torsdag den 1. marts 2018

Træning torsdag d. 1/3 - 2018

Kl. 5.45: 6 km. på 28.30 minutter. (4.45 pr. km.)
Morgen restitutionstur. Løb til arbejde.

Kl. 14.00: 3,5 km. opv. 10 km. tempoløb på 34.20 minutter. (3.26 pr. km.) 3,5 km. afjog.
Jeg havde lige et par timers fri fra job, hvor jeg løb en tur ned forbi Fit&Sund, hvor jeg så hamrede 10 km. tempotur på løbebåndet. Jeg løb hele tempoturen med et konstant pace på 17,5 km/t. Den tid der er angivet ovenfor på de 10 km. er selvfølgelig lidt misvisende i forhold til, hvis jeg havde løbet passet udenfor. Der skal nok lægges lidt over 1 min. til i forhold til hårdheden udendørs. Det er sgu en mental dræbermaskine at løbe disse lange tempoture på bånd. Efter de 10 km. havde jeg faktisk også planlagt, at jeg ville løbe 5 km. med 18 km/t. Dette droppede jeg dog, da jeg for det første syntes den blev lidt hård oppe i hovedet, men det var også fordi, at mine ben føltes ret tunge og stive lige efter 10 ret monotome kilometer i et jævnt højt tempo. Derfor tænker jeg, at jeg nok skal skrue lidt på farten, hvis jeg en anden gang skulle finde på at løbe en 10 km. tempotur på bånd. Ud over det mentale, så gik det fint i dag. Jeg havde fint styr på min vejrtrækning.

Kl. 20.15: 4 km. på 17.00 minutter. (4.15 pr. km.)
Jeg skulle hjem oppe fra arbejdet, og jeg havde ikke rigtig nogen transport muligheder. Jeg sys det var for koldt til at gå, så jeg løb lige en ekstra lille transport tur.

I alt på dagen: 27 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar