onsdag den 26. august 2020

Træning fredag d. 21/8 - 2020

 Kl. 12.00: 3 km. opv. Løb så 6*1000m. pause 2 min. 3 km. afjog. Jeg løb passet på banen ved Syddansk universitet sammen med Steffen Massaro. Vi løb de samme pas for en uge siden. Modsat for en uge siden, så løb jeg i dag i den efterhånden ret så omtalte carbonsko - Nike Vaporfly for at teste, om jeg kunne mærke forskel til sammenligning med passet i sidste uge. Gennemsnitsfarten var i dag 2½ sek. hurtigere end sidste fredag. Når det så er sagt, så var det i dag noget køligere i vejret, samtidig med, at banen var lidt våd. Sidstnævnte burde jo nok trække farten lidt ned i forhold til, hvis banen havde været tør. Med andre ord, så var der jo andre forhold ud over skoene som skal tage i overvejelse, når man skal evaluere en sammenligning imellem de 2 pas. Min egen konkludering er så faktisk, at jeg ikke føler, at den carbon sko giver mig nævnværdige fordele. Dette er så ikke kun baseret på dagens pas. Jeg har løbet pas i den tidligere, samt en enkelt konkurrence i dem. Tiderne på dagens intervaller var 3.17, 3.19, 3.18, 3.15, 3.14, 3.12.

I alt på dagen: 12 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar