søndag den 14. maj 2023

Træning søndag d. 14/5 - 2023

Kl. 9.30: Løb Copenhagen marathon på 2.44.50 (3.54 pr. km.)
Jeg løb dagens løb som hare for Kenni, som gerne ville under de 2.45. Vi fik løbet et rigtig fint veldisponeret løb, hvor jeg hele tiden lå 1-2 sek. pr. km. foran tidsplanen, men i et ret jævnt tempo. vi splittede halvvejs i 1.21.45, hvilket så vil sige, at der blev løbet 1.20 min. langsommere på 2. halvdel. Det der bliver tabt på 2. halvdel bliver sat til efter 35-36 km. hvor Kenni får det ret hårdt og jeg måtte råbe en del af ham, for at få ham med i mål under målet. Jeg er sikker på, at det var rigtig godt givet ud på slutresultatet, at der var 45 sekunder i banken, da Kennis nedgang i tempo skyldtes varmen og distancen og ikke et for hårdt udlæg. Derfor vurderede vi, at han nok også havde tabt tab, hvis vi havde lagt ud til spot on 2.45. For mit eget vedkommende gik det rigtig godt og jeg havde det godt stort set hele vejen. Jeg havde kun lige en lille mental krise ude mellem 30 og 34 km. hvor jeg fik lidt en følelse af at miste kontrollen en smule. Bortset fra det sad den lige i skabet. Stort tillykke til Kenni med det flotte resultat.



I alt på dagen: 42,195 km.
I alt på ugen: 103,7 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar