag d. 19/5 - 2013

Kl. 9.30: løb 23 km. på 88.50 minutter. (3.52 pr. km.)
Løb de første 23 km. af Copenhagen marathon som hare for Simon Foss. Hans målsætning var at løbe den på under 2.45 minutter, hvilket lykkedes rigtig godt med tiden 2.42.58. Jeg trak i et ganske stabilt - dog let progressivt tempo, da vi fik startet en anelse for langsomt ud. Det fik vi dog forholdsvis hurtigt indhentet. Jeg kunne fornemme på Simon, at han var rigtig godt løbende, og flere gange lagde han sig op på siden af mig for at trække farten lidt op, hvorpå jeg de fleste gange bad ham om at lægge sig ind bagved. Jeg vælger dog at øge farten en anelse, så vi passerede første halvdel (21,1 km.) i 1.21.30, hvilket var præcis et minut hurtigere end den oprindelige plan. Dog formår Simon at holde farten resten af vejen og løbe anden halvdel 2 sekunder hurtigere end første. jeg valgte af praktiske årsager at stå af efter 23 km. da det var det sted på ruten, hvor man hurtigst kunne komme tilbage til start. Mht. min egen friskhed og kontrol undervejs, så følte jeg, at jeg havde det helt fint, og jeg havde fuldstændig styr det. Men omvendt, så skulle jeg helst heller ikke ha noget som helst problem med at løbe i dette tempo :-) I forhold til fartfornemmelsen, så havde jeg også fuldstændig styr på det. Dog fik jeg hele tiden smidt GPS tider og øjeblikkelige fartangivelser i nakken fra 10 forskellige løbere. Dette var jeg heldigvis højt hævet over, og jeg fejede det bare af, da jeg udmærket godt ved, at alle de der GPS analyseringer kan forvirre mere end de kan gavne under et løb - især når de kommer fra en masse forskellige løbere. Og det viste sig også, at mit stopur, de opstillede km. skilte samt min egen fartfornemmelse var meget mere værd end folks dyre lorte ure ;-)

I alt på dagen: 23 km.
I alt på ugen: 125,9 km.

Evaluering af ugen: 
Der er egentlig ikke så meget at sige om ugens træning. Det har sådan set bare kørt som det skulle, og jeg har følt mig ganske fint løbende.



4 kommentarer:

  1. Hej Jonas
    Jeg havde virkelig stor glæde af dit pace igår. Tusind tak for det!
    Måtte slippe Simon omkring 26 og løbe mit eget løb. Havde ikke helt så meget at skyde med som ham, men kom i mål godt 40 sek før planen med positiv split i 0:57, hvilket var super tilfredsstillende. Igen tak!
    Vh Peter (AK 73)

    SvarSlet
  2. Hej Peter. Jeg er glad for, at mit pace har været til glæde for flere løbere. Du virkede også ganske godt løbende i den tid, hvor jeg var med. Tillykke med dit løb i går. Var det PR?

    SvarSlet
  3. Det må man sige. PR med knap 12 min :-)

    SvarSlet
  4. Imponerende. Stort tillykke. Jeg er glad for at ha været en del af din succes!

    SvarSlet