mandag den 26. september 2016

Træning søndag d. 25/9 - 2016

Kl. 16.30: 25 km. på 109.10 minutter. (4.22 pr. km.)
Løb en lidt længere søndagstur sammen med Jeppe og Camping Niels. Vi løb en ud/hjem tur ud gemmen stensballe skov, ud til Haldrup, hvor vi vendte og løb samme vej tilbage. Det er faktisk et rigtig smukt område ud langs fjorden i Stensballe skov. Et område jeg har løbet i alt for lidt gennem tiden. Ulempen ved at løbe derud er, at man er nødsaget til at løbe 4 km. på Strandpromenaden, hvilket ikke er den mest spændende vej at løbe på, inden man rammer det bløde underlag. Derfor er det mere nærlæggende at løbe mine ture mod Bollerstien og skoven eller ude ved Bygholm, hvor der begge steder blot er lidt over 1 km. til det bløde underlag.

I alt på dagen: 25 km.
I alt på ugen: 135,3 km.

Evaluering af ugen:
Jeg fik en ganske fin mængde i benene i denne uge og jeg har generelt haft en udmærket træningsuge. Har generelt følt mig ganske frisk. Men jeg ligger jo heller ikke på nogen måde og presser på med hård målrettet træning i denne tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar