mandag den 15. februar 2021

Træning søndag d. 14/2 - 2021

Kl. 16.30: 15,2 km. på 69.50 minutter. (4.36 pr. km.)
Joggede Kenneth Hansen-turen sammen med Kenneth. Jeg havde stadig ondt i min ankel. Derfor handlede det om at komme så skånsomt igennem dagens træning som muligt og blot sørge for at få den ønskede samlede ugemængde i kassen.

I alt på dagen: 15,2 km.
I alt på ugen: 161,7 km.

Evaluering af ugen:
Denne uges træning har været relativt hård. Jeg har løbet over 160 km. på blot 7 træningspas, dvs. ingen dobbeltpas i denne uge. Dette er min til dato højeste ugemængde på blot 7 pas. Jeg har i denne uge løbet 66 km. på løbebånd, hvoraf de 40 km. har været i et forholdsvist højt tempo. Jeg fik desuden også en rigtig fornuftig langtur lørdag. Nu er der 3 uger til, at jeg skal løbe 50 km. i Viborg.

Som nævnt så har jeg i skrivende stund fået lidt problemer med min ankel. Hvad der har forårsaget dette har jeg 2 bud på. Enten er det kommet som følge aff, at jeg har løbet så forholdsvis høj mængde på løbebånd, hvor jeg så samtidig har løbet mange af disse kilometer i højt tempo. En anden mulighed kunne evt. også være, at jeg i ugens løb grundet den hårde kulde har gået i mine vinterstøvler på arbejdet - dvs. jeg har haft støvlerne på i mange timer ad gangen, hvilket måske kan ha trykket mod min ankel?! Personligt håber jeg naturligvis, at sidstnævnte er årsagen til problemet. Hvis det skulle ha været kommet tsom følge af den træning jeg har lavet, så ville det jo betyde, at jeg har trænet for hårdt. Og så hårdt mener jeg trods alt heller ikke, at jeg har trænet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar