torsdag den 22. januar 2026

Træning torsdag d. 22/1 - 2026

Ingen træning. Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg har jo de seneste uger haft tiltagende problemer med mine baglår igen. En ting som for 2 år siden satte mig total ud af spillet og fik mig til at afbryde mit over 14 år lange runningstreak. Som bekendt, så har jeg sidenhen startet et nyt runningstreak, som jeg nu har brudt efter 15½ måneder. Mine problemer var begyndt at være tiltagende og jeg tror, at jeg ville få skaden til at springe rigtig op som for 2 år siden, hvis jeg ikke selv var i stand til at trække i håndbremsen og tage en pause og drosle lidt ned på løbet i en periode. På en eller anden måde, så er det måske i virkeligheden ok. For så har jeg også mulighed for at få styrketræningen ind i træningen. Styrke er jo for mig en tung byrde, som har hængt over mig i mange år, og som jeg indtil videre aldrig er lykkes med at få permanent flettet ind i min træning. Hvis jeg fortsat vil blive ved med at være løbende i mange år endnu, så er jeg simpelthen nødt til at være bedre til at få lavet noget skadesforebyggende træning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar