mandag den 17. august 2020

Træning mandag d. 17/8 - 2020

 Kl. 19.45: 4 km. opv. Løb så 5000m. tempoløb på 17.27 minutter. (3.29 pr. km.) 4 km. afjog. Jeg følte lidt, at jeg i dag skulle finde på et eller anden form for fart, fordi det jo som bekendt har været ganske begrænset, hvad jeg har løbet af kvalitetspas den seneste tid. Derfor joggede jeg en tur ned til Dagnæs stadion, hvor jeg løb en lille tempotur på grusbanen dernede. Jeg kunne nok godt ha valgt et lidt mere spændende sted til en tempotur end en cintersbane, men jeg havde det faktisk rigtig fint med konstant at kunne ligge og kontrollere, at omgangstiderne og km. tiderne lå jævne. Lå lå mere eller mindre konstant ret spot on omkring de 3.30 pr. km. så det var fint nok. Jeg havde det okay, og jeg løb efter solen var gået ned bag de store træer omkring banen, så det var heldigvis ikke så varmt.

I alt på dagen: 13 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar