tirsdag den 2. april 2013

Træning tirsdag d. 2/4 - 2013

Kl. 13.15: 11,7 km. på 45.55 minutter. (3.55 pr. km.)
Løb en lille tur ud omkring Bygholm sø. Vejret var lækkert og mine ben føltes umiddelbart friske. Muligvis løber jeg en kort tur i aften. Jeg er ikke 100% klar over, om jeg er kommet til at love Jeppe at løbe en lille tur i aften. Dette finder jeg nok ud af senere, og da jeg holder hvad jeg lover, må jeg nok hellere løbe med på den, hvis jeg hører fra ham.

Kl. 20.30: 7,6 km. på 31.30 minutter. (4.09 pr. km.)
Jeg slap desværre ikke for at løbe med på en lille aftentur. Så det blev til en kort tur med Jeppe og kenneth. Vi løb alt for tæt på et stort aftenmåltid, som jeg på ingen måde havde nået at fordøje ordentligt. Dette medførte, at jeg de første 5 km. af turen var elendigt løbende og følte mig utrolig dårlig tilpas. Men så stoppede jeg op og kastede op i rabatten, hvorefter jeg var rigtig godt løbende resten af turen :-)

I alt på dagen. 19,3 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar