fredag den 28. august 2020

Træning fredag d. 28/8 - 2020

Kl. 11.00: 3 km. opv. Løb så 6*1000m. pause 2 min. 4 km. afjog.
Tider: 3.18, 3.17, 3.16, 3.14, 3.14, 3.08. Jeg løb dagens pas på banen ved Syddansk universitet sammen med Steffen Massaro. Den opmærksomme bloglæser vil nok bemærke, at jeg har løbet det samme pas de seneste 2 fredage. For 14 dage siden løb jeg passet i "almindelige" lette sko. For en uge siden løb jeg i carbon sko, hvor jeg så i dag løb i pigsko. Jeg havde i dag et hurtigere snit end tilfældet var for de andre 2 gange, jeg har løbet passet. Som skrevet sidste fredag, så tror jeg ikke umiddelbart, at jeg er en af de løbere som mærker mærkbar effekt af at løbe i carbonsko. Jeg har hele tiden haft lidt en ide om, at jeg nok på banen løber bedst i pigsko. Derfor vil jeg nok også fremadrettet løbe mine konkurrencer i pigsko, ligesom jeg også tidligere har gjort. Det kommer heldigvis også ad sig selv, at jeg ikke kommer til at løbe konkurrencer på banen i carbonsko, da de heldigvis er blevet forbudte at løbe baneløb i. Jeg nåede selv at løbe en enkelt konkurrence på banen i mine carbon sko for et par måneder siden. Der syntes jeg dog heller ikke, at jeg havde den store effekt af dem. Det har dog været tydeligt, at andre løbere har haft (for) stor gavn af carbon effekten i skoen, og derfor er det kun fair, at den pt. er blevet forbudt på banen. Nu mangler vi bare, at den også bliver det på landevejen.

I alt på dagen: 13 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar