mandag den 5. december 2022

Træning søndag d. 4/12 - 2022

Kl. 8.15: Løb Valencia marathon 42,195 km. på 2.41.51. (3.50 pr. km.)
I alt stod den på Valencia, som var efterårets store mål. Mine forventninger til løbet var optimistiske, da træningen overordnet set er gået godt. Derudover løb jeg også et vellykket halvmarathonløb i København i september. Dagens løb endte dog desværre ikke med at gå helt som håbet. Alle betingelser for et godt race var ellers til stede. Både vind og vejrforhold var optimale. Ruten var hurtig. Derover boede vi tæt på start, hvilket fjerner unødig "stress" inden start. Planen var at starte i 3.40-3.45, da jeg mener, at det er der min form på marathon er pt. Det ville ha givet en slut tid mellem 2.34 og 2.37. Starten gik og jeg røg en anelse for hurtigt ud til den første 5 km. split, som gik i 18.04. Jeg tænkte derefter, at jeg ville skrue ned til 3.43-3.45, hvilket lykkedes ganske godt. Jeg begyndte dog allerede efter 15-17 km. at føle mig lidt tungt løbende. Jeg formåde dog at holde pace ud til 23-24 km. hvor tempoet begyndte at dale. Efter 25-27 begyndte mine lår at brokke sig og de var ganske ømme og tunge resten af vejen. Derved var forventningerne om et godt slutresultat væk. Resten af vejen var ikke særlig fede, da lårene kun blev mere og mere ømme. Jeg fik slæbt mig i mål i en sluttid langt fra målet. Jeg havde ellers hovedet med mig i dag. Derudover havde jeg også godt styr på væske og energibalancen hele vejen, men det kan jeg ikke bruge til så meget, når benene ikke var der på dagen. Nedenfor ses dagens splits.

I alt på dagen: 42,195 km.
I alt på ugen: 107 km.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar