søndag den 14. april 2013

Konkurrence søndag d. 14/4 - 2013

Kl. 10.30: Løb Rotterdam marathon (42,195 km.) på 2:33:28 (3.38 pr. km.)
Så kom dagen, hvor de seneste mange måneders målrettede træning skulle stå sin svendeprøve, og jeg satte da trods alt også PR på distancen.. Jeg havde lavet en aftale med Jeppe, som havde lovet at trække mig ud til 25-30 km. med et udgangs tempo på 3.35 pr. km. Vores udlæg er helt perfekt, og vi holder stort set præcis vores planlagte tidsplan ud til 25 km. med kun 2-3 sek. afvigelser på de forskellige splittider. Jeppe stod af lidt efter 25 km. hvorefter jeg får lidt problemer med at holde pace. Jeg formår dog at komme nogenlunde ud over de 30 km.. Men så begynder jeg desværre at tab e sekunder. Mine ben begynder at blive ret tunge og energien begynder stille og rolig at forsvinde fra stængerne. Ved 36 km er jeg helt færdig, og derfra er det virkelig en kamp for mig at komme igennem. Mine lægge var ret mærket til sidst. Også mere end de var sidste år. jeg har faktisk lidt en ide om, at det måske var fordi, at jeg ikke løb i kompressions strømper i år.??? Men det kan selvfølgelig også bare være indbildning. Selvom jeg satte PR, så er jeg ikke 100% tilfreds med dagens løb. Tiden var i sig selv udmærket, men det var sgu ikke en særlig fed fornemmelse at gå ned som jeg gjorde. Jeg burde ha holdt farten hele vejen. Jeg taber jo 2 minutter på de sidste 12 km. Men alt i alt var dagens præstation godkendt. Der var rigtig mange, som gik meget mere ned end mig. Men jeg tabte 2½ minut på anden halvdel, hvilket selvfølgelig kunne ha været meget værre.

Mine mellemtider:

5 kilometer: 17:59 (17:59)
10 kilometer: 35:50 (17:51)
15 kilometer: 53:44 (17:54)
20 kilometer: 1:11:37 (17:53)
Half marathon: 1:15:34
25 kilometer: 1:28:37 (18:00)
30 kilometer: 1:47:46 (18:09)
35 kilometer: 2:06:08 (18:22)
40 kilometer: 2:25:13 (19:05)

I alt på dagen: 42,195 km.
I alt på ugen: 104,6 km.

3 kommentarer:

  1. Kære Jonas! Stort tillykke med ny PR! Når man har løbet en god [næsten]debut-tid, som du gjorde sidste år, kan det godt være rigtig svært at gå ud allerede næste gang og forbedre sig væsentligt! Så vær du kun glad og tilfreds med din tid idag. Men hvis du vil lære noget om, hvor du kan finde de 1-2 minutter, som du føler, at du gik ned idag, så se på din træning h.h.v. 31/3, 6/4 og 9/4. Efter min mening ligger turen den 31/3 alt for tæt på; så lang og hård, som den er. Turen den 6/4 er lidt for hård med for højt tempo på andet ryk, og turen den 9/4 bliver ligeledes for hård, både fordi det kun er 5 dage før marathon, og fordi det kun er 3 dage efter 6/4-passet. Din form var givetvis til 2:31, men de 3 nævnte pas udmatter dig tilsammen mere, end de gør dig bedre. Og det er så det, der gør dine ben tunge til slut idag. At rette fokus på manglende kompressions-strømper er for let. Bare min mening, naturligvis :-)

    SvarSlet
  2. Husker du vand osv når du løber ??

    SvarSlet
  3. Og med 42.1 har du så ikke varm op til løbet??

    SvarSlet